Den danske OL-guldvinder Pernille Blume og 24 andre atleter, der deltog ved OL i Rio, har fået hacket deres medicinoplysninger.

De lækkede oplysninger viser, at Pernille Blume er testet positiv for stoffet Terbutalin, men på samme liste optræder også en godkendelse, en såkaldt TUE-attest, som godkender hendes brug af præparatet, da hun lider af astma.

Det er altså et præparat, som hun på lovlig vis har fået godkendelse til at tage af både danske og internationale dopingmyndigheder.

DR Nyheder har spurgt Thøger Persson Krogh, speciallæge i Team Danmark med ansvar for de danske atleter ved OL i Rio, om, hvad en TUE-attest er, og hvordan man får tilladelse til den.

Hvad er en TUE-attest?

- TUE står for Therapeutic Use Exemption. Det er en attest på, at en atlet må tage et medicinsk præparat for at behandle en lidelse eller sygdom. Dermed er det i orden, at vedkommende får en type medicin, der normalt ikke er lovlig. Har atleten ikke har en TUE-attest, så ville det være at betragte som et ulovligt præparat i sportshenseende.

Hvordan får man tilladelse til en TUE-attest som eliteidrætsudøver i Danmark?

- De hyppigste brug af TUE-attester herhjemme er i forbindelse med ansøgninger om at bruge astmamedicin, som det er tilfældet i Pernille Blumes sag.

- Elitesportsfolk vil typisk tage kontakt til mig i Team Danmark. Tyder det på, at de har nogle symptomer, vil jeg henvise dem til en lungemedicinsk udredning, typisk Bispebjerg Hospitals Lungemedicinske Afdeling, da de har stor erfaring med elitesportsfolk og astmaproblemer.

- På Bispebjerg vil elitesportsudøveren gennemgå diverse test - blandt andet lungefunktionsundersøgelser - for at få dokumentation på, at de har en astmaproblematik.

- Når eller hvis dokumentationen er på plads, vil den lungemedicinske afdeling indsende de relevante papirer til Antidoping Danmark i forhold til at få TUE-attesten, så atleterne med god samvittighed kan bruges deres astmamedicin.

- Antidoping Danmark vil så derfra sørge for at få formidlet det videre i systemet til de internationale instanser som varetager dopingkontroller, blandt andet Wada, IOC og internationale forbund.

Har det en præstationsfremmende effekt at tage astmamedicin, hvis man ikke lider af astma?

- Der er lavet undersøgelser, hvor man har prøvet astmamedicin af på atleter, som ikke har nogen som helst symptomer på astma.

Resultatet delte sig i to grupper. Den ene halvdel opnåede ingen effekt, mens den anden halvdel oplevede, at de kunne præstere bedre ved brug af astmamedicin. Så ja, det kan være præstationsfremmende.

Tror du, at man i Danmark udsteder TUE-attester til idrætsudøvere, der ikke er berettigede?

- Nej, det tror jeg ikke. Vi har stor tiltro til Bispebjergs lungemedicinske klinik. Man skal huske på, at det er en uafhængig og uvildig instans og et offentligt sygehus – de er ikke finansieret af Team Danmark eller forskellige sportsforbund.

- Jeg kan ikke se, at de har et incitament til at hjælpe med snyd.

Kan det være en fordel for en atlet at have en sygdom, så man via en TUE-attest kan få fingre i præparater fra dopinglisten?

- Det er aldrig en fordel at være syg, når man skal konkurrere på eliteplan. Man skal sørge for at få velbehandlet sin sygdom, så man kan komme på niveau med de andre. Men som udgangspunkt må det være en fordel at være sund og rask fra start.