Tina fik blodpropper i lungerne efter AstraZeneca-vaccine: Nu venter hun på at få afgjort sin erstatningssag

Det er altafgørende, at frontpersonalets bivirkninger anerkendes som arbejdsskader, lyder det fra Dansk Sygeplejeråd.

Tina Sylvester Rohmann er en af de danskere, der fik bivirkninger efter at være blevet vaccineret. Nu er spørgsmålet, om hun kan få erstatning fra staten. Privatfoto

Tre danskere har fået tildelt patienterstatning, og 13 danskere har fået anerkendt deres sag som en arbejdsskade efter bivirkninger fra covid-19-vaccination. Tilbage står flere hundrede danskere og venter på afklaring.

En af dem er 43-årige Tina Sylvester Rohmann.

Hun arbejder som sygeplejerske og var derfor blandt de første i Danmark, der skulle vaccineres mod covid-19.

Datoen var den 2. marts, og hun glædede sig. Hun blev vaccineret i arbejdstiden og fik efterfølgende feber og smerter i muskler og led.

- Det føltes som om, jeg havde grus i mine led, det gjorde bare vanvittig ondt. Jeg kan huske, jeg sagde til min mand, at det føltes som om, jeg havde fået sprøjtet gift ind i kroppen, fortæller hun.

Den efterfølgende uge døjede Tina Sylvester Rohmann med ondt i hovedet, men tog fortsat på arbejde.

- Den 19. marts sad jeg foran min computer på arbejde. Jeg fik trykken for brystet, åndenød og nærbesvimelse. Jeg gik fra kontoret og tjekkede mine vitale værdier (blodtryk og lignende, red.), hvor jeg kunne se, at jeg havde meget høj puls og blodtryk, siger Tina Sylvester Rohmann.

En ambulance kørte efterfølgende Tina Sylvester Rohmann til sygehuset.

Her oplyste lægerne, at hun ikke havde haft en blodprop i hjertet, som de ellers havde mistanke om. Hun blev derfor udskrevet dagen efter.

- Efter jeg kom hjem, læste jeg min journal og kunne så se, at der var en bestemt blodprøve, der kan påvise en blodprop i lungerne, som de ikke havde taget på sygehuset, fortæller Tina Sylvester Rohmann.

Hun kontaktede derfor sin læge for at få foretaget den pågældende blodprøve, som sammen med en scanning viste, at hun havde flere blodpropper i lungerne.

- Jeg tænkte, at blodpropper er noget, man kan dø af. Men allermest tænkte jeg på, at hvis det var sket for en, der ikke havde mine 20 års erfaring som sygeplejerske, er det ikke sikkert, det var gået lige så heldigt.

I dag har Tina Sylvester Rohmann det efter omstændighederne godt. Hun er tilbage på arbejde på fuld tid, men får fortsat blodfortyndende medicin og astmamedicin for bedre at kunne få luft, når hun er fysisk aktiv.

- Jeg har nok ikke den helt store tiltro til, at jeg kommer fuldstændig over det. Men jeg håber, jeg kan lægge inhalatoren fra mig uden at blive forpustet, siger Tina Sylvester Rohmann.

DSR: Man skal behandle os ordentligt

Det frontpersonale, som blev vaccineret som led i deres arbejde og efterfølgende blev syge eller fik bivirkninger, kan søge om erstatning to steder.

Først og fremmest hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om sagen lever op til lovens krav om en arbejdsskade.

Derudover kan man søge hos Patienterstatningen, der vurderer, om der er en årsagssammenhæng mellem de bivirkninger, en person oplever, og det lægemiddel, en person har benyttet.

Tina Sylvester Rohmann har søgt om erstatning begge steder. Hendes sag er endnu ikke færdigbehandlet hos hverken AES eller Patienterstatningen.

Når hun har søgt om erstatning, skyldes det ikke så meget de penge, hun eventuelt kan få, men mere anerkendelsen.

- Jeg har ikke forventning om noget som helst og har heller ikke sat næsen op efter noget. Men det vil give mig ro i sindet at vide, om det er den her vaccine, der har givet mig blodpropper, eller om det er kommet ud af den blå luft, siger Tina Sylvester Rohmann.

Hvorfor er det vigtigt at få anerkendt som arbejdsskade?

- Jeg tror, det gør noget ved det enkelte menneske, at specialister og læger anerkender, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og sådan, som man har det.

Også hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) understreger man vigtigheden af, at det frontpersonale, som blev vaccineret, fordi de var i den såkaldte vaccinationsgruppe fire, får anerkendt eventuelle skader som værende arbejdsskader.

- Sygeplejersker og andet frontpersonale gik i front, da vi blev ramt af corona. Det er uacceptabelt, hvis de lades i stikken. Det er altafgørende, at de får anerkendt vaccinationsbivirkningerne, siger Anni Pilgaard, der er næstformand i DSR.

Men skal man ikke også være varsom med at sætte sygdomme i direkte sammenhæng med vaccinen – man kan jo blive syg, hvor det bare falder sammen med, at man har fået vaccinen?

- Jeg er meget tryg ved, at AES og Patienterstatningen laver en lægelig vurdering. Men det giver anledning til bekymring, hvis man mener, at det ikke hænger sammen med vaccinen, hvis en rask person, der aldrig har fejlet noget med kredsløbet, efter vaccinen oplever noget så alvorligt som en blodprop i lungen, svarer Anni Pilgaard.

Hvorfor er det, som du siger, altafgørende, at det anerkendes som en arbejdsskade?

- Jeg tror ikke, det er sidste gang, Danmark rammes af en pandemi. Den her gang blev vi bedt om at gå i front. Man skal simpelthen behandle os ordentligt, ellers går vi ikke i front en anden gang.

Man skal passe på med at konkludere for meget

AES har modtaget i alt 112 anmeldelser, som omhandler bivirkninger fra covid-19-vaccination. Heraf er 13 sager blevet afgjort.

I alle 13 sager har personerne fået anerkendt deres sag som en arbejdsskade.

Patienterstatningen har modtaget i alt 260 ansøgninger om erstatning i forbindelse med covid-19-vaccination.

Indtil videre er tre personer blevet tilkendt erstatning, og de tre personer har alle været ofre for det såkaldte VITT-syndrom, der med sine sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper var årsag til, at AstraZeneca-vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Det er ekstraordinært, at så relativt få AstraZeneca-vacciner udløser så mange anmeldelser, vurderer Anders Beich, der er formand i Dansk Selskab for Almen Medicin.

Og man skal passe på ikke at sætte lighedstegn mellem symptomer og AstraZeneca-vaccinen, mener han.

- Det eneste velbeskrevne syndrom, vi ved, der relaterer sig til AstraZeneca-vaccinen, er VITT. Der vil sikkert være blodpropper i benene og lungerne iblandt anmodningerne om erstatning, men det er ikke en sjælden sygdom, og den vil derfor forekomme i vaccinationsperioden uanset, siger Anders Beich, der udtaler sig uden at være blevet forelagt Tina Sylvester Rohmanns sag.

Han mener, at den negative omtale, der har været af AstraZeneca, har påvirket folk.

- Der vil formegentlig være en hel del symptomer, som er blevet indberettet for en sikkerheds skyld. Derfor skal man være varsom med at tro, at symptomer eller sygdom, der ligger i tidsmæssig relation til vaccinen, også har en direkte sammenhæng dertil, siger Anders Beich.

Atypisk men forklarligt mange indberetninger af AstraZeneca

I alt nåede 151.000 danskere at blive vaccineret med AstraZeneca. Lægemiddelstyrelsen har til dato modtaget mere end 23.000 indberetninger om formodede bivirkninger på vaccinen.

- Antallet af indberetninger for både AstraZeneca og de øvrige covid-19-vacciner har for længst overskredet vores højeste estimater, siger Martin Zahle Larsen, der er teamleder i enheden for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen og peger på tre mulige forklaringer.

For det første er sundhedspersonalet underlagt skærpet indberetningspligt, når det kommer til coronavaccinerne.

Derudover lancerede Lægemiddelstyrelsen inden vaccinernes udrulning en webservice, der teknisk gør det nemmere for praktiserende læger at indberette bivirkninger.

Og endelig har den store mediebevågenhed på corona spillet en rolle.

- Når der er stort fokus på et lægemiddel, bliver folk mere opmærksomme på at indberette bivirkninger. Det har vi set med blandt andet HPV-vaccinen og p-piller, siger Martin Zahle Larsen.

Men er det her atypisk høje tal udtryk for, at covid-19-vaccinerne er farlige, eller handler det om, at for eksempel den øgede opmærksomhed har fået folk til at indberette mere end normalt?

- Det er helt klart det sidste. Der er intet i hverken de enormt store kliniske forsøg eller i de indberettede bivirkninger, der indikerer, at de her vacciner er farlige. Mængden af indberetninger fortæller ikke noget om alvorligheden. Vaccinerne er generelt effektive og sikre, siger Martin Zahle Larsen.

Facebook
Twitter