Siden han, i 1990, blev løsladt efter godt 27 års fængsel forsin kamp mod det hvide Sydafrikas raceadskillelsespolitik, harMandela takskyldigt fremhævet de nordiske landes støtte tilbekæmpelsen af apartheid. Mens den internationale kamp modundertrykkelsen af Sydafrikas sorte op igennem 1950erne var prægetaf en betydelig henholdenhed fra de nordiske landes side - ikkemindst i FN - skete der et markant skift i begyndelsen af 1960erne.Vendepunktet blev Sharpville-massakren 21. marts 1960, hvorsydafrikansk politi skød og dræbte 69 sorte, der demonstrerede modSydafrikas forhadte, racistiske paslove.
Massakren blev samtidig startsskuddet til de omfattende nordiskeboykot-aktioner mod sydafrikanske varer. Den øgede nordiske fokuspå situationen i Sydafrika førte til, at Nobels fredspris i 1961gik til ANCs daværende leder, høvding Albert Luthuli. Hovedsageligtsom følge af påvirkning fra nystiftede anti-apartheid-bevægelser iNorge og Sverige.
Danmark fik sin første anti-apartheid-bevægelse året efter. Denblev stiftet i forbindelse med premieren på Henning Carlsens filmDilemma - lavet illegalt i Sydafrika efter Nadime Gordimers bog InStrange Country. Mens de øvrige vestlige demokratier op igennemårene undlod at kaste sig helhjertet ind i kampen mod apartheid,holdt de nordiske lande sammen med Holland fanen højt.Indignationen i de nordiske lande over forholdene i Sydafrika fikny næring i 1976, da flere end 600 sorte blev mejet ned afsydafrikansk politi - den såkaldte Soweto-massakre. Atter i 1983blev det en sydafrikaner, der fik æren af at drage til Oslo for atmodtage Nobels-fredspris. Denne gang Cape Towns anglikanske biskop,Desmond Tutu. Den nordiske støtte til apartheidens modstandere iSydafrika var ikke kun moralsk. Den var i høj grad også økonomisk.Helt frem til den endelige afskaffelse afraceadskillelsespolitikken i kølvandet på Mandelas løsladelse ifebruar 1990, stod de nordiske regeringer faktisk for næstenhalvdelen af de frivillige bidrag til FNs fonde for det sydligeAfrika.
Helt præcist gav de nordiske lande mellem 1969 og 1994 i alt 9,8mia. kr i bistand til det sydlige Afrika. Og nok så markant gikmegen af denne økonomiske hjælp ad kringlede veje til sortebefrielsesorganisationer som ANC i Sydafrika, SWAPO i Namibia ogFRELIMO i Mozambique.
Det er denne økonomiske og moralske støtte, der nu gør, atNelson Mandela har fundet det så magtpåliggende en sidste gang atdrage på besøg i de fire små, anderledestænkende lande så langt modnord. Mandelas besøg i Danmark finder sted den 15. og 16.marts.