Tidligere formand for karakterkommission: 'Det er ikke skalaen, der er problemet'

En ny karakterskala vil ikke nødvendigvis fungere bedre, siger Katherine Richardson.

Professor og tidligere formand for VK-regeringens karakterkommission, Katherine Richardson, mener, at der er for mange krav til en dansk karakterskala. (Foto: Jens Dresling)

Siden den blev indført som nyt karaktersystem, er 7-trinsskalaen blevet kritiseret af adskillige eksperter, og nu vil den socialdemokratiske uddannelsesminister så reformere skalaen.

Spørger man tidligere formand for karakterkommissionen, der i 2005 foreslog den "målorientede" skala, vi har haft de seneste 14 år, er der dog ikke noget i vejen med at give elever karaktererne -3 til 12.

- Det er morsomt, når kritikere siger, at vi ikke bør have en skala, der fokuserer på fejl og mangler, for det gør 7-trinsskalaen ikke. Den fokuserer på mål, lyder det fra Katherine Richardsson, der i dag er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet.

Katherine Richardsson påpeger, at karakterskalaen skulle give de studerende entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål. Det var ifølge hende en bunden opgave for karakterkommissionen, som blev nedsat af VK-regeringen i 2004.

En international skala

Da den tidligere karakterskala, 13-skalaen, hverken var kompatibel med den internationale ECTS-skala eller den nordamerikanske skala, var danske karakterer svære at anvende internationalt, og det blev kommissionens opgave at løse problemet.

Løsningen blev skalaen med 7 trin som passede på europæiske standarder, hvor bogstaver oftest anvendes som vurdering af en elevs præstation, men omsat til tal. På den måde var det også muligt at udregne gennemsnit, hvilket var et krav til kommissionen fra begyndelsen, forklarer Katherine Richardson.

Karakteren 13 forsvandt, og karaktererne 8-9 blev afløst af et 7-tal, mens 13-skalaens gamle 7-tal blev til karakteren 4.

Afstanden mellem trin er for stor

Afstanden mellem 7-trinsskalaens midterste trin er et af de kritikpunkter, eksperter hyppigt har fremført. Derudover har den nye uddannelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, i dag udtalt, at modellen, hvor man "starter på toppen og bevæger sig nedad efter fejl" kun bidrager til fejlfinding, som øger fokus på karakterer.

Katherine Richardson mener ikke, der er tilstrækkelige empiriske beviser for, at 7-trinsskalaen ikke fungerer. Hun mener derimod, at den har virket helt efter hensigten.

- Før brugte vi ikke hele skalaen, men det gør vi i dag. Og et af målene var, at flere skulle ligge i 7-området, end på de øvrige karaktertrin, så på mange måder har den faktisk fungeret, lyder det fra professoren.

Godt klædt på til brug af karakterskala

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, som i foråret udgav en rapport, efter systemet var blevet evalueret, pegede her på, at der har "fundet en karakterinflation sted", og at "kontrollen med karaktergivningen er vidt forskellig i forskellige områder af uddannelsessektoren".

Karaktergiverne føler sig dog godt klædt på til at bruge skalen, selvom de er kritiske over for størrelsen på karakterspringene, viser rapporten, og det, mener Katherine Richardson, er vigtigt:

- Alle skalaer har deres udfrodringer, og der vil helt sikkert også være det med en ny skala. Ikke mindst med det at få lærerne til at bruge den. Det er ikke bare noget, der sker automatisk, og det er essentielt.

Skalaen har for mange opgaver

Helt generelt er det Katherine Richardsons holdning, at kravene til en dansk karakterskala er alt for store. Ikke alene skal den bedømme elever og studerendes kunnen - den skal også bruge som adgangsbillet til en række uddannelser.

- Karakterskalaen bliver brugt til meget sammenlignet med andre lande, og det er klart, at det er svært at få en karakterskala til at passe med alt. Det skal ministeren være opmærksom på, siger hun og påpeger, at en reformering kræver klarhed over, hvad skalaen skal bruges til.

For eksempel om den både skal være pædagogisk redskab, optagelsesmarkør og bedømmelsesværktøj.

- Jeg er ikke sikker på, det er skalaen, der er problemet. Det er nok mere den måde, man har indrettet optagelsessystemet på. Måske er en justering af den eksisterende karakterskala i virkeligheden nok. I hvert fald hvis vi stadig vil være internationalt orienterede.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter