Tilsyn med børnehaver og vuggestuer kritiseres

Nogle kommuner er ikke ude at observere, hvad der foregår i institutionerne. Det vækker kritik. Se, hvordan din kommune fører tilsyn.

Når Otto på fire år bliver afleveret i børnehaven, regner hans mor med, at han får en tryg og omsorgsfuld dag, indtil hun kommer og henter ham igen.

- Det vigtigste for mig er, at han er glad for at være her, siger Christina Daugaard Spøhr.

Hun har netop vinket farvel til Otto. Han sidder i vinduet ud mod parkeringspladsen sammen med sin yndlingspædagog.

Det er kommunernes ansvar, at Otto og andre børnehave- og vuggestuebørn har det godt i institutionen. De har nemlig ansvar for kvaliteten i daginstitutionerne og skal derfor føre tilsyn med institutionerne.

Men når kommunerne fører tilsyn, foregår det på meget forskellige måder, og ikke alle holder godt nok øje med kvaliteten.

Sådan lyder det fra to forskere på området på baggrund af en rundspørge, DR Nyheder har lavet til alle landets kommuner, hvor 80 kommuner har svaret.

Otto på fire år vinker til sin mor, da hun går ud mod bilen. (© dr)

Observerer ikke i institutionen

24 ud af de 80 - altså næsten en tredjedel - svarer, at de ikke som standard fører såkaldt observerende tilsyn. Altså et tilsyn, hvor en tilsynsførende med jævne mellemrum kommer ud i institutionen og holder øje med hverdagen.

- Det er kritisk, hvis kommuner ikke bruger observerende tilsyn, for så ved vi reelt ikke, hvad der foregår i daginstitutionerne, siger Charlotte Ringsmose.

Hun er forsker i dagtilbud og børns trivsel ved Aalborg Universitet.

Nogle af kommunerne fører kun observerende tilsyn i udvalgte institutioner, mens andre slet ikke bruger observation, når de fører tilsyn.

- Der er en potentiel risiko for, at der er noget, som ikke bliver opdaget, og noget som dagtilbuddet ikke bliver opmærksomme på, at de skal arbejde med, siger Andreas Hougaard, der også forsker i dagtilbud og tilsyn hos Danmarks Evalueringsinstitut.

Spørgeskemaer og interviews i stedet for

I stedet for observerende tilsyn skriver kommunerne i rundspørgen, at de bruger spørgeskemaer, som forældre og medarbejdere eksempelvis svarer på. De svarer også, at de interviewer lederen, og at de indhenter data om for eksempel sygefravær. Men det er ikke altid godt nok, vurderer forskerne.

- Hvis man har en daginstitution, hvor der er gået noget galt - at der for eksempel er en irettesættende kultur, eller at der er meget skældud, så er det ikke sikkert, at man fremhæver det, hvis man sidder i et dialogbaseret tilsyn, siger Charlotte Ringsmose.

Heller ikke Andreas Hougaard mener, at de andre former for tilsyn er gode nok.

- Der får man jo en andenhåndsviden om det, der foregår i dagtilbuddet, siger han og fortsætter:

- Der er jo nogle ting, man ikke kan se i interview eller på papir - eller i hvertfald kan få bedre viden om, når man observerer. Det er for eksempel tonelejet og måden, samtalerne mellem pædagogerne og børnene foregår på.

Og det går i sidste ende ud over børnene, hvis en dårlig kultur i institutionen ikke bliver opdaget, lyder det fra Charlotte Ringsmose.

- Det har store konsekvenser for børnene, hvis de færdes i dagtilbud med ringe kvalitet. Det har stor betydning for deres trivsel og udvikling, så det er meget vigtigt, at der bliver skabt et tilsyn, som sikrer, at vi har den kvalitet, vi skal have i vores dagtilbud, siger hun.

Tilsynsførende: Observation er afgørende

I Ottos institution i Ballerup vest for København fører kommunen med cirka halvandet års mellemrum observerende tilsyn. Her kommer en tilsynsførende fra kommunen ud og holder øje med, hvordan hverdagen foregår.

- Jeg kigger på, hvordan pædagogerne er sammen med børnene, siger Lena Høgh.

Hun sidder som oftest nogle timer på samme stue og iagttager pædagoger og børn.

- Når jeg kommer ind på stuen, så sætter jeg mig i et hjørne af stuen, hvor jeg ikke sidder i vejen og sidder bare der og skriver ned, hvad jeg ser.

Hun er enig med forskerne i, at den observerende del af tilsynet er vigtig - også for at sikre kvaliteten i institutionerne.

- Den er afgørende for, at jeg synes, at jeg har ført et kvalificeret tilsyn, siger hun.

- Jeg er blikket udefra, som kan gøre folk opmærksomme på nogle ting, som de ikke selv ser, når man står i det.

I videoen nedenfor kan du høre Lena Høgh uddybe, hvorfor den observerende del af tilsynet er vigtig for hende:

Leder: Vi får meget ud af det

Også lederen i institutionen, Marianne Bille, er glad for, at kommunen netop har observerende tilsyn, selv om hun som leder også bliver nervøs, inden Lena Høgh kommer på besøg.

- Det er selvfølgelig noget, der kan give lidt ondt i maven, inden vi skal observeres, men vi får så meget ud af det.

Hun har i et tidligere job også prøvet et dialogbaseret tilsyn, som byggede på en samtale med den tilsynsførende. Og det var ikke ligeså godt, siger hun.

- Vi får øje på nogle ting, som vi ikke helt selv har blik for i det observerende tilsyn.

Også Ottos mor bakker op om det observerende tilsyn:

- Jeg føler mig tryg ved, at der kommer andre mennesker ind udefra og ser dagligdagen.

I videoen nedenfor kan du høre Marianne Bille fortælle om forskellen på de forskellige former for tilsyn, hun har prøvet:

KL: Der er plads til forbedringer

I dagtilbudsloven står der ikke, hvordan kommunerne skal føre tilsyn, men kun at det er kommunernes opgave at føre tilsyn, og at dagtilbuddene er deres ansvar.

Hos Kommunernes Landsforening erkender man, at der er plads til forbedring, når det kommer til tilsyn i nogle af landets kommuner.

- Der er grund til at stå på tæer og overveje, om vi skal gøre noget lidt anderledes og måske også have en overvejelse om, om det observerende tilsyn er noget, vi skal gøre endnu mere end tidligere, siger Peter Panulla Toft, der er kontorchef for børn, unge og folkeskole.

Han understreger samtidig, at langt de fleste kommuner gør et godt stykke arbejde, og at det observerende tilsyn ikke er den eneste måde at føre tilsyn på.

- Der er også mulighed for at få andre ledere af daginstitutioner ud, have en dialog med ledelsen og spørge forældrene om deres oplevelse. Der er mange redskaber i sådan en tilsynsredskabskasse, som er gode at stå på, og det observerende tilsyn er et af dem.

Nyt partnerskab skal forbedre tilsyn

Men for netop at forbedre tilsynet rundt omkring, inviterer KL nu alle kommuner til at indgå i et partnerskab, der skal løbe over et til to år, som netop skal have fokus på at forbedre tilsynet rundt omkring.

- Vi inviterer medarbejdere, daginstitutionesledere, kommunale folk med ansvar for tilsyn ind til en række møder og en løbende udveksling af, hvor den bedste praksis er, hvor der kan være udfordringer, og hvordan vi håndterer de udfordringer fremadrettet, siger Peter Pannula Toft.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S), men hun har tidligere sagt, at der skal være mere standardiserede krav til tilsyn, og at tilsynet skal skærpes.

Her er spørgsmålene, kommunerne har svaret på:

  • Hvilke af følgende metoder bruger din kommune i forbindelse med tilsyn i de kommunale daginstitutioner?

  • Interview/samtale, hvor den daglige leder deltager

  • Interview/samtale, hvor en eller flere medarbejdere deltager

  • Gennemlæsning af dokumenter fra dagtilbuddet som eksempelvis læreplaner, evalueringer og handleplaner

  • Indhentning af data fra kommunens registre om eksempelvis trivsel, skoleudsættelse og sygefravær

  • Observation, hvor den tilsynsførende opholder sig i daginstitutionen i en rum tid og observerer hverdagen og den pædagogiske praksis

  • Systematiske spørgeskemaundersøgelser til børn, forældre, leder og pædagoger

  • På kortet længere oppe i artiklen kan du se, hvad din kommune har svaret

  • Spørgeskemaet er sendt til 98 kommuner. 80 har besvaret det i perioden 18. til 30. juni 2019.