Synsmænd skal på skolebænken. De er ikke lige gode til find-fem-fejl på bilen

Bilejere vil fremover få tjekket bilen mere ens. Mange synsfolk sendes på efteruddannelse.

Triller du bilen ind i en synshal, kan det være, at stedet har tradition for at finde masser af fejl. Til gengæld spotter andre synshaller sjældent fejl.

På baggrund af tal fra Færdselsstyrelsen har DR afdækket kæmpe forskelle på, hvor mange fejl landets synshaller finder. Bilejernes organisation FDM er bekymret for, at det kan være som at deltage i et lotteri at køre til syn, fordi der ikke bliver synet med samme nidkærhed og entusiasme.

Fremover kan det dog være, at forskellen i fejlfinding fra synshal til synshal bliver mindre, forventer FDM. I maj måned trådte der nemlig nye regler i kraft om, at synsfolk skal på skolebænken.

- Det kan betyde, at synshaller får en mere ensartet tilgang, så vi som forbrugere kan være sikre på, at man er lige grundige i alle synshaller, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef hos FDM.

Mange synsmænd sparrer med sig selv

De nye regler fra EU skal sikre, at biler er lige sikre i hele Europa. Rent praktisk betyder reglerne ifølge FDM en massiv efteruddannelse af synsmænd, hvor mange skal på skolebænken, og der bliver indført en stopprøve.

Det har længe været et stort ønske i synsbranchen, fortæller Niels Rask Larsen, formand for Dansk Lokal Syn.

- Vi har råbt og skreget efter efteruddannelse og presset på for at få indført en form for stopprøve, så indgangen til den egentlige synsmandsuddannelse gerne skulle være sværere, siger han og peger på, at jobbet som synsmand kræver, at man både skal være dygtig mekaniker men også god til at læse, regne og forstå lovtekster. Han mener, at efteruddannelse sikrer, at synsmænd får snakket sammen og måske i højere grad ligger en ens linje.

- I dag er det sådan mange steder, at synsmanden går alene og syner bilen sammen med naboens hund. Det er begrænset, hvor meget de to kan sparre om, siger Niels Rask Larsen.

Fagligt kan der også være stor forskel fra synsmand til synsmand, mener Niels Rask Larsen. De synsfolk, der blev uddannet før privatiseringen af bilsyn i 2005, fik et års uddannelse. I dag er uddannelsen skåret ned til få måneder.

Synsmænd skønner sjældent

Dansk Lokal Syn peger dog på, at der gennem årene er kommet færre og færre tilfælde, hvor en synsmand faktisk skal vurdere. Igennem årene er procedurer og standarder blevet mere og mere detaljerede, så få ting bygger på skøn.

Det oplever Applus, der er en af landets største synssteder, også:

- Praksis er ikke så forskellig, når man skal måle noget, der er håndfast. Der er større usikkerhed, når den enkelte medarbejder skal vurdere, hvad er slør, og hvad er ikke slør, understreger teknisk chef Lars Kiholm.

De nye synsregler er et skridt i retningen af endnu mere detailstyring og mindre vurdering. Når synsfolk samtidig bliver efteruddannet, forventer Lars Kiholm mere ens syn fremover.

- Jeg har en tro på, at det vil gå den rigtige vej, siger han.

Facebook
Twitter