Tidligere topchef hjælper sygehusvæsenet

Engang stod Jens Jørgen Madsen i spidsen for 14.000 medarbejdere i pumpekoncernen Grundfos. Nu er hans mission at overføre helt basale principper fra det private erhvervsliv til det danske sygehusvæsen. En mission, der er meget personlig – det var nemlig det sidste, han lovede sin kone, inden hun døde.

Der bliver lyttet, når Jens Jørgen Madsen rejser rundt på landets sygehuse med sine budskaber.

Jens Jørgen Madsens kone, Ellen Madsen, fik sin kræftdiagnose i 1999, og de næste 15 år kæmpede ægteparret ikke alene mod sygdommen, men i særdeleshed også med et system, de oplevede som alt andet en smidigt og patientvenligt.

- Da vi gjorde skakbrættet op, inden Ellen døde, var vores konklusion, at Ellen syntes, hun havde brugt ligeså mange kræfter på at være i systemet og kæmpe mod uhensigtsmæssige processer som på at kæmpe mod kræften, siger Jens Jørgen Madsen og kigger ud over forsamlingen af flere end 130 ledere, læger og sygeplejersker.

De er samlet i en foredragssal på Aalborg Sygehus for at blive præsenteret for konkrete redskaber, som kan gøre livet nemmere for både patienter og pårørende – og dem selv.

- Tag kundens briller på og kig på, hvad der egentligt er vigtigt for dem. Og få så lavet en kundeprofil, så I ved så meget som muligt om os, siger Jens Jørgen Madsen og fortsætter:

- Jeg er ikke pårørende. Jeg er Ellens mand. Ude i erhvervslivet er det fyringsgrund, hvis man går til møde med en vigtig kunde, uden at have sat sig fuldstændig ind i, hvad kundens situation er lige her og nu.

I alt 20 punkter står der på Jens Jørgen Madsens liste med forslag til forbedringer. Klarere kommunikation og mindre spildtid er de vigtigste mantraer. Og så mener han, at sygehusene skal opfatte patienter og pårørende som kunder, der faktisk har betalt på forhånd.

Derfor fortjener de stor service og fleksibilitet frem for lange timer i venteværelser og indlæggelsessamtaler, der begynder forfra, hver eneste gang man har en aftale.

-Mens man kæmper mod sygdommen, skal man samtidig have sit liv til at fungere. Ellen var syg i 15 år - det er en tredjedel af den tid, vi havde sammen. Det vil aldrig blive nemt at stå i den situation, men det er langt fra ligegyldigt, om sygehuset hjælper med at gøre de år så lidt svære som mulige, siger Jens Jørgen Madsen.

Se indslaget med Jens Jørgen Madsen fra 21 Søndag herunder:

Nødvendig kulturændring

Patient- og pårørendeindflydelse er faktisk allerede et vigtigt fokuspunkt i det danske sundhedsvæsen – og har været det i mange år - men ifølge Jens Jørgen Madsen er visionerne ofte alt for ukonkrete og viljen for svag.

Han mener, at en kulturændring er nødvendig – og at det er lederne, der skal gå forrest i arbejdet.

- Man kan ikke blive ved med at sige, at man ønsker at være borgernes sundhedsvæsen og sætte patienter og pårørende i centrum, hvis det så ikke giver sig udslag i konkret handling. Der tror jeg virkelig, det er vigtigt at få indført de lavthængende frugter, der findes rundt om på afdelingerne, siger han og henviser til, at mange af de ting, han foreslår, er både nemme og billige at indføre.

Undervejs i Ellen Madsens sygdomsforløb skrev parret små noter om de ting, de oplevede og syntes, der kunne gøres anderledes.

Inden Ellen Madsens død lovede Jens Jørgen Madsen hende, at han ville tage tilbage til den afdeling på Aarhus Universitetshospital, som hun var tilknyttet, og præsentere personalet for parrets tanker.

Væk med selvfedmen

På afdelingen tog de hans pointer til sig, og faktisk har de ændret praksis på en række områder. For eksempel er der nu lavet en velkomstskranke på afdeling V på Aarhus Universitetshospital, hvor alle patienter bliver budt velkomne.

Ventetiden i ambulatoriet er reduceret, lægerne lader deres mobiltelefoner ligge udenfor, når de har samtaler med en patient og patienter og pårørende bliver i langt højere grad taget med på råd i forhold til deres ønsker for behandlingsforløbet.

Det har resulteret i smidigere arbejdsgange og mere tilfredse patienter.

- Vi har spurgt vores patienter om, i hvor høj grad de mener, der bliver taget hensyn til deres ønsker ved konsultationen. I 2014 svarede 58 procent positivt på spørgsmålet - nu gør 95 procent, siger ledende overlæge på Afdeling V Peter Ott.

- Vi var måske blevet en lille smule selvfede. Vi tænkte, at vi havde et virkeligt godt tilbud til patienterne. Hvis der var noget knas med servicen, så ville de nok se igennem fingre med det, tænkte vi. Det gjorde de også, men alligevel kunne vi godt fornemme, at der måske var noget, vi burde sætte fokus på.

Rygtet om Jens Jørgen Madsens pointer bredte sig fra Afdeling V i Aarhus til sygehuse over hele Danmark, og senere på måneden er han hovedtaler på Dansk Selskab for Patientsikkerheds konference.

- Det passer så godt ind i, hvad Ellen gerne ville. At nogle af de observationer, hun har gjort, kommer andre til gode. Det betyder rigtig meget i minderne om, hvordan det var at leve i alle de år sammen – og så at vi sådan set også efter Ellen tog af sted havde et projekt sammen – og nåede i mål, siger Jens Jørgen Madsen.

Jens Jørgen Madsens forbedringspunkter:

  • Betragt patienter som kunder, der oven i købet har betalt forud.

  • Kundernes tid er vigtigere end systemets tid.

  • Kommuniker med kunderne på DANSK – både i journalen og i samtaler.

  • Undgå at lave samme indlæggelsessamtale igen og igen (fast lane).

  • Minimer antallet af ambulatorie samtaler (differentier).

  • Lad være med at planlægge med forsinkelser.

  • Indfør synligt køsystem på ambulatorier.

  • Giv altid besked med det samme, hvis der opstår forsinkelser.

  • Vær mere præcis om tidspunkter – f.eks. – stuegang – udskrivelse – operationer.

  • Opret relevant kundeprofil ved indlæggelse.

  • Bed med jævne mellemrum om kundernes feedback.

  • Vær klar til at modtage kunderne, når de ankommer til systemet.

  • Gør det lettere at komme i kontakt med systemet.

  • Lad være med at udstede ”dødsdomme”.

  • Informer i god tid om Second Opinion.

  • Giv langt hurtigere besked om scanningsresultater. (hvorfor 10-14 dage?)

  • Tilknyt en ”livline” til hver enkelt kunde. (læge og/eller sygeplejerske).

  • Skab tryghed før og efter operationer. (hvad skal ske – hvordan gik det?).

  • Skab tryghed i udskrivningsprocessen. (hvad skal jeg gøre, når jeg kommer hjem, hvis der sker noget uforudset?).

  • Lav en klar og forståelig plan for behandlingsforløbet. (hvad og hvornår?).

  • Nedbryd siloer mellem afdelinger – sygehuse – regioner.

  • Afhold vanskelige samtaler i trygge omgivelser.

Facebook
Twitter