Tidligere top-islamist: Det er stilheden, man skal være bange for

Både tidligere central islamist og ekspert advarer om, at man skal være opmærksom på stilhed i ekstreme islamistiske miljøer.

Da en mindre gruppe salafister i 2012 mødte op foran den amerikanske ambassade i København for at afspille ekstremisten Anjem Choudarys ord via mobil fra England, var det med opildnet Yaqoub Ali i forreste række. I dag angrer han sin fortid og arbejder med at hjælpe unge ud af de ekstreme grupper. (Foto: © Unger Anthon)

I mange år var de ekstreme islamistiske miljøer i Danmark meget højrøstede om deres holdninger, men der har de seneste år været så stille omkring dem, at man bør være bekymret.

Sådan lyder advarslen fra to eksperter med hver deres baggrund: Den ene var i flere år en central figur i hvervning og radikalisering af unge muslimer til de ekstremistiske grupper, og den anden har i en lang årrække studeret ekstrem islamisme i ind- og udland.

- Hvis man går rundt og tror, at det er godt, at miljøet er stille, så tager man fejl. Jeg ville være mere på vagt nu, end jeg har været tidligere, siger Yaqoub Ali.

Han var en kendt skikkelse i islamistiske kredse i en håndfuld år i 2010’erne, hvor krigen og konflikterne i Syrien blussede op.

Hans idol var Osama bin Laden, hans drøm var en islamisk stat, og han arbejdede målrettet på at rekruttere og radikalisere unge.

Under et fængselsophold i 2018 vendte hans verdenssyn 180 grader.

I dag er han pædagogstuderende og arbejder på at hjælpe radikaliserede unge ud af de miljøer.

- Lige så snart de bliver stille, bliver de endnu farligere for os. For hvor er de henne, hvad tænker de, hvad siger de, og hvad har de af planer? tilføjer han.

Ekspert: De er gået under radaren

Tore Hamming er forsker i islamisk ekstremisme og er flere gange op gennem 2010’er stødt på navnet Yaqoub Ali.

Han genkender ham som en ledende skikkelse i den periode, som Hamming beskriver som ”storhedstiden for ekstremister i Danmark”.

Han advarer også om den offentlige stilhed, der har stået på i flere år.

- De har lært lektien af de 10 år, hvor de råbte meget højt, gik på gaden og ikke var bange for at skrive på Twitter eller Facebook, at de støttede Osama bin Laden, eller at det islamiske kalifat er fantastisk. De er blevet meget mere strategiske, forklarer Tore Hamming.

Nu er der ifølge forskeren så småt kommet gang i grupperne igen. Det sker især på nettet i lukkede grupper, men også mere offentligt.

- Du ser lige pludselig, at Islamisk Stat-videoer bliver delt på Facebook igen, og al-Qaeda ideologier bliver omtalt i positive vendinger. Det ville du ikke have set for to, tre, fire år siden, fordi der gik man under radaren, siger han.

- Men der begynder at komme en eller anden form for forsøg på mobilisering igen, siger Tore Hamming, der ser Yaqoub Alis omvendelse som en gylden mulighed for at blive klogere på, hvordan grupperne opererer.

- Vi ved ikke særlig meget om disse miljøer. Derfor er det også ekstremt vigtigt, når der så er ressourcepersoner som ham (Yaqoub Ali, red.) med en masse viden om miljøet, at vi bruger det i forhold til at finde ud af, hvem de er, hvordan organiserer de sig, hvordan er deres strategier for radikalisering og mobilisering, hvilke fortællinger laver de om "os mod dem".

Kraftigt fald i bekymrende indberetninger

Stilheden lader også til at slå igennem i overvågningen af de ekstreme miljøer.

I et svar til Folketingets Retsudvalg 23. september oplyste Justitsministeriet, at antallet af bekymringsindberetninger om radikalisering og voldelig ekstremisme blandt indsatte i fem fængsler var faldet markant.

Det er kriminalforsorgen, der på baggrund af arbejdet i fængslerne indberetter vurderinger af, hvor bekymret de er for radikalisering i forhold til en enkelt person.

Disse indberetninger deles med Politiets Efterretningstjeneste.

I 2016 var der 115 indberetninger, mens der i 2021 var 43. Det svarer til et fald på 62 procent.

Tallet dækker over, at der alene fra 2016 til 2017 skete et stort fald, idet antallet af indberetninger nærmest blev halveret til 60.

Kriminalforsorgen har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i et skriftligt svar lyder det, at man ser med stor alvor på risikoen for radikalisering i fængslerne.

- Vores medarbejdere modtager løbende oplæring i, hvilke tegn de skal være opmærksomme på. Vi har derudover medarbejdere med særlig uddannelse inden for området. Denne opkvalificering kan være en af årsagerne til de faldende indberetninger, lyder det.