Togturen bliver dyrere for rygere

Fremover vil der kun være et enkelt rygerafsnit i et helt togsæt i IC- og lyntog, og det betyder, at visse strækninger bliver uden rygerpladser - for eksempel Langå-Struer. Samtidig bliver ryger-pladsbillet 10 kroner dyrere end en ikke-ryger.

Rygere kommer snart til at betale mere for deres pladsbillet, fordi det er blevet dyrere at gøre rent i rygekupeerne. (Foto: Thomas Sjørup © Scanpix)

Rygere sviner. Derfor bliver deres pladsbillet 50 procent dyrere end ikke-rygernes. DSB ændrer i løbet af foråret rygernes vilkår afgørende, skriver metroXpress.

Ifølge passagerdirektør Bjørn Wahlsten sker der flere ændringer: Antallet af rygerpladser skæres ned til en tredjedel af de nuværende. En pladsbillet til rygerkupeen kommer til at koste 30 kroner. Andre pladser koster 20 kroner.

Der bliver ingen rygerpladser på DSB Første og ICtog og lyntog vil på enkelte strækninger køre uden rygerkupé.

Dyrt at gøre rent i rygekupeer

Fremover vil der kun være et enkelt rygerafsnit i et helt togsæt i IC- og lyntog, og det betyder, at visse strækninger bliver uden rygerpladser - for eksempel Langå-Struer. Så nogle rygere kan ikke ryge hele vejen og må skifte plads undervejs.

Beslutningen om at opkræve ekstra for rygerpladserne skyldes, at udgifterne til rengøring i rygerkupeerne koster flere millioner kroner ekstra om året.

I Kræftens Bekæmpelse er overlæge Inge Haunstrup Clemmensen skuffet over, at DSB ikke gør togene helt røgfri.

ExternalContent

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk