TIDSLINJE: Offentlig børnepasning gennem tiderne

I dag går langt størstedelen af børnene i en form for pasningstilbud inden de starter i skole. Sådan var det langt fra for 50 år siden.

En af de mange vuggestuer, der åbnede i 1960'erne. Her er vi på Amager i København i 1967. (Foto: © Dr arkiv)

Fra gratis arbejdskraft til guldklumper og fra mors skørter til Rød Stue.

Børnenes hverdag har ændret sig markant. Her er en række nedslag i det, vi kunne kalde den offentlige børnepasnings historie.

1605: Den første offentlige børneinstitution

Christian den 6. oprettede den første børneinstitution - Tugt og Børnehuset, der lå på Christianshavns Torv. (Foto: © Stik fra 1700-tallet, WikiMedia Commons)

Christian VI’s ’Tugt- og Børnehus’ var et hjem for tiggernes børn, hvor børnene blandt andet skulle sy for kongen.

1828: Det første danske børneasyl åbner

Det Kvindelige Velgørenhedsselskab opretter det første såkaldte børneasyl i St. Kongensgade i København, hvor børn fra fattige hjem kan tilbringe dagene. Flere børneasyler åbner hurtigt rundt omkring i landet.

1871: Børnehaven – nu med pædagogik

I 1871 grundlægger ægteparret Niels og Erna Juel-Hansen en børnehave i København. Navnet kommer af det tyske ’kindergarten’ og det pædagogiske tankegods er hentet hos tyskeren Friedrich Fröbel, der 30 år tidligere grundlagde verdens første børnehave. Pædagogisk set ligger børnehaverne vægt på, at børnene skal have lov at gøre sig egne erfaringer - og at barndommen har en værdi i sig selv.

1900: Asylerne spreder sig

Der findes nu omkring 100 asyler og børnehaver i Danmark.

1930’erne: Fra børneopbevaring til børneudvikling

Børnehaverne spreder sig og uddannede børnehavelærerinder tager sanglege og fingermaling i brug i det pædagogiske arbejde. Det er dog fortsat sygeplejersker, der leder de fleste børneinstitutioner efter princippet om ro, renlighed og regelmæssighed.

(Foto: © Grafik: Christoffer Laursen Hald)

1951: Staten anerkender uddannelsen til pædagog

Staten laver for første gang retningslinjer for, hvordan uddannelsen til pædagog skal skrues sammen. Politikere begynder at se børnehaver og vuggestuer som en nødvendighed for at få flere kvinder på arbejdsmarkedet.

Det er dog fortsat de allerfærreste børn, der kommer i institution; 6,4 procent af de 0-6-årige i 1958.

1964: Dagplejen indføres

En ny lov giver tilskud til kommunale dagplejere. Der er i første omgang tale om en midlertidig løsning, der skal sikre pasning til de børn, der ikke er plads til i de nye vuggestuer og børnehaver. I 1973 går dagplejeordningen dog fra at være en ’nødløsning’ til et ’supplement’.

Her fortæller en mor om sine vanskeligheder med at finde pasning til sin datter.

1965: Opfindelsen af Daginstitutionen

I den nye lov om børne- og ungdomsforsorg optræder begrebet daginstitution for først gang. Der er ikke længere lagt op til, at børnene på den slags steder skal komme fra mindrebemidlede hjem.

Det er nu pædagogerne og deres principper om, at barndommen har en værdi i sig selv, der er den drivende kraft i institutionerne.

1970’erne: Politisk kamp og eksplosion i antal

I takt med at kvinderne finder ud på arbejdsmarkedet eksploderer antallet af både vuggestuer og børnehaver. I løbet af blot 10 år fra 1965 til 1975 stiger andelen af børn i daginstitution fra 7,3 til 27,4 procent.

1990’erne: Pasningsgaranti og pædagog-knaphed

Antallet af børn, der kommer i daginstitution fortsætter med at stige hastigt – undtagen i en kort periode, da den økonomiske krise kradser i 90’erne.

Men antallet af pædagoger følger ikke med i samme takt. Mange er bekymrede over, om vuggestuer og børnehaver er ved at vende tilbage til den børneopbevaring, der var daginstitutionernes udgangspunkt.

2014: Antallet af børn i daginstitution stagnerer

For første gang ser det ud som om, at andelen af børn, der kommer i institution, har fundet sit leje. Fire ud af fem børn mellem 0 og 6 går i daginstitution. Tallet dækker over, at 18 procent af de 0-årige, 90 procent af de 1 til 2-årige og 98 procent af de 3-5 årige går i daginstitution.

Kilder: BUPL, Den Store Danske, Gyldendal; Danmark Statistik, FOA