Syrienskriger må alligevel vende hjem til Danmark

Flygtningenævnet har omstødt en sag om opholdstilladelse til en syrienskriger.

I sommer fik han i sin e-Boks beskeden om, at han ikke måtte vende tilbage til Danmark.

Men den formodede syrienskriger, der som den første fik taget sin opholdstilladelse, kan nu alligevel godt rejse hjem.

Flygtningenævnet har nemlig omstødt Udlændingestyrelsens afgørelse, oplyser nævnet til DR Nyheder.

- Det er korrekt, at Flygtningenævnet har omgjort en af sagerne, siger Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet, der dog ikke vil kommentere den konkrete sag.

I afgørelsen skriver Flygtningenævnet, at der ikke er grund til at antage, at den pågældende mand har deltaget i aktiviteter til fare for Danmarks sikkerhed siden den 1.marts i år.

Datoen er vigtig, fordi den omdiskuterede lov om syrienskrigere trådte i kraft 1.marts 2015 og altså ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Derfor kan Flygtningenævnets afgørelse for betydning for fremtidige sager.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen mener, at eksemplet viser, at der kan strammes yderligere i kursen over for syrienskrigere.

- Jeg kan ikke blande mig i de konkrete sager. Men vi venter lige nu på, at Justitsministeren gør klar til at gøre decideret indrejse ulovligt. Men selvfølgelig skal det juridiske grundlag være i orden, før der kan straffes, siger Trine Bramsen.

De Konservatives Naser Khader undrer sig over Flygtningenævnets afgørelse.

- Vender han tilbage, udgør han en sikkerhedsrisiko. Så jeg er forundret over afgørelsen. Vi må gå ind og se på loven igen, siger Naser Khader.

Pårørende henvender sig

Dokumenter, som DR Nyheder tidligere har omtalt, giver indblik i, hvordan Udlændingestyrelsen i første omgang traf afgørelse i sagen.

Allerede i foråret 2014 henvender mandens pårørende sig hos politiet med en bekymring, for manden er forsvundet uden sine ejendele. Få dage senere ringer manden hjem til sin far, angiveligt fra Tyrkiet. Han fortæller sin far, at han har det godt.

Herefter følger løbende kontakt mellem mandens pårørende og de danske myndigheder både herhjemme og i udlandet, og de pårørende beder Udenrigsministeriet om hjælp til at få manden bragt til Danmark.

Grund til at antage

I foråret 2015 modtager Udlændingestyrelsens Borgerservice en henvendelse i sagen, der får dem til at rette kontakt til politiet.

I aktindsigten er det overstreget, hvem der kontakter Udlændingestyrelsen og hvad henvendelsen konkret går på.

Det er Udlændingestyrelsen, der siden 1.marts 2015 har haft mulighed for at inddrage opholdstilladelser hos formodede syrienskrigere, som er rejst fra Danmark, men altså uden at være danske statsborgere. Danske statsborgere risikerer til gengæld at miste passet eller få udrejseforbud, hvis politiet vurderer, at de er på vej i væbnet konflikt.

Den 20.april 2015 anmoder Udlændingestyrelsen om en vurdering fra Rigspolitiet; er der grund til at antage, at manden er i eksempelvis Irak eller Syrien? Og er der grund til at antage, at han deltager i aktiviteter til fare for statens sikkerhed?, bliver der spurgt.

Ja, det er der, svarer politiet i starten af juni 2015.

Hvad politiet helt konkret lægger til grund for deres vurdering, er lutter sorte streger i aktindsigten. Men alene det at politiet 'har grund til at antage' er nok til at tage opholdstilladelsen fra en herboende i formodet væbnet konflikt. Det indførte den daværende SR-regeringen i forsøget på at forhindre, at mænd og kvinder rejser fra Danmark i hellig krig.

Indrejseforbud for bestandig

I forsommeren 2015 har de pårørende flere gange kontakt til Udenrigsministeriet for at høre, om der er nyt. Hverken Udenrigsministeriet eller Politiets Efterretningstjeneste, PET, er dog i besiddelse af oplysninger, der kan fortælle mere om mandens ophold i Syrien. PET kan ikke sige, hvor manden er eller om han i det hele taget stadig er i live.

Den konsulære støtte til de pårørende "var/er besværliggjort af de tilstande, der er i det område, hvor det formodes at xx befinder sig," står der i dokumenter sendt fra Udenrigsministeriet til Udlændingestyrelsen.

Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om en person skal fratages sin opholdstilladelse i Danmark, skal vedkommende høres inden. I tilfældet her var det mere end svært, og myndigheder beskriver selv, at parthøringen må anses at være vanskelig at gennemføre.

Manden svarer ikke på myndighedernes henvendelse i e-Boks, og den 10.juli 2015 bliver der truffet afgørelse; hans opholdstilladelse er ikke længere gyldig og manden er nu skrevet ind i Kriminalregistret "med et indrejseforbud for bestandig".

En måned efter, den 10.august 2015, får Udlændingestyrelsen en besked: Der er klaget over afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen.

Nu har Flygtningenævnet så omstødt Udlændingestyrelsens afgørelse.

Facebook
Twitter