Togulykken: Lokoføreren på godstoget opdagede ikke ulykken, før toget holdt stille

For første gang fortæller bisidder til lokoføreren af godstoget om tiden op til Storebælts-ulykken.

De otte mennesker, der mistede livet ved togulykken på Storebælt er identificeret. Derudover kom 16 mennesker til skade. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Det er så skrækkeligt, som det kan være.

Sådan lyder det fra næstformanden fra Jernbaneforbundet, Preben Steenholdt Pedersen, om togulykken på Storebæltsbroen, hvor et Intercitytog blev ramt af dele fra et godstog.

Han er bisidder for den lokofører, der kørte godstoget. En lokofører, der fra den ene dag til den anden, blev involveret i den værste togulykke i Danmark i 30 år. Men da det skete, vidste han det ikke.

Det var først, da lyntoget var passeret, og ulykken var sket, at godstogs-lokoføreren opdagede, at noget var galt. Han hørte ikke braget. Han mærkede ikke rystelserne.

- Først længere fremme opdager han, at han mangler strøm og luft på toget. Det er der, han opdager, at der er noget galt med hans tog. Der går over en kilometer, før toget holder stille, siger Preben Steenholdt Pedersen til P1 Morgen.

Så holder han der og kalder fjernstyringsanlægget og spørger, om han må gå ud. Han skal sikre sig, at der ikke er strøm fra en køreledning, der er faldet ned.

Alt er tjekket

Men lad os skrue tiden tilbage til før ulykken. Til slutningen af sidste år - natten til lørdag den 29. december 2018 på Høje Taastrup Station.

Den nat bliver godstoget, som senere skal køre over Storebælt, efterset første gang. Alt er ok. Så holder det der og venter.

Onsdag morgen den 2. januar møder tre stationsbetjente op for at gentage tjekket, inden det skal ud at køre, da toget har holdt mere end 24 timer.

- Man samler toget, og så begynder man at efterse det. Det er stropper, døre og lignende. At alt er surret fast, og at alle døre er lukket hele vejen gennem toget.

Og de tre når også til de vogne, der har tomme ølkasser om bord. De såkaldte lommevogne. Flade godstog, hvor man kan sætte en lastvognstrailer på.

- Der kigger man nedenunder, om den såkaldte kongetap er gået ned i hakket, som den skal. Der er ikke en lampe, hvor man kan se det. Men du kan se, om tappen er gået ned og er trykket mod fladen, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Og hvis den er det, så viser et håndtag på vognen, at traileren er låst til vognen.

- Stationsbetjentene kan tjekke det. De kan se, at den er gået ned. Der er et håndtag, der viser om den er låst eller ikke låst. Det er deres kontrolfunktion. Så må man formode, at den er låst, siger han.

Og ifølge de tre stationsbetjentes forklaring til politiet, så viste håndtaget, at trailerne var låst fast på alle vogne. Der var ikke altså nogen, der havde glemt at sætte den ordentlig på. Og den kunne således i teorien ikke bare falde eller blæse af.

De tre stationsbetjente kunne ikke vide, at myndighederne ugen efter ulykken ville være tvunget til at lave tests af netop denne låsemekanisme. En test, der mandag viste, at traileren godt kan ryge af, selvom håndtaget viser, at den er låst fast til vognen.

Det betyder, at Trafikstyrelsen nu har forbudt al transport på det danske jernbanenet med sættevogne læsset på de såkaldte ’lommevogne’.

Havarikommissionen er stadig i gang med undersøgelser, så det kan blive klarlagt, hvorfor ulykken fandt sted.

Herunder kan du se, hvordan man påfører en lastbiltrailer på en lommevogn. Det er fra kombiterminalen i Malmø, hvor de læsser lastvognstrailere på samme type godstog som dén, der var involveret i ulykken på Storebæltsbroen

Klar til at køre

Men efter tjekket den morgen er godstoget, som er ejet af virksomheden DB Cargo, som står for en stor del af godstransporten på jernbanerne i Danmark, klar til at køre.

Det mangler bare lige en lokofører.

- Han kommer vist med et forsinket tog. Da han ankommer, kører han over og kører på den stamme, som vi kalder det. Og så bliver der lavet bremseprøver, og det vil sige, at lokomotivføreren har radiokontakt med den stationsbetjent, der er nede på jorden, fortælleren bisidderen.

Når han har samlet det, der hedder luft på toget, så er han klar til at tæthedsprøve, så han er sikker på, at alt er tæt. Og så er han klar til at lave en bremseprøve.

Den er godkendt – bremseprøven. Ligesom lokoføreren også konstaterer, at toget hænger sammen.

Så da godstoget forlader Høje Taastrup Station er alt tjekket og godkendt. Uden for blæser det, men det er ikke noget, lokoføreren for godstoget mærker noget til.

- Hvis han mærkede det, så havde han jo også reageret. Men det mærker han slet, slet ikke noget til. Så han kører derudad.

- Jeg vil formode, at han kører et sted mellem 80 og 100 kilometer i timen på strækningen. Så nu er han jo ude over broen, og der kører han, ligesom han skal. Og lægger ikke mærke til noget. For ham er der ikke noget, der indikerer, at noget er galt. Det er i hvert fald ikke noget, han ser, fortæller Preben Steenholdt Pedersen.

Sporet lyses op

På broen er det stadig mørkt, da klokken er halv otte. Så godstogets runde lygter lyser sporet på lavbroen op.

De bliver set lidt længere fremme på det modsatte spor. Af en 40-årige lokofører, der kører et intercitylyntog med 131 passagerer ombord.

Det har advokat for lokoføreren i lyntoget, Torben Koch, været ude at fortælle om.

Lokoføreren har lige sat farten ned på lyntoget. Fra 180 til 120, fordi han har kunnet mærke blæsten tage fat i toget. Og han har kunnet se køreledningerne bevæge sig kraftigt frem og tilbage, fortæller Torben Koch.

- Han ser – han kan ikke vurdere, hvor langt væk, det er – nogle lygter. Og der skønner han, at det er et godstog, der kommer imod ham. Så går det rigtig stærkt, siger han.

Han ser ganske usædvanligt nogle gnister. Og de gnister befinder sig ikke oppe i nærheden af køreledningerne, hvor der kan komme gnister. Gnisterne er nede i en meget lavere højde.

- Og det er usædvanligt. Det har han aldrig iagttaget før. Men han når ikke at tænke ret meget på det. Stort set samtidig iagttager han, at der er noget, der rækker ud over konturerne af selve toget. Han kan ikke umiddelbart se, hvad det er, men han kan se noget, der ikke skal være der.

- I løbet af et splitsekund passerer de to tog så hinanden, og så kommer den her væltende ind igennem forruden.

Hvad med bakspejle?

Lokoføreren af lyntoget husker ikke meget fra det splitsekund. Men han husker lidt.

- Han husker, at han nærmest rygmarvsmæssigt er klar over, at han hvis ikke han bøjer sig ned, så vil han blive ramt af lastvognstraileren, siger Torben Koch.

Lastvognstraileren, som ifølge alle sikkerhedsregler og tjek var spændt forsvarligt fast på Høje Taastrup Station lidt over en time tidligere.

Godstogets lokofører opdager dog ingenting før bagefter.

Kunne godstogs-lokoføreren mon have set noget, hvis han havde vendt sig om? Kunne han så have set, at en af vognene måske stod lidt skævt? Hang ud over togets kant?

- Hvis han havde haft et bakspejl, så havde det ikke hjulpet noget i det her tilfælde. Det er mørkt, så han kan ikke se ned langs et 200-400 meter langt tog. Det er ganske umuligt.

- Og hvis han havde haft det, måtte han ikke sidde og kigge i det. Han skal jo koncentrere sig om at kigge signaler. Det er hans primære opgave, så han kan nå at standse et tog, hvis der skulle være stop, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Selvom lokoføreren ifølge Preben Steenholdt Pedersen intet kunne gøre, er han traumatisk ramt af ulykken.

- Selvom man ikke er skyldig i et eller andet, så er man så ked af, at sådan noget kan ske. Hvor folk omkommer. Otte mennesker. Det er så skrækkeligt, som det kan være. Det sætter sig dybe spor, siger Preben Steenholdt Pedersen.

Facebook
Twitter