Tidligere forsvarschefer: Derfor nedgør Bramsen embedet og sætter general skakmat, når hun siger 'styrelseschef'

Tre tidligere forsvarschefer kritiserer ministeren for at kalde Forsvaret en 'styrelse' - selv om hun på papiret har ret.

Tidligere forsvarschef Christian Hvidt mener, at Trine Bramsen (S) har sat den nye forsvarschef Flemming Lentfer skakmat. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

To ord har sat Forsvaret på den anden ende. Forsvaret er en 'styrelse' og forsvarschefen er derfor 'styrelseschef'.

Ordene er forsvarsminister Trine Bramsens (S), der i første omgang brugte gloserne i et interview, et facebook-opslag og senere under et samråd på Christiansborg.

Det har medført regulære bredsider af kritik mod ministeren - både fra oppositionen i Folketinget, de militære rækker og Forsvarets største fagforbund.

- Når vi går i krig, så går vi i krig for Danmark, for en forsvarschef med en militærfaglig baggrund. Ikke for en styrelseschef. Jeg ville heller ikke drage i krig for Miljøstyrelsen, sagde chefsergent Jakob Busk i ugens løb til Berlingske.

Men kan det virkelig passe, at den slags forvaltnings-lingo kan sætte hærdebrede soldater i alarmberedskab og skabe en identitetskrise i geledderne?

Ja, lyder det korte svar fra tre tidligere danske forsvarschefer, der tilsammen har stået i spidsen for Danmarks væbnede styrker i mere end 16 år.

En af dem er Peter Bartram, der forlod embedet for knap fire år siden.

- Sproget er en væsentlig del af Forsvarets grundfortælling. Det skal man forstå og respektere, siger Peter Bartram, der var forsvarschef i årene fra 2012-17.

En af hans forgængere i generals-uniformen hedder Christian Hvidt. Den tidligere F-16-pilot retter nu kritik mod ministerens sprogbrug og behandling af den nye forsvarschef.

- Det gør et afgørende indhug i den kultur, som Forsvaret i århundreder frem til i dag er bygget op om. Nemlig en meget enstrenget kommandostruktur, så man kan tage hurtige beslutninger, når der ikke er tid til at diskutere, siger Christian Hvidt.

Hans efterfølger på posten, der overtog i 2002, er enig.

- Det har en betydning, om de ansatte har en chef eller en styrelsesdirektør. Der ligger noget i kulturen, som man skal være overordentlig påpasselig med at pille ved, siger Jesper Helsø.

Herunder er tre forsvarschefers holdninger til, hvorfor Trine Bramsens sprogbrug ikke bare er ordkløveri, men gør langt større skade.

Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel og har ingen kommentarer til sagen.

1

Peter Bartram

Peter Bartram (59) var forsvarschef fra 2012-2017. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Peter Bartram var generalen for det hele, da Forsvarets nuværende organisering første gang så dagens lys i 2014. Derfor ved han om nogen, at det er juridisk korrekt, når ministeren siger 'styrelse' og 'styrelseschef'.

- Men Forsvaret er meget mere og meget andet. Ord og sprog betyder virkelig noget. Derfor brugte jeg selv ‘FC’, forsvarschef eller Forsvaret, når vi kommunikerede. Helt enkelt handler det om krig, liv og død. Det er vores historie og de værdier, der har formet os, der gør en forskel, siger Peter Bartram, der i virker som rådgiver og bestyrelsesmedlem.

Hvordan kan det være, at vi ser soldater og ansatte reagere på de to ord?

- Det handler om selvopfattelse og erkendelsen af, at Forsvaret kan blive beordret ud, hvor det er et spørgsmål om liv eller død. Derfor betyder sprog og selvopfattelse noget. I min tid skulle vi spare mange milliarder, og det kom til at fylde meget. Derfor lavede vi grundfortællingen ‘værd at kæmpe for’.

- Hvad driver soldater, der dagen efter de har mistet to kammerater i krig, til at gå ud af den samme port og på patrulje i samme område? Det er i hvert fald ikke arbejdsregel-hensyn, men værdier. En større sag som ære, respekt og evner, der forpligter. Det er svært at sætte på formel. Men skal man derud, hvor man med livet som indsats løser ting, så betyder værdier meget. Og de bæres i det sprog, du bruger. De uniformer vi bærer og de parader, vi afvikler. Det skal plejes til daglig. Ikke først i det øjeblik, man skal i krig. Derfor synes soldater og officerer, at man er så meget mere end den styrelse, der er på organisationsdiagrammet.

Er det her en fodfejl fra ministerens side?

- Som jeg hører ministeren så erkender hun, at der både er en forsvarschef og en styrelse. Hvis hun har gjort noget, så er det måske at underkende den betydning, ord har i militæret. For begge ting er rigtige. Det ved Forsvaret også godt. Men man bruger kun ‘forsvarschef’, for intet andet giver mening blandt soldaterne.

2

Jesper Helsø

Jesper Helsø (72) var forsvarschef fra 2002-2008. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Jesper Helsø er Danmarks 10. forsvarschef. Han mener, at den nuværende sag bliver 'overspillet' i medierne og de små detaljer ikke 'forklaret til bunds'.

- Men når det er sagt, så synes jeg også at ane, at der er en tendens til at nedgøre embedets betydning for alle de ansatte, der er i Forsvaret og som dagligt løser opgaver langt fra hjemmet.

Hvem står som afsender af den tendens?

- Det er hvert fald ministeren, der ifølge medierne har givet udtryk for det. Om det er ministerens egen intention at nedgøre forsvarschef-embedet eller det er pålagt i en anden sammenhæng, for at reducere forsvarschefens betydning, det lader jeg være usagt, siger Jesper Helsø, der i dag blandt andet er formand for Ølstykke Sogns Menighedsråd.

Han understreger, at ministeren har retten på sin side. Forsvarschefen er jo teknisk set styrelseschef. Men militærets øverste general har mere x-factor end det.

- Han er den styrelseschef, der i sidste ende har ansvar for soldaters liv og død.

Hvordan havde du reageret, hvis du i sin tid var blevet kaldt styrelseschef?

- Jeg havde sagt, at de kan kalde mig, hvad pokker de vil. Fordi jeg er stadig chef for hele butikken her. Det ville jeg også fortælle mine ansatte. Og jeg ville ikke acceptere, at jeg blev reduceret i mine muligheder for at kommunikere med vores ansatte. Både eksternt og internt.

3

Christian Hvidt

Christian Hvidt (78) var forsvarschef fra 1996-2002. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)

Den tidligere forsvarschef kalder hele forløbet 'stærkt betænkeligt'. Han mener, at det bør være ministerens fornemste opgave at præsentere nyudnævnte Flemming Lentfer for hele den danske befolkning.

- Han står i spidsen for Forsvaret, og skal være en person, som alle borgere skal kunne have tillid til og som mange gerne vil kende. I stedet for at reducere ham til en 'nobody', burde hun føre ham frem og op i rampelyset.

- Jeg mener, at forsvarschefen lige nu er sat skakmat. Han er en meget klog og dygtig fyr, der i øvrigt har bevist, at han glimrende er i stand til at tage kritiske interviews, da TV 2 lavede en historie om ammunition. Det klarede han rigtig godt og var ikke bange for at indrømme, at der var begået fejl.

Hvordan påvirker det embedet at betegne forsvarschefen som styrelseschef?

- Jeg mener helt klart, at embedet taber autoritet. Det følger med ministerens retorik, at han bliver gjort til en administrativ embedsmand. Forsvarschefen skal i sidste ende kunne stå i spidsen for Forsvaret, hvis vi skal i krig. Han har flere opgaver end at være embedsmand. Han er kriger og soldat. Samtidig med, at han er virksomhedsleder, selv om embedet er blevet reduceret siden min tid.

- Der må vi bare erkende, at vi ikke aner, hvem han er. Vi har knap set billeder af ham, for hun har pakket ham fuldstændig ind.

Forvaltningsretsligt har ministeren vel ret. Er det ikke bare politiske modstandere, der ønsker at udnytte en fortalelse fra ministerens side?

- I teorien kan man godt sige, at han er styrelseschef, siger Christian Hvidt.

Han forklarer, at Trine Bramsen som minister har overtaget en svær organisation der kræver, at forsvarschefen bliver tilført autoritet. Ikke det modsatte.

- Og netop derfor synes jeg ikke, at hun er med til at løfte ham derop, hvor han skal være.

- Når det kommer til stykket, så skal han føres frem som spydspids, selv om hans muligheder som leder ikke er de bedste, fordi der er flere dele af Forsvaret, han ikke har kontrol over.

Hvordan påvirker det personellet?

- Kulturen i Forsvaret er i bund og grund baseret på tillid. Blind tillid til sidemanden. Derfor er det selvfølgelig en klar svækkelse, hvis man sætter spørgsmålstegn ved den øverste chefs autoritet og selvstændige mulighed for at handle. Der virker det totalt barokt, at forsvarschefen ikke selv kan arrangere interviews med pressen, når det passer ham, siger Christian Hvidt.

Herunder kan du se uddrag af et interview med Flemming Lentfer, som DR Nyheder lavede da han blev udnævnt som forsvarschef i december sidste år.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk