Tis, bakterier og dårlig luft: Tre megaeksperimenter, der kom ud af klasseværelserne

Igen i år trækker skoleelever i gummihandsker og giver viden til din hverdag.

Det er vigtigt for Masseeksperimentet, at eleverne selv er med helt nede i arbejdet og selv trækker i gummihandskerne, så de får viden og erfaringer, lyder det fra Lene Christensen. (Foto: Sanne Vils Axelsen © Scanpix)

57.000 folkeskoleelever er draget mod hav, vand og skov. De skal lede efter plastik.

Det er en del af Masseekperimentet 2019, der i år har temaet 'plastforurening i vand'.

Eksperimentet har hvert år et nyt naturfagligt tema, som optager skoleelever og påvirker deres hverdag.

Det har kørt siden 2007, og ifølge Lene Christensen, der er projektleder for Masseeksperimentet, har de med hjælp fra landets skoleelever hvert år fået resultater, som forskere har kunnet arbejde videre med.

Især stikker tre eksperimenter ud, da de ikke bare foldede sig ud i klasseværelserne, men også skabte opmærksomhed og offentlig debat.

Inkontinens

Næsten 20.000 skoleelever deltog i Masseeksperimentet 2017. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Kun drenge tisser i bukserne.

Den myte er et eksempel, som eksperimentet aflivede, da det i 2017 undersøgte inkontinens og skoletoiletter, lyder det fra Lene Christensen.

I stedet kom de frem til, at inkontinens kan ramme alle.

Blandt projektets resultater er, at uønsket vandladning hænger sammen med, hvor tilfredse eleverne er med skoletoiletterne. Og selv om eksperimentet er et par år gammelt, får Lene Christensen stadigvæk henvendelser fra sundhedsplejersker og kommuner, der gerne vil se nærmere på deres resultater, så de kan sikre sig, at deres indsats rammer plet.

Ifølge Lene Christensen var de dog lidt i tvivl om, hvor skarpe og sikre resultater de kunne få med eksperimentet. Men de valgte alligevel emnet, da det fylder meget blandt folkeskoleeleverne.

- Det er meget vigtigt, for det at tisse i bukserne er meget tabubelagt blandt skoleeleverne, siger hun.

Bakterier

Elevernes prøver blev sendt til forskere, der vurderede, registrerede og analyserede dem. Billedet er ikke fra elevernes prøver (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

I Danmark finder vi normalt en ny bakterieart hvert år. I Masseeksperimentet 2018 fandt skoleelever ti.

'Jagten på den gode bakterie' hed eksperimentet, hvor 25.000 skoleelever gik ud i naturen for at finde mælkebakterier.

Og hvordan gør man så lige det?

- Vi fandt en metode, hvor eleverne fandt plantemateriale, for derefter at teste om der var gavnlige mælkesyrebakterier på planten, siger Lene Christensen.

Plantematerialet blev tilsat mælkevækstmiddel, og blev der efter 24 timer dannet youghurt, så var prøven positiv, og den blev sendt ind til forskerne.

Indeklima

Eksperimentet kom frem til, temperaturen generelt er god i klasserne, men indeklimaet er elendigt. (Foto: Morten Thun © Scanpix)

To gange har skoleeleverne set på, hvad frisk luft betyder for elevernes koncentration. Og økonomi er grunden til, at en gang ikke var nok.

- Indeklima optager stadigvæk skoler og kommuner, men der er nedslående, at der ikke er gjort så meget ved det. Det er en svær nød at knække, fordi det handler om økonomi, siger Lene Christensen.

Det er kommunerne, der ofte står for at renovere skolerne, men det er ikke altid, der er penge til det.

Dog har de to eksperimeneter skabt opmærksomhed og gjort eleverne bevidste om, at det er godt at lufte ud, fortæller Lene Christensen.

Men fordi der endnu ikke er sket de store forandringer, er næste års tema en ny omgang indeklima.

Projektet skal se nærmere på, hvordan lys, varme og CO2 påvirker elevernes koncentration, og forberedelserne er allerede i gang.