Teknikudvalg sætter fagfolk til at efterprøve beslutning om udledning af spildevand i Øresund

Udvalg i Københavns Kommune får nu eksterne eksperter til at vurdere kommunens egen blåstempling af spildevandsudledning i Øresund.

Tilladelsen til at udlede spildevand i Øresund er blevet kritiseret af både politikere, eksperter og miljøorganisationer. (Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix) (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Et hold af

eksterne
eksperter i jura og miljø skal nu undersøge, hvorfor teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune har givet tilladelse til udledning af 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund, og om den kan trækkes tilbage.

Det oplyser teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL), der i dag har afholdt møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor det er blevet besluttet.

- Når forvaltningen i dag i et notat konkluderer, at de mener, at sagsbehandlingen er korrekt, og man samtidig hører miljøprofessorer og andre sige, at det er den ikke, så er det vigtigt at få sagen undersøgt til bunds. Jeg har brug for, at udvalget skal have tillid til sagsbehandlingen, siger hun og fortsætter:

- Der er nødt til at være nogle udefra, der siger, at det er korrekt, for at jeg kan leve med det.

Det er forsyningsselskabet Hofor, der har fået tilladelse fra embedsmændene i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning til at udlede spildevandet. En beslutning, som både miljøminister Lea Wermelin (S), eksperter og organisationer har kritiseret.

Hvis tilladelsen skal trækkes tilbage, forudsætter det ifølge forvaltningen, at der var begået fejl, og det har embedsmændene i et notat konkluderet, at der ikke er.

Håber på bedre løsning

Ifølge borgmesteren skal det nu alligevel undersøges, om der kan findes en saglig grund til at trække tilladelsen tilbage og finde en anden løsning.

- Nu har vi bedt forvaltningen om – med ekstern hjælp – at finde ud af, om der er en saglig grund. Når der er givet en tilladelse, kan vi ikke bare politisk beslutte, at det skal ændres, siger hun og fortsætter:

- Jeg håber, at de mange spørgsmål, som udvalget har stillet forvaltningen i dag, betyder, at der bliver fundet et bedre alternativ, men jeg tør ikke at stå og love noget.

Udledningen blev bremset i går og er i stedet

udskudt
til efteråret, så politikerne har tid til at finde ud af, om der findes alternative løsninger.

Teknik- og miljøborgmesteren har sagt, at hun først fik kendskab til sagen, da

medier
omtalte
den i sidste uge - da tilladelsen var givet.

Facebook
Twitter