- Jeg drømmer om, at jeg får flere venner, siger Ahmad Al Hosare på 20 år.

Han sidder i den sorte sofa i lejligheden i Gentofte, hvor han er på besøg hos sin søster.

- Jeg vil gerne have nye venner, på grund af sprog, og så jeg kan lære mere om kulturen her i Danmark. Jeg kan godt lide at kende mange mennesker, vi kan holde fest for eksempel, måske kan vi rejse sammen. Hvis jeg gerne vil lave noget, så kan jeg spørge dem, siger han.

Ahmad flygtede fra Syrien i 2013, da hans far blev dræbt, og i december 2014 fik han opholdstilladelse i Danmark. Nu bor han i Gentofte, hvor han prøver at lære dansk og få sig et netværk. Men det er ikke let:

- Danmark er lidt lukket, jeg ved ikke hvorfor, men danskerne er lukkede. Det er svært, hvis man vil være venner eller kærester eller sådan noget, siger Ahmad.

Ahmad er en af hovedpersonerne i en ny podcastserie, der hedder ”Familien Al Hosare”. Her fortæller han og hans søskende om drømmene og udfordringerne ved at være flygtning med opholdstilladelse i Danmark.

Særligt det første år i Danmark var svært, siger han.

- Jeg kendte ikke nogen. Det var dårligt for mig, det var rigtigt dårligt, for hvis man ikke har nogen venner, hvordan skal man så komme ud, hvad skal man lave, og hvordan skal jeg snakke med mennesker?

75 procent af mine venner er døde

Da Ahmad boede i Syrien, boede han i byen Duma, 10 kilometer fra Syriens hovedstad Damaskus.

Han var en meget social person og kendte næsten alle i byen, siger han. Men i dag er de fleste af de venner væk.

- 75 procent af mine venner er døde i krigen i Syrien, så jeg savner dem, selvfølgelig. Jeg så min ven, hvordan han døde. Der kom nogen fra politiet og skød ham, og jeg tog ham til hospitalet, men han døde. Jeg har set, hvordan mange af mine venner er døde, siger Ahmad.

Men i dag forsøger han at se fremad:

- Jeg vil gerne starte mit nye liv med nye venner, siger han.

Derfor deltog han sidste år i et arrangement for unge flygtninge og danske gymnasieelever. Det foregik på Virum Gymnasium, og her mødte han Signe Marie Pedersen.

- Hun er rigtig sjov, hun er forskellig fra andre, hun kan lide at snakke med mennesker. Det er lige meget, hvor man kommer fra.

Den første danske ven

Signe Marie Pedersen var også glad for at møde Ahmad. Før arrangementet på Virum Gymnasium havde hun ikke talt med nogen flygtninge, men i dag ses hun og Ahmad til ting som fodbold og mad.

- Jeg har jo været hjemme og spise med Ahmad og hans familie, og det er bare helt anderledes. Det er bare en helt anden kultur, og det er så spændende at være med til. Man bliver budt indenfor med det samme, fortæller Signe.

De to er nu blevet venner, og de snakker tit om kultur, sprog og venskaber. Og selvom Ahmad endnu ikke taler perfekt dansk, så er det ikke noget problem, siger Signe.

- Man kan jo godt kommunikere alligevel, og hvis der er et ord, han ikke forstår, så slår han det bare op på Google Translate og laver lidt fagter, altså vi kan jo godt forstå hinanden.

Ahmad har flere gange fortalt Signe om sin fortid i Syrien, og det er svært at lytte til:

- Meget af det, han fortæller om Syrien, er ret hårdt at høre på, fordi der er mange sørgelige historier. Jeg forstår jo ikke, hvordan han har det. Jeg plejer bare at sige, at jeg er ked af at høre det, og jeg vil altid gerne snakke med ham om det, fortæller hun.

Men selvom Ahmad har været igennem hårde oplevelser, så blev Signe ikke venner med ham af medlidenhed:

- For det skal jo ikke være sådan noget med, at man har ondt af dem, og at man er venner af den grund. Man skal være venner, fordi der er god kemi, og fordi man har lyst til det. Ahmad og jeg snakker godt sammen, og vi har det sjovt, når vi er sammen. Det er vel bare ligesom, hvis man møder en fra gymnasiet, siger hun.

Du skal ikke være genert

Ahmad og Signe ses et par gange om måneden. Og Ahmad har erfaret, at hvis man som flygtning gerne vil have flere venner, så skal man hurtigt lære dansk:

- Sproget er vigtigt. Prøv at snakke med mennesker, ikke være genert, for hvis man er genert, så kan man ikke få venner, pointerer han.

Han forsøger selv at lære endnu flere at kende, blandt andet ved at tage med til ting sammen med Signe, så han kan møde hendes venner. Men han oplever stadig, at det er svært at komme ind på livet af danskerne.

- Danskerne er lidt bange for flygtninge. Jeg ved ikke hvordan, men jeg føler det, det er min følelse. De er bange, fordi jeg kommer fra Syrien, hvor der er krig, og så synes de måske, at jeg er terrorist, at jeg er dårlig, at jeg er flygtning. Jeg ved ikke, hvordan de tænker, siger han.

Venskabsforsker: Danskerne er ikke villige til at åbne sig

Der er en forklaring på, at Ahmad og andre flygtninge har svært ved at få danske venner. Det siger sociolog Casper Radil, der har forsket i venskaber på Københavns Universitet.

- Det, man typisk ser, er, at rigtig mange danskere ikke er villige til at åbne sig fuldstændigt i forhold til at opleve og skabe en ny identitet sammen med andre mennesker, når man kommer i 20’erne og opefter. Fordi man allerede har en identitet og klare mål med den i bestemte sammenhænge.

Han deler venskaber op i tre cirkler, hvor de tætteste venner er i den inderste cirkel. Det er ofte 3 til 7 personer, og det er typisk de samme mennesker, fra man er ung, til man er gammel. Derfor er det også svært at blive tætte venner med nogen, man møder sent i livet. For når alderen stiger, så stiger lukketheden også, forklarer Casper Radil:

- Når man kommer til et nyt land som flygtning, er det en udfordring, at mange af de mennesker, som man møder, særligt hvis man er ældre, de har allerede en bestemt identitet og er på et bestemt sted i livet. Derfor kan det være svært at møde nogen, som åbner sig fuldstændigt, og som vil starte forfra og møde andre.

Det er en vanskelig situation, fastslår Casper Radil, for det er de tætteste venskaber, der giver værdi til de ting, vi går og laver i det daglige.

- Man har ikke nødvendigvis den samme referenceramme, eller har det samme sted i livet at starte fra i forhold til danskerne. Og så er der de sproglige udfordringer, og at man ikke tænker på ting på den samme måde, siger han.

- Hvis man vil øge sine chancer for nye venskaber, så skal man søge hen i sportsklubber eller andre hobbyer. Uddannelsessektoren er også et godt bud, siger sociologen fra Københavns Universitet.