Konflikten mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det kommunale område kan for alvor spidse til i eftermiddag, hvor KL's bestyrelse skal beslutte, om der skal varsles lockout, og så fald hvor omfattende den skal være.

Beslutningen tages på et møde klokken 14.30 i Aalborg og skal være et direkte modsvar til de strejkevarsler, som fagbevægelsen har sendt ud på det kommunale område.

Hvis det ender i et lockout-varsel, er det langt fra første gang, at arbejdsgiverne vælger den løsning.

Blandt andet lockoutede man folkeskolelærerne under arbejdstidskonflikten i 2013, hvor kommunernes nuværende topforhandler, Michael Ziegler (K), også sad for bordenden.

Ifølge Mads Lebech, der var topforhandler for Kommunernes Landsforening fra 2007-2009, er et lockout arbejdsgivernes mulighed for at brede en eventuel konflikt ud.

For lønmodtagerne kan via deres strejkevarsel sørge for, at kun en mindre andel af de ansatte bliver ramt, og at det er områder, der rammer de forskellige kommuner ekstra hårdt. Det er nemlig de forskellige fagbevægelser, der beslutter, præcis hvem der skal strejke.

Og det er den plan, som arbejdsgiverne med et lockout kan gå ind og påvirke, lyder det fra den tidligere KL-topforhandler.

- Et lockoutvarsel er det eneste våben, som arbejdsgiverne har tilbage. Det er muligheden for at sige, at strejken ikke kan være så målrettet. Man kan med et lockoutvarsel sørge for, at strejkekasserne, der er de penge, medlemmerne har sparet sammen, bliver brugt noget hurtigere, siger Mads Lebech.

Flyttet ud i medierne

Det kan ikke siges med sikkerhed, om KL beslutter at udsende et lockoutvarsel. Og hvis det sendes ud, bliver det højst sandsynligt ikke konkretiseret, hvem der helt præcis skal lockoutes.

KL's topforhandler sagde i aftes til Politiken, at han vil opfordre til, at den 17 mand store bestyrelser bakker op om et lockoutvarsel.

- Jeg mener, at det er naturligt at bruge den lockoutpolitik, som vi har vedtaget. Men det er sagt i respekt for, at det er hele bestyrelsen, der aktiverer den, sagde Michael Ziegler, der også er borgmester i Høje-Taastrup.

Ifølge den tidligere topforhandler Mads Lebech er spørgsmålet om en lockout en svær afvejning. På den ene side skal lockouten være med til at sikre, at overenskomsten falder på plads, men på den anden side kan det også betyde en eskalering og en større afstand mellem parterne.

- Nogle vil opfatte det sådan, at en lockout er med til at optrappe konflikten. Derfor er det vigtigt for arbejdsgiverne at få forklaret, at borgere i meget specifikke områder i meget lang tid kan blive udsat for en strejke, fordi der er store strejkekasser til nogle få. Det er i sidste ende en kamp, der handler om stemningen i befolkningen, og om der er en accept og forståelse for en strejke, siger han og fortsætter:

- Hvis det ender i en eskalering og med en meget voldsom konflikt, så er det lidt sværere at finde en løsning på alle hverdagens små udfordringer – alt det, en overenskomst også handler om.

En kamp i medierne

Kampen om den nye overenskomst foregår ikke kun ved forhandlingsbordet.

De seneste måneder har vi set, hvordan de forskellige topforhandlere på både det statslige, det kommunale og det regionale område har fortalt om deres krav i pressen, og hvilken betydning de forskellige krav vil få for samfundet de kommende tre år.

Ifølge Mads Lebech har de seneste 10 til 14 år er en større del af forhandlingerne gradvist flyttet ud i medierne.

- Da jeg forhandlede i 2008 var der flere forhandlere, som var meget svære at få til at sidde ved mødebordet, fordi de hellere ville tale med pressen og befolkningen, siger han.

Hvis man ser på mediebilledet virker det til, at arbejdstagerne på det kommunale område står last og brast. Blandt andet har de gjort det klart, at en ny arbejdstidsaftale for lærerne er meget højt på dagsordenen for den nye overenskomst.

På den anden side af bordet virker det dog til, at der er lidt mere uenighed. Enhedslistens medlem af KL-bestyrelsen, Jesper Kiel, har forud for mødet i dag gjort det klart, at han ikke vil bakke op om Zieglers opfordring til et lockoutvarsel.

Mads Lebech mener dog ikke, at der er noget overraskende i, at der kan opstå uenighed i KL's bestyrelse.

- Man skal huske, at den offentlige arbejdsgiver er politisk sammensat med folkevalgte politikere, der skal forhandle på alles vegne. Der er forskellige holdninger politisk, og der er også nogle, der ønsker at markere sig personligt, siger han.