Toårig pilfinger kører mor ned

En kun toårig dreng fik startet familiens bil, mens moren var ved at lægge noget i bagagerummet. Bilen bakkede hen over moren, der blev slæbt flere meter fastklemt under bilen.

Bilen var i bakgear og moren blev slæbt ind under bilen, der fortsatte over i naboens hæk. (© localeyes)

En kun toårig dreng fik i formiddag startet familiens bil, mens moren ved at lægge noget i bagagerummet. Det oplyser TV2 Nord.

Bilen bakkede hen over moren, der blev trukket ind under og slæbt tværs over vejen og ind i naboens hæk.

Ulykken fandt sted på Bavnebakken i Støvring, da familien var på vej i Bilka.

Dengen var placeret på forsædet i bilen, mens moren lige skulle ordne noget i bagagerummet. Mens bagklappen stod åben, fik drengen tilsyneladende drejet tændingsnøglen.

Måtte bruge donkraft

Tililende naboer fik løftet bilen med en donkraft, så kvinden ikke længere var fastklemt, da redningsfolkene nåede frem.

Hun blev med eskorte bragt til Aalborg Sygehus med skader på både hoved og krop.

Nordjyllands Politi oplyser, at kvinden er uden for livsfare, men har brud på ben, arme og bryst.