Tai blev bloddonor som 30-årig: ’Det var slet ikke så uhyggeligt, som jeg havde gjort det til’

Flere danskere vælger at donere blod. Men kun et fåtal af dem er mænd.

I alt blev 16.773 personer tappet for blod for første gang i 2018 - det svarer til 8,5 procent flere personer end året forinden.

Sygeplejersken sætter en rem om armen og lokaliserer blodåren.

- Lige den her del, er jeg ikke så vild med, når Tai Jørgensen lige at sige, inden sygeplejersken fører en nål ind i hans højre arm.

På trods af nåleskræk er han mødt op på Rigshospitalet i København for at donere sit blod til Blodbanken.

Det er han ikke den eneste, der gør. Tai Jørgensen er en del af en positiv tendens, hvor flere danskere tilmelder sig som bloddonorer. Det viser en rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der er glade for den positive udvikling.

- Det er en rigtig positiv udvikling, som viser, at danskerne lever op til, at det er et borgerligt ombud at være bloddonor, siger Karsten Bech, overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

I alt blev 16.773 personer tappet for blod for første gang i 2018 - det svarer til 8,5 procent flere personer end året forinden.

- Nu havde jeg gået og overvejet det i rigtig lang tid. Og jeg er sund og rask. Så jeg besluttede mig for, at nu fylder jeg 30, nu gør jeg det sgu, siger Tai Jørgensen.

Siden da har han doneret blod fire gange.

-Jeg var nervøs første gang, jeg var herinde. Men så var det bare en god oplevelse. Og det var slet ikke så uhyggeligt, som jeg havde gået og gjort det til gennem alt for mange år.

Få nye mandlige donorer

Selvom antallet af såkaldte førstegangstapninger generelt er steget med 27 procent siden 2015, udgør kvinderne stadig den største andel af bloddonorerne.

Sidste år var lige knap en tredjedel af alle de nye bloddonorer mænd. Og særligt de yngre mænd halter bagud.

- Vi ved fra dialog med blodbankerne, at det især er de yngre mænd, vi mangler, siger Karsten Bech, overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Og det ærgrer Henrik Ullum, professor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet. For rent fysiologisk er det mere simpelt for mænd at donere blod.

- Mænd er bedre beskyttet mod jernmangel og besvimelser ved blodtapning, fordi de ofte er større rent fysiologisk. Desuden er kvinder begrænset af, at de generelt har et lavere jernniveau end mænd, særligt de unge som menstruerer.

Sociale medier giver flere donorer

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed peger man på de sociale medier, som en af årsagerne til at flere bliver bloddonorer.

- Jeg tror, at den positive udvikling er sket ved, at bloddonorerne i Danmark og Blodbanken er gået på de sociale medier og er mere synlige, siger Karsten Bech, overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Særligt et opslag i februar skabte travlhed hos Blodbanken. Det var blogger og influencer, Mette Marie Lei Lange, der på sin Instagramprofil opfordrede sine følgere til at donere blod. På bare få dage førte det til, at lidt over 3.000 danskere meldte sig som bloddonorer.

Takke-sms og emblemer motiverer

For Tai Jørgensen har særligt Blodbankens såkaldte ”takke-sms’er” været en motivation for fortsat at donere blod.

- Det er bare enormt fedt for mig at vide helt konkret, at nu har min bloddonation hjulpet et andet menneske, siger Tai Jørgensen.

Siden den 1. december 2017 har alle bloddonorer i Region Hovedstaden modtaget en sms, når deres blod er blevet anvendt til patientbehandling.

Og også andre af Blodbankens tiltag er med til at holde Tai Jørgensen motiveret.

-Man får sådan et lille emblem, når man har lavet ti donationer. Dem går jeg efter at få en hel masse af. Det er helt sikkert.

Facebook
Twitter