Normalt laver Sanne Frost laserbehandlinger på patienter, der lider af hudkræft.

Hun er nemlig sygeplejerske på Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Men hvis antallet corona-patienter stiger markant i løbet af efteråret, skal hun ikke længere behandle folk med hudsygdomme, så skal hun i stedet tage sig af coronaramte danskere.

Og det er ikke noget, hun selv har valgt.

- Med kort, kort varsel kan jeg blive indkaldt til både at skulle indgå i natte-, aften- og weekendvagter. Det er en stor udfordring for mig, som er alene med min dreng på tre år, siger hun.

Normalt arbejder Sanne Frost fast fra klokken 7.15 til 14.45 i hverdagene.

Men når hun indgår i corona-bemandingen, kan hendes vagtplan med tre dages varsel blive lagt om og potentielt indeholde vagter på alle tider af døgnet.

- Jeg har min søn hos mig det meste af tiden, og jeg kan jo ikke bare placere ham uden for en lukket børnehave, siger hun.

'Mange er trætte og brugte'

I øjeblikket er flere af landets hospitaler i gang med at sætte navn på det personale, der skal indgå i de kommende måneders corona-beredskaber.

I beredskabet indgår blandt andet sygeplejersker, der normalt arbejder på andre afdelinger, men som kan blive bedt om at møde på et af de afsnit, hvor corona-patienterne ligger, hvis antallet af indlagte stiger.

Sanne Frost er langt fra den eneste sygeplejerske, der er en del af corona-bemandingen mod sin vilje.

På Aalborg Universitetshospital er 52 af de sygeplejersker, som indgår i beredskabet, blevet det pålagt mod deres vilje.

Det svarer til cirka hver tredje sygeplejerske i beredskabet, oplyser fællestillidsrepræsentant Pia Jødal Næss-Schmidt.

- I foråret oplevede jeg, at der var rigtig mange, som meldte sig frivilligt. Vi var helt med på, at der var en opgave, som skulle løses, men det har ikke været uden omkostninger. Det har været hårdt at blive sendt ud, få helt ny vagtplan, nye kollegaer, ny leder og at skulle håndtere en ny sygdom. Alt var bare nyt, siger hun og tilføjer:

- Der er mange, som er trætte og brugte, og som har brug for at få arbejdsro i det afsnit, de er vant at være i med deres kollegaer, og hvor de selv har valgt at arbejde, siger hun, inden hun dog tilføjer, at der også var nogle, som var glade for at være i beredskabet.

Hos Sanne Frost i Aarhus lurer kollegaernes oplevelser fra forårets corona-beredskab også i baghovedet.

- Der er flere sygeplejersker fra min afdeling, som har været meget ramte af at indgå i beredskabet i første omgang. Vi har også været ramt af sygemeldinger, siger hun.

På Aarhus Universitetshospital har man endnu ikke fuldt overblik over, hvor mange sygeplejersker der frivilligt har meldt sig til corona-beredskabet, og hvor mange der som Sanne Frost indgår ufrivilligt i det.

Hospitalsledelsen understreger dog, at den prøver at finde flest mulige af frivillighedens vej.

Andre sygehuse – heriblandt Rigshospitalet og Odense Universitetshospital – oplyser til DR, at de stadig er i gang med at udpege efterårets corona-beredskaber.

DSR: Mere i løn vil hjælpe

Hos sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, kender formand Grete Christensen godt til udfordringen med, at for få sygeplejersker melder sig til corona-beredskaberne.

I begyndelsen af juli indgik Dansk Sygeplejeråd en aftale med regionerne om de vilkår, der gælder for sygeplejersker, som indgår i beredskaberne.

Aftalen betyder blandt andet, at sygeplejerskerne får et årligt tillæg i omegnen af 15.000 kroner for at indgå i covid-19-beredskabet. Ligesom de får et engangshonorar på godt 1.500 kroner, hver gang de flyttes fra deres vanlige afdeling.

Til gengæld kan deres vagtplan altså blive ændret med tre dages varsel.

Grete Christensen tror, at et endnu større løntillæg vil øge frivilligheden.

- Vi har forsøgt at lave en aftale, som gav en højere løn. Det lykkedes ikke, og måske er det, det, medlemmerne reagerer på, fordi de simpelthen synes, betalingen er for lille i forhold til det bidrag, de leverer. Vi må bare konstatere, at vi ikke kunne komme længere med Danske Regioner, og nu må Danske Regioner så finde ud af, hvordan de kan løfte opgaven.

Hos Danske Regioner erkender Anders Kühnau (S), der er chefforhandler på overenskomstområdet, problematikken.

- Det er en udfordring flere steder at få nok frivillige til at melde sig. Vi gør alt, hvad vi overhovedet kan, og vi har også lavet aftaler med blandt andet Dansk Sygeplejeråd og andre af de faglige organisationer i forhold til, hvilken honorering man skal have for at indgå i beredskabet, siger han.

Selv om det trods aftalen er svært at få sygeplejerskerne til at melde sig, har regionerne ikke nye initiativer på vej, som skal øge lysten til at melde sig, fortæller Kühnau.

Han er heller ikke umiddelbart klar til at genforhandle aftalen med Dansk Sygeplejeråd.

- Vi har indgået en aftale, og nu skal vi lige se, hvordan den virker. Der er heldigvis mange, som har meldt sig frivilligt. Det er vi rigtig glade for.

Men du siger, at frivilligheden er vigtig – hvis det fortsætter sådan her, og flere hospitaler melder om, at de ikke kan finde sygeplejersker nok af frivillighedens vej, vil I så afvise at se på aftalen igen?

- Jeg vil ikke afvise noget som helst. På nuværende tidspunkt har vi en relativt ny aftale om ekstra honorering af vores medarbejdere, som indgår i beredskabet, og heldigvis er det lykkes mange steder at få medarbejdere til at melde sig frivilligt.

Håber på lave indlæggelsestal

På Aalborg Universitetshospital har ledelsen netop indkaldt tillidsrepræsentanterne fra de afdelinger, hvor flest er tvunget ind i beredskabet, til møde.

Mødet finder sted tirsdag, og det ser fællestillidsrepræsentant Pia Jødal Næss-Schmidt frem til.

- Det handler om dialog, dialog og dialog. Ledelsen er nødt til at tage fat i hver enkelt og sige: 'Vi har brug for dig. Hvilke vilkår skal der til for, at du kan være en del af det her?' mener hun.

På Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme krydser Sanne Frost fingre for, at de lave indlæggelsestal for corona-patienter fortsætter, så der ikke bliver brug for hende i beredskabet.

For hende vil mere i lønningsposen ikke ændre på lysten til at melde sig.

- For nogle vil en bedre løn hjælpe rigtig godt. For mig vil det være, at jeg skal være sikker på, jeg kan tage hånd om min dreng på en hensigtsmæssig måde.