Syv pølseforgiftede venner på én stue: 'Vi havde fået en gennemsnitlig dansk frokost'

Fødevarstyrelsen mistænker mad serveret ved Rasmus Caspersen og hans kone som smittekilde.

De var 11 venner samlet til frokost og aftensmad fredag. Søndag mødtes de ufrivilligt igen på hospitalet.

Alle forhenværende kolleger fra gynækologisk afdeling på Sønderborg Sygehus - og Rasmus.

- De samles én gang om året, fortæller Rasmus Caspersen.

Hans kone var vært for frokosten, og Rasmus rettede maden an og "spiste da også lidt selv".

Søndag mødtes syv af vennerne igen på Stue 5 på Sygehus Sønderjylland, alle skulle til observation for pølseforgiftning.

De resterende fire blev indlagt på andre sygehuse. De fleste er udskrevet igen og har ikke haft symptomer på den ekstremt sjældne forgiftning, som flere danske medier har skrevet om.

DR Nyheder har sat Rasmus Caspersen og Anette Brink i stævne på Stue 5 på Sygehus Sønderjylland. Anette er oversygeplejersken, der tog sig af de syv venner under indlæggelsen.

En gennemsnitlig frokost

Ramus Caspersen blev udskrevet tidligere i dag.

Han er pensionist, 75 år gammel og bor i Sønderborg med sin kone. Fødevarestyrelsen mistænker, at det var hos parret Caspersen, at de 11 tidligere kolleger fik pølseforgiftning - også kaldet botulisme.

Flere af dem blev overført til intensiv afdeling og skulle have modgift.

- Vi serverede en helt gennemsnitlig, dansk brunch - eller frokost. Der var rundstykker, pålæg, ost, marmelade, husker Rasmus Caspersen.

Pølseforgiftning (botulisme)

Fødevareoverført botulisme er en tilstand, som skyldes indtag af giftstoffer (toksiner) gennem mad. Når man taler om botulisme, er det som regel denne form, man mener, deraf navnet pølseforgiftning.

Enhver form for botulisme er meget sjælden. I Danmark er der typisk mellem 0 og 2 tilfælde om året.

Tilstanden starter ofte med kvalme og opkastninger, synsforstyrrelser som dobbeltsyn og vanskelighed ved at stille skarpt. Senere kommer mundtørhed og problemer med at synke og tale. Udspilet mave og forstoppelse er andre mulige symptomer.

Ved mistanke om botulisme skal man indlægges på sygehus. Her vil der blive taget blodprøver for at se, om det er botulisme, som er skyld i symptomerne.

Behandlingen består i at give en modgift. Det vil også kunne være nødvendigt at give væske og næring direkte i blodet, hvis den syge har vanskeligt ved at synke. Ved alvorlige forgiftninger og åndedrætsstop vil man lægge patienten i respirator. Forgiftningen vil gradvist aftage således, at den forgiftede efter en tid selv kan trække vejret.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Lørdag tog hans kone kontakt til én de andre, der havde været med, for at sige tak for i går. Men hun fortalte, at hun havde det dårligt. Hun havde lige talt med en anden, der også var dårlig.

- Om søndagen kan vi ikke få telefonisk kontakt til hende igen, siger Rasmus.

Det tog de ikke videre notits af, og Rasmus tog til et træskulptur-seminar nede på havnen.

- Min telefon ringede, men jeg havde ikke tid til at tage den. Men den blev ved med at ringe, og det var så Fødevarestyrelsen, der skulle have hjælp til at finde madrester og emballage, som de ville undersøge, siger han.

Fødevarestyrelsen fortalte Rasmus, at han skullel tage på hospitalet, fordi andre, der havde været med til frokosten, var blevet indlagt med symptomer på pølseforgiftning.

- Og så ringede jeg til min kone og bad hende tage på hospitalet med det samme. ”Du skal indlægges,” sagde jeg og cyklede selv derhen også.

Siden hjalp han Fødevarestyrelsen med at grave parrets skraldespande og køleskab igennem, så styrelsen kan tage prøver af maden.

En dramatisk omgang

Rasmus Caspersen står på stuen, hvor han lå sammen med seks venner. Alle syge. Alle med symptomer på pølseforgiftning. Det har været en dramatisk omgang, husker Rasmus.

På få øjeblikke i løbet af aftenen bliver den ene efter den anden syg og rulles til intensiv. Der ligger de stadig.

- Pludseligt er der en, der bliver syg. Og hvad gør man ved det? Vi kan ikke noget, vi følte os lidt magtesløse. For er det mig næste gang?, spørger Rasmus og fortsætter:

- Du bliver syg sådan her, siger han og knipser med fingrene.

- Og så er du syg.

Hospitalets personale, der var talstærkt tilstede på stuen, fortalte dem, at sygehuset manglede modgift. Personalet har været i både Tyskland og Norge for at hente modgift. Oversygeplejerske Anette Brink forklarer, at hun ikke vidste meget om pølseforgiftning udover, at det er en sjælden sygdom:

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, og kørte herind. Det er vigtigt at observere patienterne tæt, men det var heldigvis ikke alle, der har havde symptomerne, siger Anette Brink.

Symptomerne på pølseforgiftning er kvalme, utilpashed og synsforstyrrelser.

- Nogle af patienter havde faktisk dobbeltsyn og kunne ikke styre øjnene eller fokusere. Enkelte patienter udviklede vejrtrækningsbesvær og blev selvfølgelig overflyttet til intensiv, siger Anette Brink.

Rasmus og hans kone havde købt ind til frokosten i forskellige lokale supermarkeder, så de har ikke dårlig samvittighed over det ulyksagelige udfald.

- Det var ganske almindelig mad, vi serverede, så det er ikke vores skyld. Vi havde købt maden i lokale supermarkeder i byen, der var ikke noget, der var købt i hjemmeslagter ude på landet, som man kunne have mistanke til, siger Rasmus Caspersen.

DR Nyheder har talt med Fødevarestyrelsen, som skal forsøge at afklare, hvad de 11 venner er blevet smittet af.

Prøverne er sendt til analyse og ifølge beredskabschefen går der mindst fem dage, før man har prøvesvarene og hermed kan finde frem til smittekilden. Fødevarestyrelsen siger, at de ikke har "informationer, som skulle indikere, at der er nogle produkter på markedet, som skulle være forgiftet med det her."

Symptomerne begynder som regel at komme 12-36 timer efter, man har spist mad, hvori giftstoffet var dannet.