Syrienkriger-advokat tror på fremskridt efter udmelding fra Pape

Myndighederne har ikke gjort nok for at retsforfølge terrorsigtede syrienkrigere, mener Mette Grith Stage.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage forsøger at hjælpe to danske terrorsigtede syrienkrigere hjem. Arkivfoto. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Der er nyt håb for to af de danske terrorsigtede syrienkrigere, der i øjeblikket opholder sig i Syrien og Tyrkiet med ønske om at komme tilbage til Danmark.

Det er vurderingen fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i går udtalte, at Danmark ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark.

Han sagde også, at danske statsborgere får et dansk pas, hvis de beder om det.

- Jeg vejrer morgenluft i lyset af Papes udmeldinger og håber, at det vil gøre en forskel, siger Mette Grith Stage.

Hun er advokat for de to terrorsigtede mænd, der begge er danske statsborgere og gennem længere tid uden held har forsøgt at komme til Danmark.

Begge er sigtet for terrorrelaterede forbrydelser, de er begge anholdt in absentia i Danmark, og der er internationale efterlysninger på de to.

Men for tiden er de begge på fri fod i henholdsvis Syrien og Tyrkiet. Ingen af dem har deres danske pas, og derfor kan de ikke rejse til Danmark for at lade sig anholde.

Trump satte gang i debatten

Debatten om de danske syrienkrigere blussede op for en uge siden, da den amerikanske præsident på Twitter krævede, at europæiske lande skulle tage de 800 syrienkrigere hjem, som i øjeblikket sidder fængslet i Syrien.

Ellers ville de blive løsladt, skrev Donald Trump.

Det fik flere politikere - heriblandt Naser Khader (K) og Dansk Folkeparti - til at sige, at danske syrienkrigere ikke skulle have lov til at komme tilbage til Danmark.

Samtidig foreslog de, at syrienkrigere med dansk statsborgerskab skulle miste det - også selvom de ikke har et andet statsborgerskab.

Forslaget blev skudt ned af justitsministeren.

- Vi ikke kan nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark. Det gælder, uanset hvor uønskede de er, sagde han.

Myndighederne har nølet

Indtil nu har myndighederne ikke gjort nok for at få de to strandede syrienkrigere tilbage til Danmark, lyder det fra forsvarsadvokaten.

- Jeg mener ikke, at Danmark har nogen forpligtelse til at tage ned og hente en masse danske statsborgere, som måske har kæmpet i Syrien, men i mine klienters sag er der allerede indledt en straffesag, siger hun.

- Det virker bizart, at man har bedt en dommer om at udstede en kendelse om varetægtsfængsling, men så vil man alligevel ikke gøre noget for at få dem hjem til Danmark, siger hun.

Den ene person, som er i Syrien, bliver afvist ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet for at komme et skridt tættere på Danmark.

Mette Grith Stage har skrevet til den danske ambassade i Tyrkiet for at få dem til at hive fat i det tyrkiske grænsepoliti, så de kan anholde ham.

Den anden person, som er i Tyrkiet, har fået afslag på et midlertidigt dansk pas fra Københavns Vestegns Politi. Han kan derfor ikke rejse til Danmark og blive anholdt. Den sag ligger nu som en klage hos Rigspolitiet.

- Det er meget mere usikkert at have dem gående rundt i Tyrkiet og Syrien, hvor de i princippet kan gå rundt som ”tikkende bomber” og der ikke er hånd i hanke med dem, siger Mette Grith Stage.

Hun ser hellere, at de bliver stillet for en dommer i Danmark, hvor myndighederne kan holde øje med dem.

Mette Grith Stage ønsker ikke at oplyse præcis, hvor de to klienter bor, eller hvad de foretager sig.

Det er kendt, at den ene klient på et billede på Facebook har poseret med afhuggede hoveder.

"Få sager"

Selv om debatten kører, er det uklart, hvor mange danske statsborgere, der sidder fængslet i Syrien for at have kæmpet for Islamisk Stat, ligesom det er uklart, hvor mange danske kvinder og børn, der er tilbageholdt i lejre for at have støttet terrorbevægelsen.

Samtidig er det svært at finde ud af, hvor mange danske statsborgere og formodede syrienkrigere, der opholder sig på fri fod i andre lande.

Hverken Justitsministeriet, Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet vil svare på spørgsmålet, men henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Her ønsker man ikke at svare af hensyn til efterforskningen. I stedet henvises til en et år gammel trusselsvurdering.

I den står der, at 30 personer fra Danmark sidste år befandt sig i konfliktzonen. Halvdelen af dem var kvinder, og nogen havde fået børn dernede. Derudover opholdt 30 personer sig i andre lande.

Hvor mange af dem, der er danske statsborgere, vides ikke.

- Hvor mange danske statsborgere sidder i lejre og fængslet eller er i en situation, hvor Danmark kan blive nødt til at tage dem hjem?

- Jeg kan ikke sige konkrete tal, men jeg kan sige, at det er meget få, sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i går til DR.

Facebook
Twitter