Tibetkommissionen fik ikke adgang til ministres mails

Kommissionen kan derfor ikke komme til bunds i ministres ansvar i sagen om de ulovlige ordrer, forklarer kommissionsformand.

Da de implicerede ministre og embedsmænd var afgående, kunne kommissionen ikke få adgang til at undersøge deres mailbokse. (Foto: Dennis Lehmann © Dennis Lehmann)

Ikke blot Københavns Politis øverste ledelse, men også flere ministre og ministerielle embedsmænd kan muligvis være sluppet for let, da de kort før jul undgik at blive draget til ansvar for ulovlige ordrer om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med kinesiske præsidentbesøg i København.

Alle de ministre, vi har haft ind over, har jo været afgående. Så vi har ikke fået deres mailbokse

Tuk Bagger

Tibet-kommissionen, der skulle undersøge sagen, fik nemlig aldrig adgang til disse ministre og embedsmænds mail-konti.

P1 Orientering kunne for en måneds tid siden afsløre, at politiets øverste chefer fik slettet deres mailkonti, inden Tibet-kommissionen overhovedet kom i gang med at undersøge, hvor ordren kom fra.

Nu kan P1-programmet fremlægge nye oplysninger, der viser, at kommissionen heller aldrig fik adgang til flere ministre og embedsmænds mail-konti. Og det bekræfter Tibet-kommissionens formand, Tuk Bagger.

- Alle de ministre, vi har haft ind over, har jo været afgående. Så vi har ikke fået deres mailbokse, forklarer Tuk Bagger til P1 Orientering.

Embedsmænd bedt om selv at se efter belastende mails

Det fremgår af Udenrigsministeriets oplysninger til P1 Orientering, at ministeriet hverken har foretaget en egentlig gennemsøgning af ministeriets embedsmænds eller af ministres e-mailkonti eller mulige kopier heraf.

Da Tibet-kommissionen bad om at få udleveret alt relevant materiale, skrev ministeriet i stedet til udvalgte medarbejdere, der stadig var ansat i huset, at de selv skulle se efter, om de havde noget liggende, der kunne belyse deres rolle i sagen.

- Vi vil bede dig om at undersøge, om du fortsat er i besiddelse af mails eller dokumenter af relevans for kommissionens undersøgelse af politiets indgriben over for demonstranter i forbindelse med de kinesiske statsbesøg mv., skrev ministeriet til udvalgte embedsmænd.

De, der stadig var ansat samme sted i Udenrigsministeriet, blev således bedt om selv at finde frem til mails og andre dokumenter, som Tibet-kommissionen kunne bruge, evt. til at stille dem til ansvar. En risiko, ministeriet berører i sin henvendelse med til medarbejderne.

- Det skal understreges, at det forhold, at du eventuelt bidrager med materiale, ikke automatisk indebærer, at du vil blive indkaldt som vidne til at afgive forklaring for Tibetkommissionen, skriver ministeriet i sin forespørgsel til udvalgte medarbejdere.

De embedsmænd, der i mellemtiden havde forladt deres job i ministeriet, blev derimod slet ikke spurgt, om de havde ujournaliserede e-mails, der var relevante for Tibet-kommissionen.

Det samme gælder for de udenrigsministre, der i sagens natur også havde forladt deres stillinger siden. Deres mailkonti eller eventuelle backups heraf blev således hverken gennemgået eller udleveret til Tibet-kommissionen.

De fleste embedsmænds mailkonti ikke undersøgt

Justitsministeriet har endnu ikke svaret, men Statsministeriet oplyser, at det har fulgt den samme procedure som Udenrigsministeriet. Det fremgår også af en aktindsigt i ministeriets papirer.

Hvis man har noget at skjule, så journaliserer man det vel ikke. Så er det vel i den anden del af mail-korrespondancen, man skal lede

Tuk Bagger

Da Tibet-kommissionen beder om at få udleveret alt relevant materiale, udleverer Statsministeriet udelukkende de dokumenter, som er journaliseret og lagt i arkiv.

Tibet-kommissionen rykker derfor Statsministeriet for også at få udleveret e-mail-korrespondance. Statsministeriet svarer hertil, at det har "bedt relevante medarbejdere tjekke, om de var i besiddelse af yderligere relevant materiale, herunder e-mails", men gør samtidig opmærksom på, at de fleste involverede embedsmænd ikke længere er i ministeriet.

Kun 3 ud af de 11 embedsmænd, som Statsministeriet mener givetvis var involveret i sagen, har således fået en henvendelse.

De tre er således blevet bedt om selv at se efter, om de har skrevet eller modtaget mails, der kan hjælpe Tibet-kommissionen med at finde de ansvarlige bag de ulovlige ordrer.

De mange fratrådte medarbejderes og den fratrådte statsministers ujournaliserede mails eller kopier heraf har Tibet-kommissionen end ikke haft en sådan udvalgt adgang til. Deres mailkonti er slet ikke blevet undersøgt.

Journaliserede dokumenter ikke nok

Tibet-kommissionen har altså som udgangspunkt udelukkende kunnet se de dokumenter, de to ministerier har lagt ind i arkivet og journaliseret til eftertiden. Og det er ikke nødvendigvis nok til, at kommission kan komme til bunds i sagen.

Blandt andet fordi pligten til at journalisere e-mails - ifølge lovbemærkningerne - er begrænset på en måde, der ”indebærer, at ganske mange e-mails, som en forvaltningsmyndighed (eller den enkelte ansatte) modtager, ikke skal journaliseres."

Selv når det gælder de e-mails, der i teorien kan være pligt til at journalisere, så bliver det langt fra altid lagt i journalen, forklarer Tibet-kommissionens formand, Tuk Bagger.

- Hvis man har noget at skjule, så journaliserer man det vel ikke. Så er det vel i den anden del af mail-korrespondancen, man skal lede, hvis der er noget, man gerne vil undersøge, som vedkommende måske ikke er helt vild med kommer frem, siger Tuk Bagger til P1 Orientering.

Tibet-kommissionen har bl.a. selv måttet sande, at afgørende materiale langt fra altid bliver journaliseret.

Hos Rigspolitiet har man ligeledes bedt tilbageværende medarbejdere om selv at finde frem til de mails, de har sendt og modtaget, der kan være relevante for Tibet-kommissionens arbejde.

De ansatte måtte derimod gerne frasortere mails sendt til og fra Direktionssekretariatet, der nok selv skulle finde sine relevante e-mails frem. Det skrev Rigspolitiet til de medarbejdere, der skulle finde dokumenter frem.

- Det blev i den forbindelse anført, at der kunne ses bort fra mailkorrespondance med Direktionssekretariatets medarbejdere, idet denne korrespondance var indeholdt i den mailscreening, som ville blive foretaget i Direktionssekretariatet, fremgår det af et notat fra Rigspolitiet.

Det er ikke til at vide, om det har noget med hinanden at gøre. Men da Tibet-kommissionen efterfølgende møder op hos Rigspolitiet for at lave stikprøvekontrol af udvalgte e-mails, finder kommissionen frem til interessant materiale, der hverken er blevet journaliseret eller udleveret til kommissionen på anden vis.

Blandt andet mailkorrespondance af 7. juni 2012, hvorved PET's centrale trusselsvurdering blev videresendt til politidirektør Johan Martini Reimann og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Kunne ikke komme til bunds i ministres ansvar

Når det gælder Statsministeriet, har kommissionen imidlertid ikke fået mulighed for at lave en sådan stikprøvekontrol af udvalgte medarbejderes mail-konti. Heller ikke selvom Tibet-kommissionen bad ministeriet om adgang til at se mail-systemerne.

I modsætning til Justitsministeriet og andre myndigheder har Stats- og Udenrigsministeriet som nævnt ikke lavet en egentlig søgning på embedsmænds e-mails. Tibetkommissionen har ligeledes heller ikke fået adgang til ministrenes ujournaliserede e-mails.

Derfor har Tibet-kommissionen heller ikke kunnet komme til bunds i deres rolle i sagen, forklarer kommissionens formand, Tuk Bagger:

- Så har vi ikke kunnet se dem, nej.

Hvad kan det have betydet for jeres muligheder for at undersøge et muligt ansvar blandt ministre?

- Det er den samme begrænsning. Vi kan jo ikke rigtig komme til bunds, når vi ikke ser deres mail-korrespondance, forklarer Tuk Bagger til P1 Orientering.

I morgen skal justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om sletningen af mails i Rigspolitiet i forbindelse med Tibet-sagen.