Tidligere medlem af Psykolognævnet advarer: Risiko for kammerateri i nævnet

Medlemmer af Psykolognævnet har en problematisk dobbeltrolle, mener tidligere medlem og ekspert.

Illustration: Mads Rafte Hein

Kritikken af tilsynsmyndigheden for autoriserede psykologer fortsætter med at vokse.

I går kunne DR fortælle, at Psykolognævnet i en ny sag har undladt at fratage en psykolog hans autorisation midlertidigt, selvom nævnet selv har politianmeldt psykologen for muligt seksuelt misbrug af sin egen klient.

Sagen er blot én af en række sager om nævnet, som DR har afsløret, og som blandt andet har fået Venstre og Dansk Folkeparti til at kalde socialminister Astrid Krag (S) i åbent samråd på Christiansborg i dag.

Og forud for samrådet står et tidligere medlem af Psykolognævnet nu frem med en klar advarsel.

Ifølge psykolog Karen Krag, der selv sad som medlem af Psykolognævnet i 2015-2016, har medlemmerne en problematisk dobbeltrolle, der betyder, at nævnet i praksis risikerer at komme til at holde hånden over de psykologer, nævnet ellers har til opgave at være vagthund for.

- Den måde, Psykolognævnet er konstrueret på er problematisk. Psykologerne i nævnet bliver næsten parter i en sag. Det er vigtigt, at vi ikke bliver opfattet som en faggruppe, der dækker over sig selv. Borgerne skal være sikre på, at hvis en psykolog får en sanktion, så er det ikke en sanktion, psykologens psykologkollegaer har siddet og bestemt. At det ikke er kammerateri, siger Karen Krag til P1 Dokumentar.

Som noget særligt skal de syv medlemmer af Psykolognævnet, hvoraf tre er psykologer, nemlig ikke kun afgøre om en psykolog skal have kritik af nævnet i en konkret sag, men samtidig også afgøre, hvilken sanktion psykologen eventuelt skal tildeles - for eksempel skærpet tilsyn eller autorisationsfratagelse.

Ubehageligt at sanktionere kollega

De fleste tilsynssager hos nævnet handler typisk om klager over børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser. Og det er netop den slags undersøgelser, psykolog Karen Krag arbejder med til dagligt.

Men ifølge hende kan det være ubehageligt at skulle være med til at sanktionere kollegaer fra sin egen branche. Også selvom man ikke kender dem direkte. Det oplevede hun selv, da hun sad i Psykolognævnet.

- Det kan være vanskeligt at være den, der sidder i Psykolognævnet og skal sanktionere sine kollegaer. Hvis man kommer i de samme kredse, hvad vi jo meget nemt gør i vores branche, så er det ubehageligt. Man kan komme til at tage nogle hensyn, fordi man ikke har så meget lyst til at lægge pres på kollegaer, siger Karen Krag.

Hun understreger, at hun har stor respekt for nævnets medlemmer og ikke selv har oplevet, at nævnet bevidst har taget hensyn til kollegaer. Men hun mener, at der er en klar risiko for, at det kan ske på den måde, nævnet er konstrueret på.

- Jeg tror ikke, vi gør det bevidst. Jeg tror ikke, det er noget vi sidder og tænker, at 'nu skal jeg være flink ved den eller den'. Men som sagt er vi også mennesker, og vi skal også være sammen med hinanden bagefter og har behov for ikke blive at blive lukket ude af fagfællesskaber, siger Karen Krag.

"Vil ikke kunne være objektiv"

I modsætning til Psykolognævnet er det på klage- og tilsynsområdet for læger og andre sundhedspersoner forskellige medarbejdere, der hver især afgør, om en læge skal have henholdsvis kritik eller tildeles en sanktion.

Det fortæller enhedschef i tilsynsmyndigheden for autoriserede sundhedspersoner, Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

- Herinde ser vi det som en helt naturlig ting, at det er adskilt. Fordi man kan være farvet af en sag. Hvis den samme medarbejder, der giver kritik i en klagesag, efterfølgende skal gå over og træffe en tilsynsmæssig foranstaltning, vil den medarbejder ikke kunne være objektiv i tilsynet, siger Anette Lykke Petri.

Klager man eksempelvis over en læge, er det derfor Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor der ligesom i Psykolognævnet sidder medlemmer af standen, der skal afgøre, om lægen skal have kritik eller ej.

Men derimod er det en helt anden myndighed, nemlig Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal afgøre, om lægen skal tildeles en sanktion.

Gnaver i tilliden til Psykolognævnet

Ifølge lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet Kent Kristensen havde man indtil slutningen af 1980’erne den samme dobbeltrolle i den daværende Sundhedsstyrelse, som man har hos Psykolognævnet den dag i dag.

En dobbeltrolle, som lektoren mener er dybt problematisk.

- Den dobbeltrolle rejser tvivl om objektiviteten i Psykolognævnets afgørelser. Det kommer til at gnave i tilliden til nævnet, at det er organiseret sådan, at man har de her interessekonflikter. For det er noget, man vil tænke over, når man som borger har en sag i Psykolognævnet, siger Kent Kristensen.

Psykolog-medlemmer udpeget af fagforening

Ifølge lektor Kent Kristensen skaber Psykolognævnets særlige konstruktion også et yderligere problem for de tre medlemmer af nævnet, der er psykologer.

Ifølge psykologloven er det nemlig psykologernes egen fagforening, Dansk Psykolog Forening, der indstiller tre af nævnets syv medlemmer.

Der er i sig selv ikke noget usædvanligt i, at fagforeninger indstiller medlemmer til klagenævn, men fordi Psykolognævnet altså er en tilsynsmyndighed, der kan tildele psykologer sanktioner, bliver det ifølge Kent Kristensen problematisk, at tre af nævnets medlemmer er indstillet af en fagforening.

- Fagforeningen er så at sige repræsenteret på begge sider af bordet. Fagforeningen er både repræsenteret som den, der er med til at afgøre tilsynssagen i Psykolognævnet, og samtidig som den, der er med til at forsvare den pågældende psykolog, som er medlem af Psykologforeningen, og som har en tilsynssag i Psykolognævnet. Den dobbeltrolle er uheldig, og det rejser tvivl om den måde, tilsynet fungerer på, når man har den her sammenblanding af interesser, vurderer lektor Kent Kristensen.

Psykolog og tidligere medlem af Psykolognævnet Karen Krag er enig.

- Man kan næsten sige, det er inhabilt. Altså, man bliver udpeget af en fagforening til blandt andre at vurdere de medlemmer, der er i en fagforening, siger Karen Krag.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan enhedschef Anette Lykke Petri heller ikke forestille sig en situation, hvor for eksempel Lægeforeningen skulle udpege læger, der skulle være med til at beslutte, om en konkret læge skulle have frataget en autorisation.

- De sundhedspersoner, vi fører tilsyn med, har typisk deres fagforening med som bisidder. Så vi kan jo ikke have, at fagforeningen sidder med på begge sider af bordet. Det vil jo svække vores habilitet og vores troværdighed som myndighed og som vagthund for patienterne, siger Anette Lykke Petri.

Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, kan dog ikke se noget problem.

- Man er ikke inhabil, fordi man muligvis tilhører samme fagforening. Det bør kunne forventes, at man som nævnsmedlem i Psykolognævnet, og derved omfattet af de forvaltningsretlige regler for inhabilitet, holder sig orienteret og overholder disse, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun understreger, at Dansk Psykolog Forening ikke har praksis for at agere bisidder for medlemmer i Psykolognævnet, men at foreningen vejleder medlemmer om forhold, der har betydning for deres sag i Psykolognævnet.

Advarede mod Psykolognævnets konstruktion

Socialminister Astrid Krag (S) og sundhedsmininster Magnus Heunicke (S) skal i dag i åbent samråd på Christiansborg.

Her skal de blandt andet svare på, om de er klar til at lægge Psykolognævnet ind under Styrelsen for Patientsikkerhed, som DF og Venstre har foreslået som reaktionDR’s afsløringer om nævnet.

Da Psykolognævnet blev oprettet i 1994, vakte det opsigt, fordi det kom til at ligge uden for daværende Sundhedsstyrelse.

Venstres sundhedsminister Ester Larsen og hendes embedsværk advarede flere gange kraftigt mod at oprette Psykolognævnet. De frygtede blandt andet, at psykologer og læger eller andre sundhedspersoner i praksis ville komme til at blive straffet forskelligt for de samme forseelser.

Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen er de sager, DR har gravet frem om Psykolognævnet eksempler på, at Psykolognævnet har været mere lempelig over for psykologer, end det burde være tilfældet i det øvrige tilsynssystem.

- Når vi ser på de sager, DR har afdækket, særligt sagerne om seksuelle krænkelser, kan vi se, at Psykolognævnet er overordentligt tilbageholdende med sanktioner, siger Kent Kristensen til P1 Dokumentar.

Psykolognævnets formand Sanne Bager har ikke ønsket at stille op til interview eller på anden vis kommentere på oplysningerne i denne artikel.

Facebook
Twitter