Sygeplejerskerne udvider strejke til fertilitetsområdet: 'Strejke på vores område er altid hårdt og rammer mennesker'

Fra 25. august vil 215 sygeplejersker på blandt andet fertilitetsklinikker mangle grundet strejke.

Sygeplejerskerne udvider endnu engang strejken.

Denne gang betyder det, at yderligere 215 sygeplejersker skal strejke fra 25. august. I forvejen strejker næsten 5.000 sygeplejersker rundt omkring i hele landet, og de seneste uger har budt på flere udvidelser.

De 215 sygeplejersker arbejder hovedsageligt på fertilitetsklinikker. Strejken kommer til at gå ud over dem, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling, fordi ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.

Og det er helt med vilje, at man har valgt et område, som har stor betydning for mange danskere, fortæller Grethe Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

- Det er et område, der rammer rigtig mange mennesker hårdt. Det er ikke dem, vi egentlig ønsker at ramme, men vi ønsker at ramme de politikere, der har ansvaret for behandlingen.

Den udvidede strejke rammer både kommuner og regioner. Du kan se, hvilke afdelinger, der rammes, her.

Rammer en i forvejen sårbar målgruppe

Hos foreningen Ufrivilligt Barnløse lægger man ikke skjul på, at strejken kommer til at ramme deres medlemmer meget hårdt.

Det fortæller Tina Teglgaard, der er fertilitetsterapeut og talsperson i Ufrivilligt Barnløse.

- Det er virkelig en målgruppe, der i forvejen er meget sårbar og meget stresset, og som virkelig kommer i klemme i det her.

Tina Teglgaard, der selv har været ufrivilligt barnløs, forklarer, at der ofte ligger en lang og hård proces forud for fertilitetsbehandlingen i det offentlige.

- Før det har man ofte prøvet at få barn et år naturligt, og så har de været igennem private behandlinger med insemination og så gennem ventetid til det offentlige. Ofte har folk ventet to år for at komme i fertilitetsbehandling, siger hun.

Derudover har fertilitetsklinikkerne ligesom mange andre afdelinger været påvirket af coronapandemien, hvorfor ventetiden kan have været endnu længere.

Stor indflydelse med få sygeplejersker

For Dansk Sygeplejeråd handler den seneste strejkeudvidelse om at lægge pres på arbejdsgiverne og politikerne og ramme så bredt som muligt.

- Vi forsøger at vælge nogle områder, hvor vi med ikke så mange sygeplejersker kan ramme bredt på nogle givne områder. Vi ved, at fertilitetsområdet betyder rigtig meget, og vi håber på den her måde at få politikerne i tale, siger Grethe Christensen.

Risikerer I ikke at ramme mange mennesker, der er i nogle hårde forløb med ønsket om at få et barn?

- Jo, det gør vi. Og det er vi selvfølgelig kede af, men strejker på vores område er altid hårdt og rammer mennesker. Vi er uddannet til at tage os af mennesker. Når vi ikke er der, så mangler der noget, Grethe Christensen.

Danske Regioner skriver på Twitter, at man følger strejkens konsekvenser.

- Vi ved, at det er meget generende for de borgere, der får udskudt deres tid. Konsekvenserne bliver fulgt - borgere, der berøres bliver kontaktet, og al livsvigtig aktivitet bliver selvfølgelig løst.

Uvisheden er det værste

Hos foreningen Ufrivilligt Barnløse støtter man op om sygeplejerskernes kamp for bedre vilkår - især da det i sidste ende vil betyde bedre behandling på fertilitetsklinikkerne.

Hvornår strejken slutter ved ingen, og netop uvisheden er noget af det hårdeste for de ufrivilligt barnløse, forklarer Tina Teglgaard.

- Der er så meget uvished i forvejen. Den er virkelig svær. Mange af dem, der har brug for lægelig hjælp, er oppe i alderen, så derfor er der også et biologisk ur, der tikker.

Ifølge Dansk Sygeplejeråd vælger man områder, som ikke er livstruende. Det ændrer dog ikke på, at strejken får kæmpe betydning for manges hverdag, siger Tina Teglgaard.

- Nej, det er ikke noget, man dør af. Men det tager en rigtig stor del af ens livsværdi. Det er så psykisk hårdt, som noget kan være.

Facebook
Twitter