Talsmand for somaliere: Langt ude at forbyde tørklæder i folkeskolen

Det gavner ikke integrationen at kriminalisere skolepiger med tørklæder, siger Musse Sheikh, der er formand for Somalisk Forældre Forening.

- Folk har ret til at gå klædt som de har lyst til, siger Musse Sheikh, der er talsmand for somalier i Danmark. (© DR)

Det gavner ikke integrationen, at forbyde piger i de danske folkeskoler at bære tørklæde, mener Musse Sheikh, der er formand for Somalisk Forældre Forening.

- Det er langt ude at kriminalisere skolepiger med tørklæder, og det burde Pia Kjærsgaard vide. Det er fremmedhad og udstøder folk, som er på vej til at nærme sig den danske kultur, siger han.

Debatten om tørklæder i folkeskolen er blusset op, efter at Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard mandag aften i DR2-programmet Deadline sagde, at piger i de danske folkeskoler ikke bør bære tørklæde.

- Jeg føler mig enormt provokeret af, at kvinder går med tørklæde, sagde hun blandt andet, og foreslog, at lave lovgivning mod tørklæder i offentlige institutioner.

Se et klip fra interviewet med Pia Kjærsgaard i Deadline her under.

Røre på Twitter og Facebook

Deadline-vært Martin Krasnik interviewede egentlig Pia Kjærsgaard, om hendes forskellige holdninger til to religiøse beklædningsgenstande: Den jødiske kalot og det muslimske tørklæde.

DF-politikerens tørklæde-udtalelser har siden mandag aften skabt stor debat på de sociale medier Facebook og Twitter, og integrationsminister Manu Sareen mener ligesom Musse Sheikh, at Pia Kjærsgaard angriber religionsfriheden.

Men faktisk er det slet ingen nyhed, at Dansk Folkeparti ønsker et forbud mod tørklæder i offentlige institutioner, siger partiets integrationsordfører Martin Henriksen.

- Vi har tidligere foreslået, og mener fortsat, at for eksempel i folkeskolen skal det ikke være tilladt at bære tørklæde for lærere og elever, siger han.">https://www.youtube.com/watch?v=nmfMC6kvhLQ&list=UU8tSbn8Q4rnsSQPY-1kzXuw

Som at gå uden trusser

Musse Sheikh medgiver, at tørklædet giver problemer i nogle enkelte muslimske familier, men lovgivning, som griber ind i alle pigernes frihed, er langt fra vejen frem.

- Der er en ung pige, der har fortalt mig, at hvis hun ikke har tørklæde, så føles det, som om hun går rundt uden trusser på, forklarer han.

- Vi har religionsfrihed i det her land, og folk har ret til at gå klædt som de har lyst til, når de går på gaden, siger Musse Sheikh.

Røre på Twitter og Facebook

Deadline-vært Martin Krasnik interviewede egentlig Pia Kjærsgaard, om hendes forskellige holdninger til to religiøse beklædningsgenstande: Den jødiske kalot og det muslimske tørklæde.

DF-politikerens tørklæde-udtalelser har siden mandag aften skabt stor debat på de sociale medier Facebook og Twitter, og integrationsminister Manu Sareen mener ligesom Musse Sheikh, at Pia Kjærsgaard angriber religionsfriheden.

Men faktisk er det slet ingen nyhed, at Dansk Folkeparti ønsker et forbud mod tørklæder i offentlige institutioner, siger partiets integrationsordfører Martin Henriksen.

- Vi har tidligere foreslået, og mener fortsat, at for eksempel i folkeskolen skal det ikke være tilladt at bære tørklæde for lærere og elever, siger han.

Facebook
Twitter