TIDSLINJE Få overblik over sagen om den hjerneskadede psykiater

Frem til 2013 praktiserede en psykiater i flere år med en hjerneskade, selvom Sundhedsstyrelsen modtog adskillige alarmerende indberetninger. Få overblik over forløbet her.

I mere end ni år praktiserede en hjerneskadet psykiater i Danmark, inden Sundhedsstyrelsen greb ind og fratog ham autorisationen midlertidigt i 2013.

Det skete, selvom Sundhedsstyrelsens embedslæger fra 2004 og frem fik mere end 20 alvorlige indberetninger om psykiateren fra både patienter, pårørende, læger, misbrugscentre og kommuner.

I indberetningerne er der blandt andet advarsler om, at psykiateren stiller diagnoser for hurtigt, uddeler medicin med løs hånd og ofte i for høje doser.

I tidslinjen herunder kan du få et overblik over sagen fra år 2000 og frem til i dag.

Et indblik

Oplysningerne i sagen har DR Nyheder fået gennem aktindsigter i Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet, Patienterstatningen, politirapporter og andre dokumenter som patientjournaler og obduktionsrapporter.

Der er også oplysninger, vi ikke har fået aktindsigt i. Derfor er tidslinjen ikke et fyldestgørende billede, men den giver et overblik over den hjerneskadede psykiaters virke, et indblik i udvalgte indberetninger mod ham og en viden om, hvordan Sundhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsens embedslæger var orienteret.

Vi har valgt ikke at nævne psykiateren ved navn. I tidslinjen her hedder han derfor blot NN.

2000

NN bliver færdig som speciallæge i psykiatri.

2002

NN kommer ud for en trafikulykke og ligger efterfølgende i koma. Det bliver konstateret, at ulykken har givet ham alvorlige skader i hjernens frontallapper.

2003

To undersøgelser rejser tvivl om, hvorvidt NN er i stand til at arbejde på egen hånd.

2004

Marts 2004: En ledende overlæge indberetter til embedslægen, at han er bekymret over, at NN ikke kun arbejder i den beskyttede stilling, han har fået på Brønderslev Sygehus, men også tager job som vikar og skriver speciallægeerklæringer.

November 2004: NN opsiger sin stilling på Brønderslev Sygehus.

2004-2007

NN arbejder i disse år i Grønland, Norge og Sverige

2007

NN er tilbage i Danmark og slår sig ned som privatpraktiserende psykiater i Vestjylland.

2008

I december måned bliver Ronni Kristensen patient hos NN. Du kan læse hans historie her:

2009

Maj 2009: En embedslæge modtager beskrivelser af sagsforløb fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor NN har diagnosticeret et barn med ADHD. Men en psykolog, der har gennemgået sagen, konkluderer, at der ikke findes kriterier hos barnet til at stille den diagnose. Ifølge psykologen er barnet i stedet højt begavet.

November 2009: På baggrund af informationer fra Ringkøbing-Skjern Kommune beder en embedslæge om en redegørelse fra NN om en dreng, der var i behandling hos NN i 2008.

Under behandlingsforløbet blev drengen indlagt akut på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Forud for indlæggelsen var han blevet behandlet med usædvanligt høje doser medicin.

November 2009: NN vurderer, at en patient kan køre bil og beholde sit kørekort, selvom patienten får både Ritalin, Broman og Nitrazepam. Både embedslæge og politi vurderer derimod, at kørekortet skal inddrages på grund af medicineringen. Embedslægerne Midtjylland skriver til NN og beder om en begrundelse for behandlingen med de tre medikamenter.

2010

Maj 2010: En overlæge i Herning indberetter bekymring over NN's ordinationsmønster - særligt med ADHD-medicinen Ritalin.

19. maj 2010: NN er til den første samtale hos Embedslægerne Midtjylland, fordi embedslægerne har modtaget flere indberetninger om NN.

Til beskyldninger om, at NN har diagnosticeret børn med ADHD, selvom de ikke har ADHD, svarer NN på mødet, at han i enkelte tilfælde har accepteret at behandle børn af forældre, der selv har ADHD.

NN bliver på mødet også forelagt en indberetning fra Embedslægerne Nordjylland, hvor det fremgår, at Thisted Kommune er betænkelige ved, at NN ordinerer Ritalin til tolv misbrugere, der går i behandling på et misbrugscenter.

Betænkeligheden er dukket op i forbindelse med, at "der er et stort omløb af tabletterne Ritalin på gaden", står der i et dokument fra Thisted Kommune.

(Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

NN får på mødet desuden besked på, at han skal sende patienter videre i systemet, som han ikke selv kan håndtere, at han skal videregive korrekte oplysninger til andre instanser, at han skal overholde sin tavshedspligt, udarbejde behandlingsplaner for patienter, og at han skal følge love og vejledninger, hvad angår ordination af lægemidler, der kan skabe afhængighed.

NN lover, at han altid vil skrive ud til det korrekte CPR-nummer.

Embedslægerne oplyser, at de vil overvåge hans ordinationsmønster af Ritalin og konkluderer i referatet fra mødet, at:

"Læge (NN red.) kan indtil videre fortsætte sit hverv som privatpraktiserende psykiater".

21. maj 2010: Embedslægen modtager en klage over NN fra en ægtefælle til en af NN's patienter. Ægtefællen skriver i klagen om et møde med psykiateren:

"NN har under samtalen orienteret os om, at det er patienten, der bestemmer, hvad medicin han ønsker at få. Det er jeg dybt uenig i. Det føles virkelig skræmmende og utryg."

28. maj 2010: En embedslæge skriver følgende til en medarbejder i forbindelse med en indberetning om psykiateren.

"…vil du ikke arkivere denne sag? Eller er den allerede blevet det? Jeg kan ikke overskue alle de akter."

Juni 2010: En leder for et rusmiddelcenter oplyser embedslægerne i Nordjylland om, at han har hørt rygter fra klienter om, at de kan få udleveret medicinen Ritalin meget let.

Rygterne går blandt andet på, at NN har haft et par klienter til at arbejde i en weekend i sit sommerhus mod at få Ritalin.

Juni 2010: En overlæge henvender sig igen til embedslægen og fortæller om en patient, der har fået en forkert diagnose af NN.

Juli 2010: Embedslægerne modtager en indberetning fra et apotek om NN's ordinationsmønster.

August 2010: Leder af en misbrugsbehandling i Ringkøbing-Skjern Kommune skriver til embedslæge om klienter i misbrugsbehandling, der også er patienter hos NN. Han skriver:

"En klient praler med, at han kan få udleveret alt den medicin, han ønsker af (NN red.) og desuden låne hans private bil"

"Klienter har oplyst, at de kan få udleveret medicin uden recept fra (NN red.)"

og

"Klient oplyser desuden, at (NN red.) besøger ham, ligesom en anden meget misbrugsbelastet kvindelig patient, privat om aftenen."

August 2010: NN er til anden samtale hos Embedslægerne Midtjylland. Der indgås en række frivillige aftaler blandt andet om ordination af medicin, herunder at psykiateren ikke fremover skal udskrive opioider. NN nægter, at han frivilligt skal fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler.

August 2010: En medarbejder i Thisted Kommune skriver følgende til embedslæge med beretninger fra misbrugere i kommunen og lederen på et forsorgshjem:

"Alle kan få udskrevet/genudleveret ekstra ritalin. Alle der er i kontakt med (NN red.) får diagnosen ADHD og får udskrevet medicin. Endvidere udskrives støttemedicin ad libitum"

"Lederen på et forsorgshjem (...) fortalte, at han altid satte en medarbejder til at følge (NN red.) rundt på institutionen, idet flere af beboerne ellers ville blive diagnosticeret ADHD, før (NN red.) igen var ude af huset."

(Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

September 2010: Embedslæge besøger NN's praksis.

September 2010: Herning Kommune modtager en henvendelse om forældre, der er utilfredse med psykiateren. Forældrene fortæller om en ADHD-diagnose, der stilles efter en halv times konsultation, hvorefter de får et stykke papir. Kommunen skriver til embedslægerne:

"I papiret er der ingen beskrivelse af barnet, ingen test eller andet til at underbygge diagnosen. Der ordineres herefter medicin som oftest Ritalin. Vores opfattelse er, at dette er yderst mangelfuldt, da det ikke kan anvendes i forhold til vores sag, sag i forhold til skole mv"

"Vi er meget utrygge ved denne form for diagnosticering og vil gerne stille spørgsmålstegn ved kvaliteten."

Oktober 2010: En patient, Anitha Hedelund Jessen, ringer til embedslægen og fortæller, at hun er utryg, efter at psykiateren er kommet på uanmeldt besøg hjemme hos hende en søndag, selvom hun har frabedt sig det.

Med sig har han haft personer med guldkæder og dårlige tænder, beskriver Anitha Hedelund Jessen til embedslægen. Du kan læse hele hendes historie her:

Oktober 2010: Chefen på et omsorgshjem skriver til embedslæge om psykiaterens behandling af beboere:

"Vi har oplevet, at vi ved henvendelse som personale, at psykiateren virker til ikke at have styr på, hvem vi henvender os om."

"Vi har konstateret, at en af vores beboere køber en del dyre helseprodukter gennem denne psykiaters helsefirma, som han driver ved siden af sin praksis."

"Disse oplevelser gør os som personale utrygge ved den pågældende speciallæges gøren og laden og undrer os over, om han er kompetent til at varetage vores beboeres bedste."

November 2010: Sundhedsstyrelsen skriver til NN om, at han skal redegøre for medicinordinationer til fem patienter og journalkopier.

2011

Marts 2011: En socialrådgiver indberetter til embedslæge, at NN er:

"meget hurtig til at stille sine diagnoser. Det gælder ADHD, som han stort set stiller, hvor som helst ved en hurtig samtale med mennesker, fx nede i byen eller på gaden. Nogle gange opsøger han selv personerne. Rigtig mange får diagnosen ADHD. Flygtninge får stort set alle diagnosen PTSD."

April 2011: Medarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune klager over psykiateren til embedslægerne. Hun skriver, at kommunen tidligere har indgivet mundtlige og skriftlige klager over (NN red.).

"Flere fortæller, at de får medicin mod at arbejde, laver pc, får aftensmad, hjælper med haven"

"Vi er meget bekymrede. Dels over, at der bliver skabt afhængighed hos borgerne, men også at de får så meget, at de kan sælge af det."

"Giver medicin, uden egen læge ved det, til folk han ved har misbrugsproblem."

April 2011: NN er til tredje samtale hos Embedslægerne Midtjylland. Der bliver indgået otte frivillige aftaler, og NN bliver orienteret om, at hans sag vil blive fremsendt til Enhed for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen for at få en vurdering af NNs patientbehandling.

7. december 2011: NN's patient Ronni Kristensen dør 30 år gammel. Obduktionsrapporten fra Retsmedicinsk Institut under Aarhus Universitet viser, at der bliver fundet så meget af stoffet olanzapin i Ronni Kristensens blod, at dødsårsagen "antages at være forgiftning med olanzapin i forbindelse med lungebetændelse."

Sådan så Ronni Kristensen ud, før og efter at han tog 65 kg på. (Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Olanzapin er det aktive stof i medicinen Zyprexa, som NN har ordineret til Ronni Kristensen i for store doser.

December 2011: Ringkøbing-Skjern Kommune skriver opfølgning på tidligere klage over NN til embedslægen, hvor der står:

"Vi finder det fortsat yderst betænkeligt, at han praktiserer".

2012

Marts 2012: Embedslægerne overdrager sagen om NN til Enhed for Tilsyn i Sundhedsstyrelsen.

12. maj 2012: NN's patient Jan Eggertsen bliver fundet død i en campingvogn på den grund, hvor NN's gård ligger.

(Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Juni 2012: Sundhedsstyrelsen holder møde med NN. I referatet fra mødet fremgår det, at NN "havde modtaget talrige kritikker for sine mangelfulde speciallægeerklæringer", og at han ikke kan redegøre for kriterier for at ordinere medicinen Zyprexa.

NN fortæller til mødet, at han ikke er så god til skizofreni.

Juli 2012: NN skriver til Sundhedsstyrelsen, at han udleverer medicin forsvarligt og ikke genudleverer.

August 2012: I et brev fra Sundhedsstyrelsen til NN står der, at Sundhedsstyrelsen mener, at NN's udskrivninger af afhængighedsskabende lægemidler, herunder centralstimulerende, sker på uforsvarlig vis.

NN fratages fra denne dag retten til at ordinere disse. Samme dag bliver daværende tilsynschef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons orienteret.

September 2012: NN gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at deres aftale fra seneste møde var, at han ikke måtte ordinere centralstimulerende lægemidler, men gerne antipsykotika og antidepressiver.

Sundhedsstyrelsen ændrer herefter indskrænkningen, så den kun gælder retten til centralstimulerende lægemidler (som ADHD-medicinen Ritalin, red.).

November 2012: En praktiserende læge skriver til embedslægen, at han mener, at NN har prøvet at få ham til at hjælpe med at omgå det forbud, han har fået mod at udskrive Ritalin og andre centralstimulerende lægemidler.

2013

Januar 2013: Sundhedsstyrelsen har mistanke om, at NN's behandlinger med afhængighedsskabende lægemidler ikke lever op til Sundhedsstyrelsen vejledninger. Beder NN om redegørelse for hver patient.

April 2013: Embedslægen modtager brev fra hustruen til en af NN's patienter. Hun skriver, at manden har ringet til NN om udlevering af medicinen Seroquel. Hun beskriver, at NN hyppigt genudskriver medicin til hendes mand.

Maj 2013: NN bliver frataget autorisationen af Sundhedsstyrelsen, da NN "kan være til overhængende fare" for sine patienter.

Sundhedsstyrelsen tager autorisationen fra NN med henvisning til hjerneskaden fra 2002.

I autorisationsfratagelsen refererer Sundhedsstyrelsen til en speciallægeudtalelse, som er fremkommet ved, at styrelsen har foranlediget en grundig undersøgelse af NN. I udtalelsen betegnes hjerneskaden fra 2002 som varig.

Fratagelsen er midlertidig for to år og kan ikke indbringes for anden myndighed. Hvis fratagelsen skal vare længere, skal Sundhedsstyrelsen indbringe sagen for en domstol.

Juli 2013: Sundhedsstyrelsen redegør for sagen over for Folketinget:

November 2013: Patientombuddet retter skarp kritik mod NN for behandlingen af patienten Birte Kristensen, som døde 23. juni 2012.

(Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Det fremgår af afgørelsen, at:

"Birte Kristensen udviklede et misbrug og flere gange gennem hele måneder var oppe på tre til fire gange af daglig defineret dosis (DDD), uden speciallæge (NN red.) reagerede".

NN får kritik på tre punkter for at have handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

2014

8. september 2014: Patienterstatningen træffer afgørelse i sagen om Ronni Kristensens dødsfald i december 2011 - rejst af Ronni Kristensens far. Det konkluderes, at:

"behandling med en ordineret overdosis af det antipsykotiske præparat Olanzapin medførte, at Ronni Kristensen med overvejende sandsynlighed afgik ved døden … på grund af forgiftning".

Den lægefaglige konsulent hos Patienterstatningen konkluderer direkte, at:

"Dødsfaldet, der tilskrives forgiftning med Olanzapin, er således forårsaget af behandlingsforløbet hos NN".

29. september 2014: Retten i Herning afsiger dom i sag mod NN vedrørende Ronni Kristensens dødsfald. NN får bøde på 10.000 kroner for at have "udvist grovere forsømmelse og/eller skødesløshed".

Dommeren finder det "dog ikke bevist, at tiltaltes behandling forårsagede patientens død".

I rettens behandling af sagen refereres på intet tidspunkt til Patienterstatningens afgørelse tre uger tidligere.

Februar 2015

1. februar 2015: DR Nyheder bringer historien om, at sagen om den hjerneskadede psykiater er langt værre end hidtil antaget. Læs mere her.

1. februar bliver også dagen, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og SF indkalder sundhedsminister Nick Hækkerup i samråd om sagen. Læs mere her.

2. februar 2015: Sundhedsstyrelsen udtaler sig for første gang i sagen. Styrelsens direktør, Else Smith, beklager, at sagsbehandlingsforløbet i sagen har været så langt og gør opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen arbejder på at forbedre sit tilsyn. Læs mere her.

Samme dag beder sundhedsministeren Sundhedsstyrelsen om en opfølgning på den redegørelse, som Sundhedsstyrelsen skrev i 2013 om den hjerneskadede psykiater. Læs mere her.

4. februar 2015: Eksperter og politikere mener, at Sundhedsstyrelsen har vildledt Folketinget, fordi afgørende passager er udeladt af styrelsens redegørelse om den hjerneskadede psykiater fra 2013. Det er så alvorligt, at SF og Dansk Folkeparti mener, at Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, bør trække sig. Læs mere her.

20. februar 2015: Region Midtjylland sender breve ud til alle de 1.379 borgere, der ifølge regionens opgørelse har været patient hos den hjerneskadede psykiater fra 2007 til 2013. I brevet får de tidligere patienter blandt andet at vide, at de kan få en ny vurdering af de diagnose, som den hjerneskadede psykiater har stillet. Læs mere her.

22. februar 2015: DR Nyheder fortæller historien om, at den hjerneskadede psykiater udskrev medicin til børn mod retningslinjerne, og at Sundhedsstyrelsen var klar over det. Læs mere her.

Samme dag er Sundhedsstyrelsen igen ude og forklare sig i sagen. Du kan se interviewet med Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, her.

23. februar 2015: Sundhedsministeren oplyser, at han vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kulegrave Sundhedsstyrelsens tilsyn. Læs mere her.

24. februar 2015: Sundhedsministeren er i samråd i psykiater-sagen, hvor det blandt andet kommer frem, at 1.119 sager om sundhedspersoners egnethed skal kulegraves. Ikke alle spørgsmål når at blive besvaret, og et nyt samråd bliver derfor varslet. Læs mere her.

25. februar 2015: DR Nyheder fortæller, at ikke alle tidligere patienter har fået brev fra Region Midtjylland - deriblandt to børn. Region Midtjylland frygter, at der er fejlkilder i systemet. Læs mere her.

Samme dag oplyser sundhedsministeren, at han iværksætter en undersøgelse af, hvor meget medicin den hjerneskadede psykiater har udskrevet til sine patienter fra 2004 og frem - og om det kan kædes sammen med dødsfald. Læs mere her.

Marts 2015

11. marts 2015: DR Nyheder fortæller historien om, at eksperter vurderer, at væsentlige oplysninger er udeladt i Sundhedsstyrelsens fortrolige redegørelse, der blev overbragt til Folketinget i februar.

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, forklarer, at hvis sundhedsministeren vurderer, at de manglende oplysninger er udeladt bevidst, har han pligt til at undersøge, hvem der står bag.

- Ministeren skal reagere meget skarpt over for det og simpelthen få ryddet op. Hvis han ikke tager alle de nødvendige skridt i den retning, vil det efter min opfattelse være noget, som man også juridisk vil kunne bebrejde ministeren, siger han. Læs mere her.

11. marts 2015: Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslisten kræver en uvildig advokatundersøgelse af Sundhedsstyrelsens rolle i psykiater-sagen. Læs mere her.

12. marts 2015: DR Nyheder fortæller historien om, at Retslægerådet giver Sundhedsstyrelsen kritik for gennem tiden at have fået lavet dårlig vurderinger af, om den hjerneskadede psykiater kunne arbejde. Sundhedsstyrelsen oplyser, at man nu vil forbedre bruger af speciallægeerklæringer i tilsynssager. Læs mere her.

12. marts 2015: Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Else Smith, bliver fyret af sundhedsministeren. Læs mere her.

December 2015

17. december: En opgørelse fra Patienterstatningen viser, at 60 personer har søgt erstatning i sagen. Indtil videre har 11 personer fået anerkendt skader og er blevet tildelt erstatning. 27 er blevet afvist, mens 22 sager fortsat ikke er afgjort.

Februar 2016

10. februar: Styrelsen for Patientsikkerhed politianmelder NN for dødsfald blandt hans patienter.

December 2016

22. december: Midt- og Vestjyllands Politi rejser tiltale i en straffesag mod NN for at have efterladt Jan Eggertsen i hjælpeløs tilstand i en campingvogn på psykiaterens gård på Mors, hvorefter Jan Eggertsen døde. Bliver NN dømt, kan han få op til otte års fængsel.

Februar 2017

Patienterstatningen oplyser, at den stort er færdig med at behandle sager, hvor NN's patienter har anmeldt hans behandling af dem. Der har i alt været 89 anmeldelser. 24 af sagerne er blevet anerkendt. Dermed er anerkendelsenprocenten er på 27,6 procent.

Ser man på erstatningssager i psykiatrien generelt, var anerkendelsesprocenten i 2015 på 15 procent.

April 2017

NN er for retten i Holstebro - tiltalt for at have forladt Jan Eggertsen i hjælpeløs tilstand på gulvet i en campingvogn på NN's gård. Han bliver idømt 60 dages betinget fængsel. Dommen er betinget af, at han ikke begår noget strafbart i de følgende to år.

I retten forklarer NN, at han ikke tilså Jan Eggertsen i et døgn, efter han havde slæbt ham ind på gulvet i campingvognen.

Ingen kommentarer

NN har frivilligt frasagt sig sin autorisation som læge og tilbyder i dag alternativ behandling fra sit hjem med blandt andet psykoterapi, yoga og naturmedicin til blandt tidligere patienter og nye klienter.

Den tidligere psykiater ønsker ikke at udtale sig i et interview til DR Nyheder om sagen eller om den omfattende kritik, der i øvrigt er rejst imod ham for hans arbejde som psykiater.

Det begrunder han med hensynet til sin familie og med bekymring for, at sagen vil skade det yoga- og meditationscenter, han er i gang med at opbygge.

Hvis du mener at have oplysninger i sagen, du gerne vil dele med os, hører vi gerne fra dig på tipos@dr.dk.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk