Terrorforsker efter New Zealand-angreb: 'De højreekstreme har to fjender'

Anders Breivik angreb den ene fjende, formodet gerningsmand i New Zealand den anden.

Studerende trøster hinanden ved en mindestund i Christchurch, tre dage efter en terrorist skød omkring sig i to moskéer i byen. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)

Højrekstremister har to fjendebilleder i verden.

Dels er der islam og immigration. Dels er der stat og elite, der opfattes som nogle, der ser igennem fingre med immigration.

Den formodede gerningsmand fra New Zealand-angrebet i fredags ramte den første af de højreekstremes fjende ved at dræbe 50 muslimer, der var samlet til fredagsbøn.

Den anden fjende, eliten og staten, blev ramt af Anders Behring Breivik i Norge i 2011, hvor regeringsbygninger blev bombet og unge socialdemokrater dræbt på øen Utøya.

Sådan lyder det fra Anja Dalgaard-Nielsen, terrorforsker og chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, i kølvandet på terrorangrebet i New Zealand.

- Det er samme fortælling, for fjenden har to ansigter for de højreekstreme. Når man læser manifestet fra den formodede gerningsmand i New Zealand, findes rigtig meget klassisk højreekstremistisk tankegods.

- Det er grundlæggende en forestilling om, at den hvide race er truet af immigration og raceblanding, men også af en elite, som kun meler sin egen kage, siger hun.

I manifestet argumenterer den formodede gerningsmand for, at immigration er det helt store problem, som vil føre til den hvide races udslettelse.

- Der bliver født for få børn, og der er indvandring. Og demokratiet kan ikke fikse det, fordi magthaverne i en eller anden udstrækning ikke vil se det i øjnene, eller også er de korrumperede. Derfor må man gribe til vold. Det er hovedlinjerne i fortællingen. Det er klassisk højreekstremisme, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

Ensomme ulve

Den formodede gerningsmand fra New Zealand betegner sig selv som en "almindelig hvid mand". Ifølge Anja Dalgaard-Nielsen adskiller han sig her en del fra massemorderen Anders Behring Breivik.

- Tonen i Anders Breiviks manifest er mere selvhøjtidelig. Han fremstiller sig selv som en ridder. Det her er mere underspillet. Den formodede gerningsmand fra New Zealand fremstiller sig selv som lavere middelklasse, der ikke havde den store interesse i uddannelse.

- Fordelen ved den tone er, at han håber at appellere bredt til almindelige mennesker, der føler, at de er hægtet af udviklingen, siger terrorforskeren.

For efterretningstjenesterne er de højreradikale ekstremister en særlig stor udfordring, fordi de ofte handler på egen hånd - hvad alt også tyder på, at den formodede gerningsmand i New Zealand gjorde.

- Ensomme ulve udgør en stor udfordring for myndighederne. I det øjeblik, der ikke er koordination eller kommunikation, er chancen, for at opdage at noget er under opsejling, mindre.

Terrorangrebet i New Zealand kostede 50 mennesker livet og sårede lige så mange. (Foto: Anthony Wallace © Scanpix)

- Det rejser nogle udfordringer i forhold til at have føling med online-universer, men også i forhold til adgangen til angrebsmidlerne. EU har for nylig taget skridt til at stramme reguleringen af kemikalier, der kan bruges til at fremstille sprængstoffer. Det kan gøre det vanskeligere for de her gerningsmænd, siger Anja Dalggaard-Nielsen.

I forbindelse med angrebet i New Zealand har der været meget opmærksomhed om internettet, fordi den formodede gerningsmand streamede det til flere forskellige fora - blandt andet 4chan og 8chan.

De andre

Ifølge Christian Mogensen, der foredragsholder og projektleder ved Center for digital pædagogik, kan disse fora karakteriseres som enormt fremmedfjendske og aggressive.

- Det er meget forskellige mennesker, der bevæger sig her. Vi kan ikke sige, at det udelukkende er hvide, voldsparate mænd, men vi ser, at det særligt er unge mænd, som mener, at der er noget galt med verden.

- Og det er ikke deres skyld, det er de andres skyld. Om det er kvindernes, jødernes eller muslimernes skyld, skifter som vinden blæser. De har et verdensbillede, som er meget "os mod dem". De er fåtallet, som skal frelse deres lande fra "de andre", siger Christian Mogensen.

Billeder af geværmagasiner lagt på twitter af den formodede gerningsmand to dage før angrebet. Her han skrevet navnene på sine forbilleder, deriblandt Luca Traini, som skød seks migranter på åben gade. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Han er begyndt at se noget af den samme retorik herhjemme.

- Den nye yderste højrefløj taler om at være korsriddere og taler om "de andre" som nogle, der har infiltreret Danmark. Vi har retorikken herhjemme, blandt andet igennem Rasmus Paludan, der siger, at vi skal gøre noget ved den muslimske besættelsesmagt, siger Christian Mogensen.

Rasmus Paludan er stifter af partiet Stram Kurs og er blevet et kendt fænomen på Youtube for sine indvandrerkritiske ytringer.

Wake up-call i 2011

Frem mod 2011 var de fleste efterretningstjenesters opmærksomhed i vid udstrækning rettet mod truslen fra den militante islamisme.

Men det ændrede sig med ét, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

- Der skete rigtig meget efter 2011 og Anders Breiviks angreb. Indtil da kunne der muligvis godt være en tendens til, at efterretningstjenesterne ikke i særlig stor udstrækning kiggede mod de højreradikale. Umiddelbart efter det angreb sagde mange analytikere også, at det måtte være militant islamistisk terror. Det var det ikke.

- Så 2011 var nok et wake up-call i den forstand, at man ikke bare kan afskrive andre former for voldelige ekstremisme, selvom militant islamisme ifølge langt de fleste efterretningstjenester er det, der fylder mest i trusselsbilledet, siger hun.

Facebook
Twitter