Selvom Tibetkommissionen i dag har slukket lyset i retslokale 003 på Frederiksberg, så arbejdes der videre på at kaste lys over de danske myndigheders adfærd under kinesiske statsbesøg.

Det meddelte kommissionens formand, landsretsdommer Tuk Bagger, efter dagens afhøring af en PET-sikkerhedskoordinator, der var det sidste vidne på programmet - i denne omgang.

- Vi har afsluttet det lange seje træk med afhøringer. Men vi modtager stadig materiale, så vi kan ikke udelukke, at der kommer afhøringer senere hen. Vi må se, hvad fremtiden bringer.

Dukker der nye interessante dokumenter op, så kan det udløse en ny runde i kommissionen, der siden januar har afhørt over 100 vidner fra Udenrigsministeriet, Statsministeriet, politiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og hoffet.

Kommissionen har desuden haft adgang til over 182 millioner dokumenter fra de selv samme myndigheder - lige fra ambassadeindberetninger til kinesiske demarcher, operationsbefalinger fra politiet, sikkerhedsvurderinger fra PET - og diverse mailkorrespondancer.

Sidstnævnte har medført de største gennembrud i den gennedsatte Tibetkommission, der lagde fra land med at endevende en iøjnefaldende mail fra Udenrigsministeriets daværende departementschef Claus Grube.

Efter et voldsomt diplomatisk pres fra Kinas ambassade for at undgå fornærmende manifestationer fra pro-tibetanske demonstranter og Falun Gong-bevægelsen under præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark, sætter Claus Grube sig til tasterne 12. juni - to dage før statsbesøget.

- Kære venner, der er ingen tvivl om, at det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet - en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann (politidirektør, red.) i Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab!

'Tag flaget fra dem, kom!'

Det var det statsbesøg, hvor betjente på gaden holdt demonstranter fra Støttekommiteen for Tibet skjult for Hu Jintaos bilkortege og fik en klar ordre til at konfiskere tibetanske flag.

Sagen blev i første omgang endevendt af den første Tibetkommission, der placerede hovedansvaret for brud på demonstrationsfriheden hos to operative ledere i Københavns Politi.

Siden da har statsadvokaten i København rejst tiltale mod de to operative ledere i politiet for tidligere at have afgivet falsk forklaring i byretten om, at der ikke var instrukser om indgreb mod demonstranterne.

Flere end 100 demonstranter har desuden fået erstatning i sagen - men dermed var den ikke slut.

For efter at have læst Tibetkommissionens digre beretning i 2017 kom DR P1 Dokumentar på sporet af, at kommissionen trods to års arbejde og en pris på 23 millioner kroner ikke var nået til bunds i sagen.

Det viste sig, at de fem øverste chefer i Københavns Politi havde fået slettet deres mailkonti, inden Tibetkommissionen skulle undersøge sagen, og at kommissionen heller ikke havde fået adgang til centrale ministre og embedsmænds mailbokse.

Det førte til, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) efter pres fra et flertal i Folketinget i 2018 måtte gennedsætte Tibetkommissionen på ny.

Denne gang med et opdrag om i princippet at endevende alle kinesiske statsbesøg fra 1995 og frem til kommissionens nedsættelse.

Blandt andet skulle kommissionen finde ud af, om Udenrigsministeriet spillede en større rolle end blot at skabe en 'stemning', som på gaden førte til brud på både grundloven, menneskerettighederne og politiloven.

Tibetaktivist: Hvem arbejder embedsmændene for?

En af demonstranterne, hvis frihedsrettigheder er blevet knægtet, er formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen.

Han har været fast tilhører til afhøringerne - både under den tidligere og den nuværende Tibetkommission.

- For mig har det især været interessant at få et indblik i, hvordan Udenrigsministeriet rent faktisk arbejder, og hvad de skriver mellem hinanden, siger han.

Anders Højmark Andersen mener, at ansvaret i sagen i sidste ende ligger hos politikerne.

- Det er dem, der har sat rammerne for embedsmændenes arbejde. Og det er deres synspunkter, som embedsmændene forsøger at fremme, siger han.

Han er flere gange undervejs blevet rystet over at høre og se, hvor langt myndighederne er gået for at efterkomme kinesernes ønsker.

- Jeg undrer mig over, hvem de egentlig arbejder for. Er det virkelig kun de danske handelsinteresser?

- Det er i min bog hele verdensordenen, der er på spil. Det er vores retssamfund, demokrati og frihedsrettigheder, men jeg har nærmest ingenting set, hvor embedsmændene problematiserer det.

Danske eller kinesiske ansigtstab?

Under sin afhøring i starten af januar i år forklarede Claus Grube blandt andet, at han med vendingen 'ingen ansigtstab!' mente ingen danske ansigtstab.

En opfattelse som dog ikke blev delt af de fire ledende personer i Udenrigsministeriet, som han sendte mailen til.

- Det var lidt jazzpianist-agtige formuleringer, lød det fra daværende kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann under sin første afhøring.

Senere kom det frem, at daværende protokolchef i Udenrigsministeriet Jette Nordam ringede til politidirektøren i København, Johan Reimann, for orientere ham om de kinesiske bekymringer.

Reimann afviste under sin afhøring ethvert kendskab til, at betjente skulle tage flag fra demonstranter.

Men han påpegede samtidig, at politiet udover det sikkerhedsmæssige også har til opgave at sikre, at statsbesøg gennemføres 'værdigt og ordentligt'.

- Det er jo ikke sådan, at dronningen og præsidenten skal løbe spidsrod mellem demonstranter.

Flere politifolk og PET-medarbejder har forklaret for kommissionen, at både de pro-tibetanske demonstranter og Falun Gong betragtes som fredelige demonstranter.

I stedet var det en anden besked, som efterretningstjenesten formidlede videre til politiet i sin trusselsvurdering forud for statsbesøget i 2012.

Det er meget afgørende for dem, at de "ikke taber ansigt" ved konfrontation med demonstrationer eller lignende, skrev PET.

Tidligere denne måned forklarede en sikkerhedskoordinator fra PET, KF0764, at daværende ambassadør i Beijing Friis Arne Petersen på et videolink fra Kina havde understreget, at det var vigtigt, at kineserne ikke tabte ansigt.

Ordene gjorde så stort et indtryk på KF0764, at han genbrugte vendingen i trusselsvurderingen.

Dansk diplomati er 'en bournonville'

Tibetkommissionen har to gange afhørt Friis Arne Petersen, der har en lang diplomatisk karriere bag sig som både direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Tyskland og USA.

Begge gange har han fastholdt, at Udenrigsministeriet ikke har begået fodfejl.

Under sin første afhøring bemærkede han tørt, at det danske diplomati er en elegant 'Bournonville' (dansk balletmester fra 1800-tallet, red.) frem for en 'træskovals'.

Samtidig forklarede han, at de kinesiske diplomater i Danmark er udmærket klar over, at man ikke kan bøje grundloven - men omvendt er det karrierehæmmende for dem, hvis de ikke forsøger at presse de danske myndigheder.

Friis Arne Petersen blev dog indkaldt på ny for at afgive forklaring omkring en række nye dokumenter, som Tibetkommissionen havde fundet frem.

I et papir fra Udenrigsministeriet, som han havde fået forelagt, nævnes der et 'konstruktivt samarbejde' mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade, som angiveligt blev indledt i 2002.

Et samarbejde, der skulle sikre, at "lovligt anmeldte demonstrationer finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation."

Det var ikke et samarbejde, som Friis Arne Petersen kendte til, lod han forstå, og han undersøgte heller ikke, hvad det dækkede over.

Svenskerne skjulte demonstranter

Det er dog ikke kun Friis Arne Petersens tørn i Beijing, der har været under lup.

Også hans forgænger, Jeppe Tranholm-Mikkelsen har været en tur i vidneskranken.

Forud for den kinesiske premierminister Wen Jiabaos besøg i Danmark under klimatopmødet COP15 i 2009, skrev den danske ambassade i Beijing en indberetning til København, hvori der blev rejst et advarselsflag.

Fortroligt orienterede man om de svenske erfaringer fra Hu Jintaos besøg i 2007 i Göteborg, som havde været på vippen til at gå i vasken.

Besøget var dog endt med at være en succes i kinesisk optik, fordi demonstranter fra Falun Gong var blevet gemt af vejen.

Jeppe Tranholm-Mikkelsen har over for Tibetkommissionen forklaret, at indberetningen var for at give det best mulige beslutningsgrundlag derhjemme.

At politiet i København senere endte med at køre Wen Jiabao ad ruter, så han ikke så Falun Gong-tilhængere, kunne Tranholm-Mikkelsen ikke se sammenhængen i.

- Det var uden for vores forestillingsevne, at nogen senere ville træffe beslutninger, som af denne kommission i sin første beretning bliver karakteriseret som klart ulovlige.

Falun Gong bekymrede chefer

Mens Tibetkommissionen undervejs har boret i, hvad det 'konstruktive samarbejde' dækker over, er andre opsigtsvækkende dokumenter dukket op.

I marts kom der et gennembrud i sagen, da de føromtalte magnetbånd leverede en mailkorrespondance fra Udenrigsministeriets Asienkontor, som har efterladt de implicerede med et forklaringsproblem.

Under sin første afhøring hos den gennedsatte Tibetkommission fortalte Martin Bille Hermann, der i dag er Danmarks faste repræsentant i FN, at Asienkontoret i 2009 ikke havde nogen holdning til, hvor demonstranter var placeret.

Men hans mails med daværende sektionsleder Susan Ulbæk i starten af december 2009 viser det stik modsatte.

Netop som klimatopmødet er gået i gang, nævnes det i en orientering af topchefer i Udenrigsministeriet, at en anmeldt Falun Gong-demonstration skal finde sted på Vejlands Alle på Amager under hele topmødet, der foregår i Bella Center.

Det får Susan Ulbæk til at skrive til Martin Bille Hermann tidligt næste dag, den 8. december.

- Vi plejer at aftale med Politiet, at FG og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved, at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationerne flyttes.

Under sin afhøring kunne hun hverken huske eller forklare mailen, som hun var rystet over at gense så mange år efter. Det må være en 'kortslutning', lød en af hendes forklaringer.

Martin Bille Hermanns prompte svar til hende er ligeså opsigtsvækkende. Han skriver til Susan Ulbæk, at placeringen af demonstrationen 'bestemt ikke er noget, vi er vilde med.'

- Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi beder Politiet om at flytte demoen. Vi risikerer vel, at der pludselig kommer strøm på (vi skulle nærmest hale informationen ud af politiet.), skriver han.

Under sin genafhøring på et videolink fra New York i sidste uge forklarede Martin Bille Hermann, at korrespondancen med Susan Ulbæk ikke på nogen måde ville have fået hans alarmklokker til at ringe dengang.

- Jeg tror ikke, at vi har haft en opfattelse af, at vi er på kant med noget, der strider imod dansk lov. Hvis jeg havde opfattelsen af, da Sus (Susan Ulbæk, red.) skriver til mig, at man var på vej ud i lystige grundlovsbrud, så havde jeg sagt fra, lød hans forklaring.

Den første Tibetkommission slog klart og tydeligt fast, at retten til at demonstrere også omfatter retten til at blive set og hørt af dem, man retter sine ytringer imod.

Men ifølge Martin Bille Hermann var den konkrete placering af demonstrationen i 2009 udelukkende et anliggende for politiet, mens Asienkontoret blot ønskede at sikre et godt samarbejde med den kinesiske delegation.

Det var et samarbejde, der ifølge hans forklaring omfattede, at man undgik den situation, at ubehagelige overraskelser bragte kineserne i forlegenhed.

- Hvis der der noget, kineserne værdsætter, så er det forudsigelighed og transparens, sagde han.