Teenager fundet død - 32-årig mand er anholdt

En 15-årig dreng blev fundet død lørdag morgen i Hørby. En mand er sigtet for at have efterladt ham hjælpeløs.

En 32-årig mand fremstilles søndag i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring, hvor anklageren vil kræve ham fængslet. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger /Scanpix © Ritzau Scanpix)

Lørdag morgen blev Nordjyllands Politi kontaktet af en borger, der havde fundet en livløs dreng i et udendørs idrætsanlæg i Hørby i Vendsyssel.

Politiet efterforskede sagen intensivt de efterfølgende timer og kunne sent lørdag aften anholde en 32-årig mand i sagen.

Det skriver Nordjylland Politi i en pressemeddelelse.

Afdøde er en 15-årig dreng fra lokalområdet. Den anholdte mand er sigtet for at have efterladt teenageren i hjælpeløs tilstand.

Politiet oplyser ikke, under hvilke omstændigheder drengen er død.

- Det er en meget tragisk sag, siger vicepolitiinspektør Sune Myrup i

pressemeddelelsen
.

Han tilføjer, at politiets efterforskning har kunnet påvise, at der forud for dødstidspunktet har været kontakt mellem drengen og den nu anholdte mand.

Af hensyn til

efterforskningen
kan politiet ikke oplyse, konkret hvilken kontakt der har været mellem de to.

- Men det er med baggrund i denne kontakt – og selvfølgelig de øvrige oplysninger, som vores efterforskning har tilvejebragt – at vi i dag fremstiller den anholdte mand i et

grundlovsforhør
med krav om fængsling, siger vicepolitiinspektør Sune Myrup.

Grundlovsforhør i dag

Siden lørdag morgen har Nordjyllands Politi afhørt en række borgere og lavet tekniske undersøgelser på og omkring stedet, hvor drengen blev fundet.

Hørby ligger mellem Sæby og Østervrå i Frederikshavn Kommune.

Om den anholdte selv er fra Hørby, er

uvist
, men han bor i hvert fald i Frederikshavns Kommune, oplyser politiet.

Den 32-årige mand bliver stillet for en dommer søndag klokken 11.00 ved et lukket

grundlovsforhør
i Retten i Hjørring.

Imens fortsætter politiets efterforskning. Fordi

grundlovsforhøret
vil blive holdt bag lukkede døre, og af hensyn til den videre efterforskning, ønsker politiet foreløbig ikke at fortælle mere om sagen.

Når et

grundlovsforhør
afholdes for lukkede døre, vil
offentligheden
have mulighed for at høre sigtelsen mod den mistænkte.

Men de beviser, der er i sagen, og den sigtedes forklaring, vil ikke blive fremlagt for

offentligheden
.

/ritzau/

Facebook
Twitter