Tidligere tyrkisk livstidsfange får lov at blive i Danmark

Retten i Nykøbing omgør Rigsadvokatens beslutning om at udlevere tidligere fange til fængsel i Tyrkiet.

Rigsadvokatens beslutning om at lade en tyrkisk statsborger udlevere fra Danmark til afsoning i Tyrkiet er ikke lovlig, fastslår Retten i Nykøbing Falster fredag.

Derfor får den 45-årige mand lov til at blive i Danmark.

- De foreliggende baggrundsoplysnigner vedrørende forholdene i Tyrkiet indikerer, at tortur stadig forekommer navnlig over for kurdere med terrorknytning, sagde retsformanden Henrik Linde.

Manden kom til Danmark i december sidste år, hvor han blev anholdt. Han var flygtet fra afsoningen af en dom, som han fik i Tyrkiet tilbage i 1996. Først lød dommen på dødsstraf, men den blev i 2006 ændret til livsvarigt fængsel.

Ifølge ham selv blev han udsat for tortur, da han sad i tyrkisk fængsel.

Anklageren har valgt at kære afgørelsen til landsretten.

/ritzau/

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk