Antiterrorpakken fra 2002 er forvirrende og uklar, og bygger på misforståelser af FNs konvention, mener jurist. Hans kritik offentliggøres netop som regeringen fremsætter nye forslag til stramning af terror-paragrafferne.

Kritikken fremsættes af docent, lic.jur. Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, i Tidsskrift for Kriminalret.

Forvirrende ligestilling

I straffelovens centrale paragraf om terrorisme kan en lang række forskellige forbrydelser straffes med fængsel på indtil livstid. Lige fra vold, frihedsberøvelse, overtrædelse af våbenloven og til drab. Men det er "et forvirrende signal at sende til domstole og almenhed, at forhold som de opregnede alle skulle være ligestillede i henseende til den hjemlede maksimumstraf," skriver Jørn Vestergaard.

Da embedsmændene skulle forny straffeloven, gik de i flere tilfælde længere, end det egentlig var og er nødvendigt i forhold til en rammeafgørelse fra EU og til FN's konvention mod terrorfinansiering, påviser Jørn Vestergaard.

Resultatet blev blandt en meget diffus paragraf 114b, som handler om den, der "i øvrigt ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at fremme den kriminelle virksomhed eller det fælles formål for en gruppe eller sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a."

Udvidelse i forhold til FN-konvention

Begrundelsen for at skabe paragraffen er FN's konvention mod terrorfinansiering, men bestemmelsen er blevet meget bredere end krævet efter konventionen, skriver Jørn Vestergaard. I stedet for blot at dreje sig om økonomien er enhver bestemt og ubestemt form for tilskyndelse, råd eller dåd nu kriminaliseret.

Anden del af paragraf 114 er en usædvanlig nyskabelse i dansk strafferet. Det handler nemlig om at straffe medvirken til medvirken.

"Den nye § 114 b er en vanskeligt tilgængelig og særdeles uklar bestemmelse, der i praksis vil kunne indebære en ganske betragtelig udvidelse af ansvaret for forhold med en fjernere tilknytning til terrorgruppers virksomhed," skriver Jørn Vestergaard i Tidsskrift for Kriminalret.

Den danske regering burde slet ikke have sendt paragraffen til vedtagelse. Den var ikke nødvendig, men skyldes "en misforståelse" af FN's konvention, fastslår han.

Dansk misforståelse

I forarbejderne til lovændringen hedder det, at FN-konventionen kræver kriminalisering af medvirken til finansiering af terrorisme i videre omfang, end hvad der følger af de almindelige regler om medvirken i dansk ret.

Men her ryster Jørn Vestergaard på hovedet. Det er ikke korrekt, anfører han. Tværtimod opererer man i konventionen med et mere snævert begreb om medvirken end i den danske straffelov.

De nye paragraffer er endnu ikke bedømt i en domsforhandling, men den første tiltale er rejst. To mænd fra den muslimske organisation Al Aqsa er anklaget for at have givet penge til Hamas, som står på EUs terrorliste.