Tommy mangler folk til sin svineproduktion: Konsekvensen bliver en nedgang

Flere landmænd mangler kvalificeret arbejdskraft, viser analyse.

Svineavler Tommy Pasieczny fra Østervrå i Nordjylland har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft.

Med en svinebesætning på omkring 900 søer kræver det en god håndfuld kvalificerede medarbejdere til at tage sig af dem.

Men når svineavler Tommy Pasieczny fra Østervrå i Nordjylland forsøger at slå en stilling op for at få nogle nye ansatte, er der ikke meget held.

- Jeg har kontaktet rekrutteringsbureauer for at få dem til at søge for mig, men det har ikke været særlig succesfyldt. Nu har jeg prøvet at lægge det ud på Facebook, og det har faktisk været positivt indtil videre. Men det er stadig ikke kvalificeret arbejdskraft, der søger. Det er ufaglærte, siger han.

Tommy Pasieczny er én af de personer i landbruget, der mangler kvalificeret arbejdskraft. En analyse fra Seges, der fungerer som videnscenter for landbruget, viser, at flere landmænd stadig har svært ved at skaffe kvalificerede medarbejdere.

I første halvår af 2010 var der 2,2 procent landmænd, der manglede kvalificeret arbejdskraft. I det første halvår af 2018 er der 22,3 procent. Ifølge undersøgelsen er der størst mangel på arbejdskraft inden for svineproduktion, mejeri og fjerkræ.

Frygt for nedgang i produktion

Lige nu har Tommy Pasieczny fem medarbejdere - fire rumænere og en dansker. Om nogle måneder rejser et par af dem hjem, og så begynder det at blive problematisk, hvis han stadig ikke har fundet nogle erstatninger.

- På længere sigt kan jeg ikke holde til det. Det vil betyde en nedgang i produktionen, hvis jeg ikke får de medarbejdere, jeg skal bruge, siger han.

Mere end hver femte landmand frygter ligesom Tommy Pasieczny, at manglen på arbejdskraft går ud over produktionen, viser Seges analyse.

Mere udenlandsk arbejdskraft er løsningen

Ifølge Karen Hækkerup, der er direktør for Landbrug og Fødevarer, er den rekordlave ledighed en af årsagerne til, at det er svært for virksomhederne at skaffe nye kvalificerede ansatte.

Hun mener, en løsning kan være at gøre det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

- Der skal flere faglærte på positivlisten (red. liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft). Det er et problem for de virksomheder og landmænd, der ikke kan få medarbejdere, fordi det betyder, at de kan blive nødt til at gå ned i produktion. Hvis vi ikke øger vores arbejdsudbud med udenlandsk arbejdskraft, mister vi alle sammen penge, og samfundet mister værdi, siger hun.

Har I selv været gode nok til at gøre reklame for landbruget?

- Vi vil meget gerne gøre en stor indsats for at få de unge til at søge ind i fødevareklyngen. Men hvis vi lykkedes med det, vil der bare være nogle andre, der står med aben, fordi vi ikke har nok unge at tage af, når stillinger rundt om i Danmark, skal besættes.

Størst mangel i Jylland

Det er især i Jylland, at der er problemer med at skaffe nok ansatte.

I Nordjylland har man forsøgt at ændre situationen med en række tiltag. Blandt andet har Hjørring Kommune og LandboNord indgået et samarbejde om praktikordninger for at skaffe arbejdere til landbruget.

Sidste år fik man skaffet fast arbejde til fem danske kontanthjælpsmodtagere og otte flygtninge, og i det nye år har jobcenteret sendt flere nye i praktik.

- Vi kan ikke bare læne os tilbage og sige "de kommer nok", for det tror jeg ikke, de gør. Man er nødt til at lave nogle initiativer, der kan fastholde og tiltrække nye medarbejdere, siger Merete L. Andersen, der er chefkonsulent for LandboNord SvineRådgivning.

Nye politiske tiltag på vej

Landbruget er ikke det eneste område, der mangler arbejdskraft. I flere brancher er virksomheder tvunget til at sige nej tak til ordrer, fordi der ikke er nok hænder til at udføre arbejdet.

Tilbage i marts viste tal for industrien og byggebranchen ifølge Danmark Statistik, at der de sidste måneder af 2017 var en mangel på arbejdskraft, der kan sammenlignes med tiden kort før finanskrisen for cirka 10 år siden.

Dengang varslede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at der ville komme nye politiske tiltag for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet.

- Jeg er bekymret for den udvikling, vi ser ind i 2018. Det kan koste danske arbejdspladser, og derfor er vi nødt til at tage det her meget alvorligt. Vi skal først og fremmest blive bedre til at rekruttere medarbejdere fra andre EU-lande, og vi skal også se, om vi kan blive bedre til at rekruttere uden for EU. Det er svært, for der er et flertal, der vil det modsatte på Christiansborg, sagde han til DR Nyheder i marts.

FacebookTwitter