Tidligere forsvarsminister chokeret og overrasket over forsinkede våben, soldater og kampvogne

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser at aftale var overambitiøs eller urealistisk.

Forsvaret udskyder en planlagt oprustning af kampvogne og soldater i Holstebro, Haderslev og på Bornholm.

Samtidig må danske soldater kigge langt efter nye våben, så de kan forsvare sig mod angreb fra fly eller droner.

Det var ellers planen, at de ting skulle være på plads inden 2024.

Ifølge forsvarschef Flemming Lentfer skyldes det blandt andet, at køreplanen bag oprustningen - forsvarsforliget fra 2018 - er for ambitiøst og nærmest urealistisk.

Det "chokerer og overrasker" Claus Hjort Frederiksen (V), der som forsvarsminister i den tidligere regering selv lavede forliget.

- Det lyder meget mystisk, fordi vi i sin tid fik forsvarschefens garanti for, at det vi besluttede var realistisk, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Det var ikke overambitiøst, men bestemt realistisk.

Økonomi en del af problemet

Onsdag meddelte forsvarschef Flemming Lentfer partierne bag forliget, at Forsvaret udskyder fem konkrete dele af forsvarsforliget. Forliget blev indgået i 2018 og gælder til og med 2023.

General Flemming Lentfer er den øverste militære chef for det danske forsvar. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

En del af forklaringen på forsinkelserne er de penge, der følger med forliget.

De store beløb bliver først overført i de sidste to år af den seksårige forligsperiode, og det har voldt vanskeligheder i virkelighedens verden, siger forsvarschefen.

- Hvis man vil købe, bygge eller bestille noget, og der skal falde en udbetaling, så skal der være nogle penge, der passer ind i den cyklus, siger Flemming Lentfer til DR Nyheder.

En forklaring den tidligere forsvarsminister afviser.

- Man har af en eller anden grund sluppet økonomistyringen i Forsvarsministeriet, så man i dag har et hul, der skal dækkes over. Det mener jeg er enormt katastrofalt, siger Claus Hjort Frederiksen.

Konservative tager ansvar

Konservative var en del af regeringen, der lavede forsvarsforliget. Forsvarsordføreren erkender, at han i dag bærer en del af ansvarer for det forliste forlig.

- Som en del af forligskredsen har jeg også ansvaret. Men det endelige ansvar peger også på ministeren. Og jeg håber sandelig, at ministeren vil tage det endelige ansvar for situationen, siger Niels Flemming Hansen (K).

Han er forundret over udviklingen - især fordi han flere gange har spurgt til, hvordan det gik med køreplanen.

- Jeg ville ønske Forsvaret havde sagt det for to år siden, da vi for første gang spurgte.

Forsvarsordfører Niels Flemming Hansen fra Konservative Folkeparti. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Forsvarsordføreren har nu bedt om en økonomisk konsekvensberegning sammen med Venstre, der også har bedt forsvarsminister Trine Bramsen (S) om at orientere forsvarsudvalget.

Minister har tillid til forsvarschef

Ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er der et strukturelt problem i den måde, pengene flyder i forliget.

- Forsvaret er samspilsramt på den måde, at der i de første år af forliget er besparelser samtidig med, at der ikke er begyndt at komme penge til nye opgaver endnu, siger han.

Forsvarsminister Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview, men har sendt en skriftlig kommentar.

- Jeg har fuld tillid til forsvarschefens anbefalinger. Vi står over for en historisk opbygning af Forsvaret, men nyt materiel og personale skal selvsagt gå hånd i hånd. Ellers er det ikke meget bevendt.

- I stedet for at kritisere Forsvaret, så tror jeg det er vigtigt, at vi politikere – på tværs af partier – lytter til de militærfaglige anbefalinger vi får, skriver Trine Bramsen.

FacebookTwitter