Hvis forældre eller bedsteforældre har fortalt deres børn og børnebørn, hvor de burde sætte deres kryds ved et valg, så lyttede mange ikke, da de fik chancen.

Det viser det seneste skolevalg i 2015, hvor 8., 9. og 10. klasse fik mulighed for at vise, hvordan Folketinget skulle se ud, hvis de bestemte. De stemte klart mere blåt, end deres forældre og resten af den danske befolkning gjorde ved folketingsvalget samme år.

Det viser en analyse, som DR har lavet ud fra tal fra Danmarks Statistik og Folketinget i anledning af, at 60.000 elever forbereder sig på at skulle deltage i Skolevalg 2017 2. februar i år.

Børn lytter mere til modetendenser

Mønstret for, hvad børnenes stemte i de forskellige landsdele ved seneste skolevalg, var ret kaotisk, mener Johannes Andersen, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i unge og politik.

- Modetendenser kan slå tydeligere igennem for børn. Man mærker, hvad der er in og hipt, siger han.

Kigger man for eksempel på Fyn, så stemte 28 procent af de unge på Venstre, mens det kun gjaldt for 18 procent af de voksne.

Generelt var de unge mere blå i det meste af landet, og det kan hænge sammen med, at børnene fanges af argumenter om individets muligheder og friheder, mener Johannes Andersen, som peger på, at Liberal Alliance især har fat i de unge drenge.

Hvad der hitter blandt de unge politisk, ændrer sig dog løbende, fortæller Johannes Andersen. For nogle år siden talte man om Villy Søvndal-effekten, og unge flokkedes om SF. Den trend er skiftet, og de blå partier har bedre fat i de unge.

Unge vil selv forme livet

I Nordjylland fik især Venstre ved det seneste skolevalg en kæmpeopbakning. Næsten fire ud af ti elever stemte på partiet.

Lokalformand for Venstre Ungdom i Aalborg Søren Bendsten mener, at sejren blandt andet skyldtes, at Venstre tog valget meget seriøst og deltog i langt de fleste debatter.

- Man skal sætte ansigt på sin politik. Det at være sin egen lykkes smed tiltrækker de unge. En af vores mærkesager var at afskaffe topskatten. Næsten alle skoleelever forstod det og var enige, siger Søren Bendtsen (V).

Socialdemokratiet fik til gengæld markant mindre opbakning hos børnene, end hos de voksne vælgere. 14 procent blandt de unge mod 30 procent blandt de voksne.

- Det er kedeligt at være statsministerparti, når der skal stemmes, siger DSU's forbundsformand, Lasse Quvang Rasmussen, som mener, det kostede stemmer.

Ved dette skolevalg vil Socialdemokratiet kapre skole-vælgere på argumenter om gratis psykologhjælp, et stærkere sikkerhedsnet for arbejdsløse og bedre seksualundervisning i folkeskolen.

DF slås med ældre-fordomme

Dansk Folkeparti fik også et dårligt skolevalg i 2015. Partiet slås med fordomme, mener landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Veber Østergaard.

- Når man hører om os, får man at vide, at vi er partiet for de ældre. Det er en totalt forkert opfattelse, men svær at bryde, siger han.

I 2015 var det for eksempel kun ni procent af børnene i Syd- og Sønderjylland, der stemte på partiet, der til gengæld fik hele 28 procent af de voksnes stemmer.

Chris Veber Østergaard håber, at DF's mærkesager til dette års skolevalg vil få unge til at ændre holdning

- Vi går ind for fradragsberettiget studiebøger, så de kan studere uden at sulte. Erhvervsuddannelser skal vi prioritere, så der kommer flere håndværkere ud, siger han.

Unge holder fast i deres valg

Ungdomspartierne sætter mange kræfter ind på valget - og med god grund, mener Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Sætter unge senere kryds til folketingsvalget, som de gjorde ved skolevalget, kan det få stor betydning.

- Det, folk stemmer første gang til folketingsvalget, holder ved i lang tid. Det kan godt være, at man skifter parti undervejs, men det sker ofte inden for samme blok, siger han.

Han understreger samtidig, at man endnu ikke ved, hvor mange børn som vil ændre holdning fra skole- til folketingsvalg.

- Skolevalg er også påvirket af, hvad kammerater gør, og hvad moden er, forklarer Johannes Andersen.

Han peger på, at selv om børn ved seneste skolevalg var troløse mod de voksne, så viser undersøgelser af '68-generationenens børn, at de næsten stemmer ligesom deres forældre. Forældrenes politiske stemme bliver altså ofte hørt, trods alt.

Opdateret klokken 14.36. Rettelse: I en tidligere udgave stod, at Søren Bendtsen var formand for VU i Nordjylland. Han er i stedet formand for VU Aalborg.