Tidligere PET-agent føler sig forrådt: Kræver bedre vilkår for agenter

Morten Storm føler sig forrådt af Politiets Efterretningstjeneste og snydt for den dusør, han blev lovet.

Morten Storm føler sig forrådt af Politiets Efterretningstjeneste og snydt for den dusør, han blev lovet.

Den tidligere PET-agent Morten Storm blev kendt, da han første gang stod frem i efteråret og fortalte, at han havde skaffet oplysninger, der førte til, at CIA kunne finde og dræbe dræbe al-Qaeda lederen, Anwar Al-Awlaki. - og nu bryder han tavsheden igen.

- Jeg står jo frem, fordi jeg vil have, at agenter som mig, der sætter livet på spil og arbejder så hårdt, burde have nogle bedre arbejdsvilkår, siger han i et nyt interview med DR Nyheder.

For det er for nemt for PET at løbe fra aftalen efter agenter har skaffet oplysningerne til dem, siger Morten Storm.

- Der burde være et uafhængigt klagenævn, som de kan forholde sig til, og som kan værne om deres sikkerhed og deres rettigheder. Hvor de ikke bare kan blive overfuset af PET og blive lovet en hel masse ting, som de aldrig får alligevel, efter at de har udført de her missioner, siger han.

Fik lovet dusør

Morten Storm hævder nemlig, at han både har været på PETs lønningsliste og videregivet oplysninger til CIA.

Oplysninger, der ifølge ham førte til, at amerikanerne kunne finde og dræbe Al-Queda terrorlederen Anwar Al-Awlaki.

Morten Storm siger, han blev lovet en stor dusør for opgaven - men at han aldrig har set pengene.

- Det var PET, der snød mig ved ikke at give mig det, de lovede.

Arbejde for en løgn

Ifølge Morten Storm lovede PET, at CIA ville betale ham fem millioner dollars, hvis hans oplysninger førte til terrorlederens død.

- Jeg er ikke blevet betalt, der er en løgn, jeg har arbejdet for.

Ifølge Morten Storm afviser amerikanerne nemlig at betale dusøren med det argument, at godt nok var Storm en vigtig spiller - men det var ikke hans oplysninger, der direkte førte til at Al-Aqeda lederen blev dræbt.

Facebook
Twitter