Sygeplejestuderende er forvirrede: Skal vi møde op i praktik eller blive hjemme?

Flere sygeplejestuderende oplever lige nu at blive sendt hjem fra arbejde.

De sygeplejestuderende savner retningslinjer for, hvordan de skal agere. (Foto: Colourbox.com)

Der er brug for alle hænder i

sundhedsvæsnet
den kommende tid for at sikre, at smittede med coronavirus får den optimale behandling.

Det var sundhedsminister Magnus Heunickes (S) budskab på et

pressemøde
for to dage siden, hvor han blandt andet fortalte, at man for eksempel ville inddrage studerende og
sundhedspersonale
, der netop er gået på pension i et coronaberedskab.

I går meldte statsminister Mette Frederiksen (S) så ud, at alle studerende på

uddannelsesinstitutioner
skal blive hjemme og at store dele af den offentlige sektor er lukket ned.

Det har på kort tid skabt forvirring hos de mange sygeplejestuderende, der lige nu er i praktik på blandt andet landets hospitaler og sygeplejersker.

Er klar til at hjælpe

De studerendes sammenslutning (SLS) har nemlig fået mange

henvendelser
fra forvirrede praktikanter. Ligeledes har de set flere eksempler på, at deres medlemmer er blevet bedt om at blive hjemme.

- Det er en forvirrende situation, og lige nu afventer vi

retningslinjer
fra
Sundhedsstyrelsen
for, hvordan man skal agere som sygeplejestuderende, siger Kamilla K. Futtrup, der er formand for SLS.

De sygeplejestuderende gør det klart, at de er villige til at indgå i et coronaberedskab. Uddannelsesforpligtelsen skal dog træde i anden række, hvis de sygeplejestuderende skal hjælpe til, mener formanden.

- Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil hjælpe til. Og for at sikre os, som hjælper til, skal vi være i et ansættelsesforhold. Det hjælper ikke noget, hvis der ikke er klare

retningslinjer
for, hvilke opgaver vi kan løse, siger Kamilla K. Futtrup.

Sundhedsstyrelsen
er ikke kommet med nogen specifikke
retningslinjer
for, hvordan praktikanter i
sundhedsvæsnet
skal forholde sig.

- Danmark lukker ned, meddelte statsminister Mette Frederiksen onsdag aften, da hun præsenterede tiltag, der ikke er set i årtier:

Region Hovedstaden oplyser til gengæld, at de "helt overordnet set" beder deres studerende i praktik om at blive på arbejde. Det gælder for eksempel lægestuderende og sygeplejestuderende.

- Hvis de er langt henne i deres uddannelse, så udgør de en meget vigtig del af staben og kan indgå direkte i arbejdet. Dem, der er helt nye, kan for eksempel gå til hånde og gøre nytte. Vi får bruge for alle hænder, lyder det fra regionen, som oplyser, at der ikke bliver nogen undervisning af praktikanterne.

På hjemmesiden coronasmitte.dk har de givet en generel udmelding om praktikforløb under den delvise lukning af Danmark.

- Hvis det er muligt, skal praktik gennemføres. Hvis et praktikforløb bliver afbrudt, skal uddannelsesstedet vurdere, om praktikken kan anses for gennemført alligevel. Hvis praktikken ikke kan anses for gennemført, skal det vurderes, hvilke faglige mangler der er.

DR Nyheder forsøger også at få en kommentar fra landets næststørste region - Region Midtjylland

Facebook
Twitter