I onsdags vågnede briterne op til det her billede af Lars Løkke Rasmussen:
Den danske statsminister som nazist er avisen The Guardians svar på den såkaldte smykkelov, der tillader danske myndigheder at tage værdier fra flygtninge, som kommer til Danmark.
Billedet har fået flere negative reaktioner hos danske politikere, der finder tegningen 'usmagelig' eller 'decideret modbydelig. Pia Kjærsgaard er gået så langt, som at bede en undskyldning.
Du kan se nogle af politikernes reaktioner her:
En oprigtig undskyldning har dog lange udsigter, ifølge tegneren selv.
- Hvorfor skulle jeg eller avisen undskylde? Jeg kunne ikke drømme om at undskylde, siger Steven Bell, satiretegner og manden bag tegningen af Lars Løkke Rasmussen.
Han mener, at hele pointen med satiriske tegninger netop er at skabe debat og fornærmelse.
- Jeg går efter at fornærme bestemte mennesker, hvis synspunkter jeg foragter, siger Steve Bell til DR Nyheder.
I stedet for en undskyldning er Steve Bell dog gået med til at tegne sig selv som nazist.
Selvom der på tegningen står 'Sorry Danes' eller undskyld danskere, så skal man altså ikke tage det som en ægte undskyldning.
- Nej, jeg siger ikke undskyld. Jeg siger undskyld og fuck jer på samme tid, siger han med et smil på læben.
Du kan se mere om Steve Bell og satiretegningen i 21 Søndag i aften.