Tema Godhavn-sagen

Tidligere børnehjemsbarn: Jeg fik tæsk for at cykle

Vibeke Nielsen husker en barndom på børnehjem med afstraffelser så voldsomme, at hun i dag beskriver dem som decideret vold.

Vibeke Nielsen var anbragt i ti år på børnehjemmet Erritsøhus ved Fredericia.

Hun var bare to år, da den danske stat anbragte hende på børnehjemmet Erritsøhus ved Fredericia i 1955. Her boede hun sammen med 28 andre børn i næsten 10 år.

Selv om det er mere end 50 år siden, så husker hun stadig tydeligt hverdagen, som ifølge hende var fyldt med pligter, hårdt arbejde og værst af alt voldsomme afstraffelser. Selv med datidens briller mener Vibeke Nielsen, at overgrebene var ulovlige.

- Med alle de tæsk børnene fik, så var det vold, siger hun.

Fik tæsk for at cykle

Vibeke Nielsen husker specielt en episode, hvor hun lokker sin veninde Erna med på cykeltur. Det er strengt forbud for pigerne fra de mindste skoleklasser at cykle, men Vibeke og Erna vil så gerne lære det, og mens ingen kigger, sniger de sig ind i cykelskuret, snupper to små cykler og begynder at suse rundt om rosenbedet foran børnehjemmet.

Der går dog ikke længe, før de støder ind i en rasende forstander, som beordrer dem op på sit kontor.

- Så siger han, 'hvem vil først', husker Vibeke Nielsen.

Da det var Vibekes ide, melder hun sig.

- Han siger 'buk dig ned' og tager et spanskrør eller en pegepind frem og begynder at slå. Jeg er så rystet, at i stedet for at græde så griner jeg af angst. Og så bliver han bare ved og ved, siger Vibeke Nielsen.

Forstanderen er så udmattet efter afstraffelsen, at han ikke når til slyngveninden Erna, før han sender de to piger ud af kontoret igen.

- Det er først dér, vi falder hinanden om halsen og bryder sammen i gråd, husker Vibeke Nielsen, som ikke kunne sidde ned i dagevis derefter.

Officielt julekort fra Erritsøhus. Vibeke Nielsen tænder lys på juletræet. Privatfoto

Selv om episoden står lysende klart, så er det ikke den eneste, der har givet Vibeke Nielsen traumer og gentagende mareridt langt ind i hendes voksenliv.

Da hun er seks-syv år bliver hun ved to forskellige lejligheder voldtaget af større drenge, som selv er anbragt på stedet, fortæller hun. Første gang ender hun på Fredericia Sygehus, og den støtte hun havde håbet på fra de voksne, da hun kommer tilbage, udeblev.

- Jeg fik i stedet skæld ud. Der var ingen trøst, der var ingen hjælp at hente, husker hun.

Vibeke Nielsen ville ønske, at de ansvarlige voksne i dag skulle stå til regnskab for deres handlinger dengang, men Erritsøhus er blevet revet ned og forstanderen og forstanderinden, er gået bort.

Historiker: Overgrebene var illegale

Ifølge historiker Maria Rytter, som har undersøgt klager fra børnehjemsbørn fra mere end 50 forskellige hjem i perioden fra 1945-1976, er Vibeke Nielsens historie langt fra enestående.

- Det er et rystende billede, der viser sig (...) Der er en stærk indikation for, at der er mange flere steder, hvor tilsynet ikke har virket, og hvor man ikke har behandlet børnene respektfuldt, siger Maria Rytter, som har talt med over 100 tidligere anbragte på den tid.

- Selv på den tid var de grove overgreb deciderede ulovlige og illegale, siger hun.

Godhavnsdrengenes sag om at få ophævet forældelsesfristen på sådanne sager, starter i Østre Landsret i dag. Der forventes, at der kommer en endelig afgørelse om otte til 14 dage.