Teenagedrenge i undersøgelse: Hver femte har været med i en hadegruppe på nettet

Piger kan være ligeså slemme som drenge, selvom drenge fører i at hænge folk ud på nettet, fastslår eksperter.

- Det handler om at hænge folk ud og svine folk til og så være fælles om at gøre det. Sådan beskriver en ekspert livet i den største danske hadegruppe på Facebook, Offensimentum. (Foto: Monkey Business Images © ColourBox)

- Ja, jeg har været med i en hadegruppe på internettet inden for det seneste år.

Sådan svarer hver femte dreng i en ny undersøgelse, der er udført blandt 2.500 elever på seks danske gymnasier og blandt 1.220 elever fra 6. til 10. klasse på seks danske folkeskoler i 2016 og 2017.

I undersøgelsen er en hadegruppe defineret som en gruppe på Facebook, på mediet Reddit eller lignende, der har til formål at dele eller skrive grimme ting om en eller flere personer.

Går udover rigtige mennesker

Det er Søren Hebsgaard, der står bag undersøgelsen. Som selvstændig konsulent og foredragsholder har han i fem år beskæftiget sig med digital dannelse. Undervejs har han lavet undersøgelser blandt 13.000 elever i folkeskolen og på gymnasier om digital adfærd og trivsel.

Han beskriver, at for mange af de adspurgte elever, er kulturen i en digital hadegruppe ren underholdning. Og at de ikke forstår konsekvenser af det, de gør.

- For mange af dem betyder det ikke så frygtelig meget, at der er en person, det går ud over. At der er nogle rigtige mennesker, der har rigtige følelser, som bliver rigtig kede af det, siger Søren Hebsgaard.

Også for piger

Undersøgelsen viser også, at hadegrupper ikke bare er for drenge. Hver tiende af de adspurgte piger i folkeskolen svarer, at de har været med i en hadegruppe på nettet inden for det seneste år.

Antallet er lavere blandt piger i gymnasiet. Her svarer 3 procent, at de har været med i en hadegruppe.

Selvom færre piger i undersøgelsen svarer, at de inden for det seneste år har været med i en hadegruppe, må det ikke gøres til et drengeproblem.

Det mener Lykke Møller Kristensen, der de seneste år fulgt med i livet hadegrupperne. Hun holder som konsulent workshops for skoler og kommuner om digital dannelse og har siden 2012 interviewet 500 børn om deres færden på nettet og deres adfærd i hadegrupper og andre lukkede grupper på Facebook.

- Det er også piger, der er hårde ved hinanden, udleverer hinanden og udstiller hinanden på de sociale medier. Hvis vi underkender det, så freder vi faktisk nogle piger, som vi også er nødt til at have fat i.

Nikolaj er bare for klam

Hadet i grupperne er både rettet mod personer, som de adspurgte elever kender og ikke kender, viser undersøgelsen.

Lykke Møller Kristensen forklarer, hvordan det kan tage sig ud, når en tilsvining bliver personlig.

- Det er meget gængs adfærd i de her hårde grupper, at en uskyldig pige eller dreng lige pludselig bliver hængt ud i en gruppe med billede fra deres profil eller fra instagram, hvor der så står: Ham her Nikolaj er bare for klam, han har lige gjort det og det - og så bliver personen svinet til efterfølgende i kommentarfeltet.

Populære Offensimentum

I undersøgelsen blandt folkeskoleelever og gymnasieelever betegner flere af de adspurgte Facebookgruppen Offensimentum som en hadegruppe.

Gruppen er dansk og har næsten 100.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er teenagere.

I uge 25 i juni 2017 havde Offensimentum mere end 99.000 medlemmer - primært unge mennesker.

Lykke Møller Kristensen har gennem de sidste par år fulgt med i, hvad der foregår på Offensimentum, som hun betegner som et negativt fællesskab.

-Det er meget konkret negativ adfærd. Det handler om at hænge folk ud og svine folk til og så være fælles om at gøre det. På en måde støtte hinanden i det her negative, like hinandens negative adfærd og også opmuntre til, at det bliver værre og værre, siger Lykke Møller Kristensen.

Hvorfor gør de unge det her?

Hovedparten af de unge mennesker, som er med i det her, gør det, fordi de simpelthen bliver opildnede af det her negative fællesskab. De bliver på en eller anden måde lokket af alle de her likes, der er, hvis der er nogen, der gør noget ondt, siger Lykke Møller Kristensen og fortsætter:

- De kan se, at det giver pote at gøre noget ondt ved andre, fordi det hitter bare derinde. Så på en måde lader de sig lokke. Og så lader de sig i virkeligheden også lokke til at gøre noget, som de aldrig ville have gjort, hvis de stod overfor andre mennesker fysisk.

Er det ikke meget normal teenageadfærd at ønske at skubbe lidt på grænserne?

-Jo, det er der faktisk ikke noget odiøst i. Det er bare meget vigtigt, at vi er på banen som forældre, for det er vi jo også, når de søger grænser uden for de sociale medier. At vi lige får talt med dem om, at det med grænser gælder stadigvæk, og vi holder lidt fast i det her område. Lige nu, synes jeg, at de bare får lov at opdrage sig selv.

Søren Hebsgaard vurderer også ud fra sit arbejde, at forældre bør komme mere på banen:

- Der er sådan et stort mørkt område af de unges adfærd og de oplevelser, de har på nettet, som vi voksne ikke ved noget om. Det skal vi snakke med de unge om. Vi skal ikke bare sige: hvordan har det været i skolen i dag, men også hvad har du oplevet på nettet i dag.