Test dig selv: er du ansigtsblind?

To procent af befolkningen lider af en sygdom, hvor de ikke kan genkende ansigter. I en test kan du se, om du har svært ved at genkende ansigter.

Når forskere skal finde ud af, om folk lider af ansigtsblindhed, bliver de for eksempel testet for, om de kan genkende kendte mennesker som skuespilleren Tom Cruise. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

Har du svært ved at genkende din bedste ven eller din hustru?Måske er der en forklaring på dit problem. Forskere har nemlig for nyligt opdaget, at to procent af befolkningen er ansigtsblinde.Eksperterne undersøger for ansigtsblindhed med en psykologtest og ved at vise folk billeder af kendte menneskers ansigter.

Du kan selv prøve at tage en test af kendte amerikanske ansigter på hjemmesiden faceblind.Ikke blind - ansigtsblindNeuropsykolog fra Syddansk Universitet, Christian Gerlach, forsker i menneskers evne til at genkende genstande og har fulgt den udenlandske forskning i ansigtsblindhed. Han fortæller, at det at være ansigtsblind ikke betyder, at man ikke kan se ansigter. - De er ikke blinde, men de kan ikke præcis se, hvilken person ansigtet tilhører. De kan se køn, hvor gammel personen er, men ikke lige præcis, hvem det er, siger han.

Facebook
Twitter