Tidl. udenrigsminister Hans Tabor død

Tidligere udenrigsminister og diplomat, Hans Tabor er død. Han blev 81 år. Hans Tabor var i en kritisk periode formand for FN´s sikkerhedsråd, og han har haft tunge ambassadørposter i en lang række lande.

Tidligere udenrigsminister og diplomat, Hans Tabor er død. Hanblev 81 år.

Hans Tabor beklædte i 1967 formandsposten i FN's Sikkerhedsråd,og her kom han i den ganske verdens søgelys, da han forhandlede envåbenhvile på plads i seksdageskrigen mellem Israel og flerearabiske lande.

- Aldrig har jeg været så lykkelig, som da jeg efter Israelsheroiske kamp og ved supermagternes mellemkomst fik enstemmigtilslutning i Sikkerhedsrådet til en resolution, der standsedekrigshandlingerne.

Sådan skriver Hans Tabor i sin erindringsbog, "Diplomat blandtpolitikere," der udkom i 1995.

Kort karriere som udenrigsminister

Kort tid efter seksdageskrigen udnævnte statsminister Jens OttoKrag (S) ham til udenrigsminister. Men Baunsgaard-regeringensdannelse i 1968 medførte, at Tabors politiske karriere blevkortvarig.

Hans Tabor blev ansat i Udenrigsministeriet i 1950 og arbejdedebl.a. ved den danske delegation hos OEEC i Paris, inden han i 1958udnævntes til fuldmægtig i ministeriet.

Han var chef for Danmarks mission ved Det Europæiske ØkonomiskeFællesskab (det daværende EF) og ved Det Europæiske Stål- ogKulfællesskab, hvor han fik status som overordnet gesandt ogbefuldmægtiget minister, inden han kom til FN i 1964.

I kraft af rotationsprincippet om formandsposten i FN'sSikkerhedsrådet var Hans Tabor formand under seksdageskrigen i 1967mellem Israel og dets arabiske naboer og måtte under intensopmærksomhed fra verdensoffentligheden arbejde i døgndrift for atfremtvinge en mægling.

I sin erindringsbog skriver Tabor, at Jens Otto Krag villebenytte sig af den popularitet, som Tabor havde fået i forbindelsemed seksdageskrigen. Men posten som udenrigsminister blev kun affire måneders varighed, og han genoptog aldrig senere den politiskekarriere.

Mange diplomatiske poster

Den forhenværende udenrigsminister vendte tilbage til diplomatiet,i første omgang som ambassadør i Rom.

Fra maj 1974 var Tabor på ny Danmarks faste repræsentant ved FN,men allerede i slutningen af året blev han forflyttet til Canada afudenrigsminister Ove Guldberg (V) med henvisning tiluoverensstemmelser om en FN-sag.

Hans Tabor fandt dispositionen "uretfærdig, urimelig og absurd,"og som han fremstiller det i sin erindringsbog, var den reellegrund, at statsminister Poul Hartling (V) ikke ønskede en tidligeresocialdemokratisk minister på FN-posten.

I 1979 blev han ambassadør og leder af Danmarks faste delegationved det, der i mellemtiden var blevet til OECD i Paris.

Han sad tre år som formand for OECD's eksekutivkomité og var iårene 1986-92 ambassadør i Oslo, inden han afsluttede en over 40 årlang karriere i udenrigstjenesten og gik på pension i 1992.

Hans Tabor skrev i alt fire bøger, ud over erindringsbogen bl.a."Krig og krise - trods FN," der udkom i 1977.

Selv i en høj alder opretholdt Tabor et betydeligtaktivitetsniveau, bl.a. som medlem af Socialdemokratiet og DenDanske Europabevægelse. Desuden deltog han hver måned i enfrokostklub, hvor han drøftede aktuelle emner med tidligereambassadører, ministre og fagforeningsledere.

Facebook
Twitter