Tal for Johnson & Johnson er virkelig gode for mænd: Men i USA 'kan du ligge og dø af en blodprop, uden der er nogen, der opdager det'

Eksperter er uenige om, hvorvidt de amerikanske data er gode nok. Flere er dog trygge ved at tilbyde vaccinen til mænd.

I USA er man klar til at genoptage brugen af Johnson & Johnson-vaccinen. Herhjemme er vaccinen fortsat på pause. (Foto: KAMIL KRZACZYNSKI © Scanpix)

Nul mænd er ramt af blodpropper efter en Johnson & Johnson-vaccine. Nul.

I hvert fald, hvis man skal tro de seneste tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder. Tal der er offentliggjort på samme tid med, at USA genoptager brugen af vaccinen efter en kort pause.

Det betyder ifølge læge Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, at man i Danmark uden problemer ville kunne vaccinere mænd med vaccinen.

- Noget af det mest positive er, at de her meget, meget sjældne bivirkninger, de rammer tilsyneladende ikke så tilfældigt, som de gjorde for AstraZeneca-vaccinen, som vi jo har taget ud af programmet.

- Det betyder, at vi med stor og god samvittighed kan give den til mænd for eksempel. Der er foreløbig ingen mænd, der er blevet ramt af de her alvorlige bivirkninger. Og det, synes jeg, gør en kæmpe forskel fra AstraZeneca-vaccinen, at det ikke er tilfældigt, hvem der bliver ramt.

I USA har man registreret 15 tilfælde af blodpropper ud af 7,98 millioner doser - tre personer er døde.

Dødsfaldene skyldes den nye sygdom, som kaldes for VITT.

Det står for 'vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni' og betyder, at den vaccinerede ikke kun har dannet antistoffer mod covid-19, men også antistoffer mod blodplader - såkaldte trombocytter.

Usikre amerikanske tal

Det er dog ikke alle, der er enige med Anders Beich i, at de amerikanske konklusioner er så betryggende, at vi kan gå i gang med at bruge Johnson & Johnson-vaccinen.

Lone Graff Stensballe, der er professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi, og som beskæftiger sig indgående med coronavaccinerne, er fortsat skeptisk.

- Jeg er nok noget mere forbeholden og har brug for lige at tygge på, om jeg tror på de tal - eller om der er en underrapportering, siger hun.

Altså om der er tilfælde sjældne blodpropper kombineret med lave blodplader efter vaccinen, som slet ikke er opdaget.

- USA er firstmovers på så mange måder, men de har så meget mere social ulighed - og der en stor del af befolkningen, der ikke har fri adgang til sundhed. Så du kan ligge og dø af en blodprop, uden der er nogen, der opdager det, siger Lone Graff Stensballe.

Og så skal man samtidig huske på, at USA lige nu er langt hårdere ramt af corona, end vi er i Danmark.

- FDA (USA's lægemiddelstyrelse, red.) kigger på det og på situationen i USA og vurderer, at fordelen ved vaccinen er større end ulempen. Og det er sikkert rigtigt i en amerikansk kontekst og formentlig også global kontekst.

- Men Danmark er en absolut undtagelse. Det lille solbeskinnede smørhul Danmark adskiller sig helt enormt, siger Lone Graff Stensballe med henvisning til de lave smittetal herhjemme.

Svær beslutning

Professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen kalder det for en svær opgave at skulle tage stilling til brugen af vaccinen ud fra de amerikanske data alene.

- Vi har jo ikke egne erfaringer at bidrage med, som vi havde med AstraZeneca, der var brugt i Europa. Så på bundlinjen handler det om, hvorvidt man er tryg ved, at det amerikanske system evner at opfange de tilfælde, der er og lave en færdig analyse, siger han.

Der er altid mørketal i forhold til bivirkninger ved medicin, for der er mange led i den proces, der ender med brugbare indberetninger hos en central myndighed, forklarer han.

- For det første skal de personer, der er blevet vaccineret, komme til lægen. Og dernæst skal lægen eller sygehuset have mistanken om, at der kan være tale om bivirkninger ved vaccinen. Lægen skal derefter sidde ved computeren og finde det pågældende indrapporteringsskema, og måske også have erfaringer med at bruge det.

Der er dog også omstændigheder i forhold til coronapandemien, der gør, at mørketallet for bivirkninger ved vacciner kan være mindre, end det normalt ville være, vurderer Henrik Nielsen.

- Lige præcis med de her vacciner, der kan man jo ikke undgå at høre og læse om bivirkninger, så jeg tror ikke, at man skal være så bekymret for, at der er læger, der ikke indberetter til myndighederne.

- Man er nok tæt på at fange de tilfælde af de her alvorlige og sjældne bivirkninger, der reelt er.

Udelukker tilbud til yngre kvinder

DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling har også kigget på tallene fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.

Han har svært ved at forestille sig en situation, hvor Johnson & Johnson-vaccinen vil blive tilbudt til den gruppe, der er i størst risiko for at udvikle de sjældne blodpropper.

- Nu når det cirka er en ud af 143.000 kvinder under 50 år, der får det her alvorlige syndrom på grund af Johnson & Johnson med de tal, vi har fået, er det så noget, man vil tilbyde i Danmark?

- Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, danske kvinder under 50 år skal regne med at få tilbudt den her vaccine, siger han.

Eskild Petersen, der er adjungeret professor ved klinisk institut på Aarhus Universitet, er enig.

Han mener ikke, at vi er i en situation i Danmark, hvor vi er presset til at acceptere de risici, der er ved at bruge Johnson & Johnson-vaccinen.

- Hvis man har et højt smittetryk som i Indien eller Brasilien, så vil man naturligvis bruge alt, hvad man har. Hvis smittetrykket er lavt som i Danmark, så vil man nok sige, at det skal vi nok vente lidt med.

- Og hvis man vil vælge en mellemvej, så kunne man sige, at mænd over 50 eller 60 år kunne få Johnson & Johnson-vaccinen, siger han.

Det har ikke været muligt at få et interview med Sundhedsstyrelsen i dag. Her oplyser man dog, at der vil blive taget stilling til Johnson & Johnson i næste uge.

Danmark gennemførte sin egen undersøgelse af bivirkningerne fra AstraZeneca-vaccinen sammen med Norge, og det førte som bekendt til, at Danmark tog AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet.

Det samme er ikke muligt med Johnson & Johnson, da den ikke er i brug.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk