For tidligt fødte passes af forældrene

For tidligt fødte børn i kuvøse bliver passet af forældrene. Sådan er praksis på Skejby Sygehus, som bruger den såkaldte NIDCAP-metode.

For tidligt fødte børn i kuvøse bliver passet af forældrene. Sådan er praksis på Skejby Sygehus, som bruger den såkaldte NIDCAP-metode. (© colourbox.com)

For tidligt fødte børn i kuvøse bliver passet af forældrene. Sådan er praksis på Aarhus Universitetshospital, som bruger den såkaldte NIDCAP-metode, og det gavner børnene.

- Gevinsten er, at forældrene bliver mere kompetente, og vi har børn, der hurtigere kommer ud af noget af den medicinske behandling og også hurtigere hjem fra hospitalet, fortæller Eva Jørgensen, som har specialiseret sig i NIDCAP.

NIDCAP er amerikansk og står for Newborn Individualized Developmental Care Assessment Program.

Kun Aarhus er godkendt

På Rigshospitalet og sygehusene i Hillerød og Roskilde bruger man samme teknik, men kun Aarhus er netop blevet godkendt til NIDCAP-træningscenter.

-Det er et internationalt skulderklap, konstaterer forsker og sygeplejerske Hanne Aagaard. Og der er allerede interesse fra andre sygehuse i Region Midtjylland efter at komme på trænningsbænken i Aarhus.

For med slanger, elektroder og kuvøser er det let som forældre at blive skræmt til at overlade plejen til personalet. Et for tidligt født barns hjerne er heller ikke udviklet som et barn, der bliver født ved terminen, og derfor er dets signaler anderledes og svagere.

Forældre skal føle sig trygge

- Forældrene kan godt være nervøse i starten, og i sådan en situation er det vores fornemmeste opgave at få forældrene til at føle sig trygge og føle, at de har en opgave inde hos deres barn, forklarer sygeplejerske Eva Jørgensen.

Med timevis af fysisk kontakt hud mod hud og omsorg fra sine forældre, får de for tidligt fødte børn en bedre start på livet. Det er nemlig langt bedre end omsorg fra sygehuspersonale, som skifter hver ottende time, og som helt naturligt ikke har det samme følelsesmæssige bånd til barnet.

- Man kan se på barnet, at det trækker vejret bedre, det har færre dyk i sin puls, det får bedre søvn, og det fordøjer også ofte bedre. Det er simpelthen, fordi barnet føler sig godt tilpas, fordi det kender stemmen og kropsfornemmelsen. Det er det bedste, vi kan gøre for de børn, som egentligt var beregnet til pt at være inden i livmoderen men som nu er født, forklarer sygeplejerske og forsker Hanne Aagaard.

Facebook
Twitter