Tidligere efterforsker: Skattesvindlerne nåede ikke at gemme pengene

Svindlerne, som har franarret Skat 6,2 milliarder danske kroner, har trods anstrengelser ikke kunnet nå at gemme alle pengene, vurderer tidligere efterforsker.

- Det er mit bud, at det her er blevet større, end svindlerne havde regnet med, siger den erfarne efterforsker Jan Jarlbæk til DR2 Morgen. (Foto: David Leth Williams © Scanpix)

De nu beslaglagte 1,7 milliarder kroner, som mistænkes for at være unddraget den danske statskasse, stod parkeret på internationale konti, i stedet for at være blevet hvidvasket. Det ser man ellers ofte i svindelsager - men kan skyldes, svindlerne ikke har nået at gemme pengene væk, lyder det fra tidligere en tidligere efterforsker.

- Det er mit bud, at det her er blevet større, end svindlerne havde regnet med, siger Jan Jarlbæk, som har en lang karriere i Rigspolitiets Rejsehold og Europol bag sig.

- De har sendt en masse ansøgninger af sted (om tilbagebetaling af udbytteskat, red.), og nu står de så med en ordentlig sum penge, der skal gemmes. Vi kan se, at deres ansøgninger er steget progressivt., siger Jan Jarlbæk.

Bagmændene har dog ikke ligget på den lade side, vurderer Jan Jarlbæk.

De har haft travlt, det er der ingen tvivl om. De har ikke ligget på lystyachten, siger han.

- Ikke nok med at de skal skjule pengene, de skal også hele tiden sløre deres spor. Der er kun 24 timer i døgnet, og på et tidspunkt så klapper fælden.

Facebook
Twitter