Terrorforsker: 'Det er marginalt bedre at lade danske fremmedkrigere blive, hvor de er'

Tre terrorforskere forholder sig til, om fremmedkrigere skal hentes hjem eller ej.

Her ses IS-krigere, da terrororganisationen var på sit højeste og besatte store dele af Syrien og Irak. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Skal vi tage dem hjem eller lade dem blive?

Det er et helt centralt spørgsmål, når det handler om de danske fremmedkrigere, der har kæmpet for den berygtede terrororganisation Islamisk Stat.

De fleste danske politikere er enige om, at fremmedkrigerne skal holdes langt væk fra Danmark, og flere af dem har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Men giver det egentlig mening i forhold til truslen mod vores sikkerhed?

DR Nyheder har talt med tre af de førende terrorforskere i Europa. Herunder kan du se, hvad de mener, der taler for at holde fremmedkrigere væk - og hvad der taler for at tage dem hjem:

Derfor bør de holdes væk:

Her er det Al-Hol-lejren i Syrien, hvor det formodes, at mange IS-krigere sidder. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Petter Nesser, terrorforsker fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge:

- Forskning har vist, at personer, der har været i konfliktzoner, historisk har spillet en vigtig rolle som bagmænd i ekstremistiske netværk og terrorceller. Det er altså en reel mulighed, at nogle af dem, der kommer tilbage, bliver bagmænd i fremtidens europæiske jihadistnetværk eller terrorceller, siger Petter Nesser.

Anja Dalgaard-Nielsen, terrorforsker og chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet:

- Der er et worst-case scenario, hvis man tager de her mennesker hjem. Og det er, at de bliver fremtidige nøglepersoner i militante netværk og vil bruge deres erfaring og den "street credibility", de har fået ved at opholde sig i en krigszone. Den kan de bruge til at radikalisere nye generationer og forsøge at plotte terrorangreb, siger hun.

Thomas Hegghammer, terrorforsker fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge:

- Rent sikkerhedsmæssigt - og fra et rent dansk perspektiv - er det nok marginalt bedre ikke at tage fremmedkrigere hjem. For med dagens grænsekontroller og biometri-databaser (eks. ansigtsfoto og fingeraftryk, red.) er det meget vanskeligt for en eftersøgt person ubemærket at rejse igennem Europa og koordinere et angreb i eksempelvis Danmark.

- Jeg er uenig med dem, som mener, at fremmedkrigerne er en større trussel mod Danmark fra Irak og Syrien, end hvis de opholdt sig i Danmark. Men fremmedkrigerne udgør en trussel, der hvor de er, så det, som måske er lidt mere sikkert for Danmark, er ikke mere sikkert for verden som helhed.

Derfor bør de hentes hjem:

Flere fremmedkrigere er allerede vendt tilbage til deres hjemlande. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

Petter Nesser:

- I et lidt længere perspektiv kan det være hensigtsmæssigt, at fremmedkrigere hentes hjem, bliver retsforfulgt og fulgt af myndighederne i de lande, hvor de kommer fra. Risikoen ved at lade dem blive i konfliktområderne er, at nogle af dem kan tilslutte sig jihadistiske bevægelser og måske være ekstra motiverede for at hævne sig på det land, hvor de kommer fra, siger Petter Nesser.

Anja Dalgaard-Nielsen:

- Der er et best-case scenario. Forskning har set på, hvad der sidenhen blev af personer, der har kæmpet for en militant, islamistisk gruppe som fremmedkriger - før konflikten i Syrien. Den forskning peger på, at en ud af ni blev involveret i terror imod et europæisk mål. Det vil sige, at otte ud af ni gjorde ikke.

- Best-case er, at vi får mennesker hjem, der har set virkeligheden i Islamisk Stats "kalifat", og som godt ved, at propagandaen og virkeligheden er to forskellige ting. De er desillusionerede og kan blive troværdige stemmer imod militant islamisme.

- Hvis man ikke tager de her mennesker hjem, har vi meget lidt indflydelse på, hvad der videre sker. Hvis vi tager dem hjem, kan vi gennemføre retssager, og nogle vil formodentlig bare ønske sig at få et normalt liv igen, og andre kan måske blive troværdige stemmer mod militant islamisme. For restens vedkommende har vi en kompetent efterretningstjeneste, der inden for lovens rammer kan holde øje med dem.

Thomas Hegghammer:

- I mine øjne er det her ikke først og fremmest et spørgsmål om sikkerhed, men et juridisk eller moralsk spørgsmål. I folkeretten råder det, der hedder territorialprincippet, og normen er, at forbrydere skal dømmes i det land, hvor forbrydelsen er sket.

- I Europa diskuterer man ofte repatriering (hjemsendelse, red.), som noget europæiske lande kan bestemme selv, men der er gode juridiske og moralske grunde til at vente, til vi ved, hvad de lokale myndigheder ønsker, der skal ske med fremmedkrigerne. Bare at hente dem ud, før de er gået igennem en retsproces lokalt, fratager ofrene muligheden for at straffe dem, der har udført overgrebet.

- Hvis lokale myndigheder så ønsker, at vestlige lande skal hente deres borgere hjem, mener jeg, at de bør gøre det, både af folkeretlige og solidariske hensyn.