Tidligere fremgik det, at Tommys hus var gået fra et årligt forbrug på 19 til 11 'megawatt'. Dette er nu præciseret til 'megawatt-timer'.

Han har blæst hulmursisolering i væggene, lagt et tykt lag flamingo i gulvene og blæst ekstra isolering ind på loftet. Vinduerne er skiftet, og varmeveksleren er ny.

Tommy Johnsens hus i Hinnerup er godt og grundigt klar til energikrisen, og det har virket.

- De tidligere ejere brugte 19 megawatt-timer i varme om året, og nu er vi nede på 11 megawatt-timer. Når man kigger på graferne, kan man se, hvordan det falder gennem årene, siger han.

Men selv om forbruget er næsten halveret, så er varmeregningen det ikke, da faste afgifter er de samme uanset forbrugets størrelse. For afgiften tilgodeser nemlig ikke Tommy Johnsens energiforbedringer, og det irriterer ham.

- Det er fedt, at man kan spare på energien og miljøbelastninger. Så mangler vi bare lige at resten følger med, siger han.

Han synes nemlig ikke, at han får nok ud af anstrengelserne.

- Problemet er, at en stor del af min regning består af et arealbidrag, som jeg ikke kan regulere på. Jeg kan isolere, men jeg kan ikke gøre mit hus hverken større eller mindre, forklarer han.

Efterlyser nye regler

Varmeregningen for fjernvarme består nemlig af to dele.

Den ene del er en variabel omkostning, som er de penge, man betaler for sit forbrug, og den anden del er en fast takst, som, lidt forsimplet, går til at dække fjernvarmeselskabets faste omkostninger.

Ved næsten tre ud af fire varmeselskaber betaler husejerne en fast pris, som bliver bestemt af husets størrelse – altså det, som Tommy Johnsen kan se på sin regning som arealbidrag.

Det har ikke noget at gøre med, hvor stort forbruget faktisk er. Dansk Fjernvarme forklarer, at afgifterne er med til at drifte og vedligeholde fjernvarmeanlæggene.

Tommy Johnsens varmeregning er på omkring 5.500 kroner om året. 3.000 kroner er forbrug, mens de 2.500 kroner er afgifter. Derfor synes Tommy Johnsen ikke, at han får fuld gevinst af at energi-optimere sit hus.

- Det er helt sort. Jeg synes, at man skal kigge på lovgivningen på området, så man får fuld valuta for den energi, man lægger i, siger han.

Faktisk irriterer det ham så meget, at han også har kigget på naboens energiregnskab

Naboerne har bygget til, så deres hus er blevet 30 kvadratmeter større, men de bruger ikke mere varme, for huset blev også bedre isoleret.

- Nu betaler de 600 kroner mere om året, fordi deres hus er blevet større, men de bruger ikke mere energi, undrer han sig.

Ekspert vil have den faste tarif ned

Det er vigtigt, at den del af varmeregningen, forbrugerne ikke kan spare på ved at skrue ned, er så lille som muligt, understreger Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det er helt ok, at en del af tariffen er fast og baseret på kvadratmeter, men der skal fokus på at minimere den andel, så borgerne får glæde af at lave energibesparelser i deres bolig, siger han.

Selv om der skal sendes mindre varmt vand igennem fjernvarmerørene i takt med, at husene bliver bedre isolerede, så skal der stadig bruges penge på at vedligeholde fjernvarmenettet.

- Der kommer stadig en vinter med høj belastning af nettet, og man skal også udskifte eksisterende net med nye net på et tidspunkt. Det kræver, at der er økonomi til at gøre det, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Penge går til vedligehold

Tommy Johnsen også har bragt problemet op hos sit lokale fjernvarmeselskab Hinnerup Fjernvarme.

Men det er nødvendigt for fjernvarmeselskabet at have en fast del af varmeprisen til at finansiere vedligeholdelse og drift af fjernvarmerør og -anlæg, siger driftsleder Peter Bakke.

Selvom han godt kan forstå Tommy Johnsens pointe, men han forklarer, at alle opvarmningsformer har nogle driftsomkostninger.

- I princippet kan jeg godt se ideen i det, men vi har ikke andre opvarmningsformer i Danmark hvor der ikke er nogle faste omkostninger ved drift eller finansiering

For Dansk Fjernvarme er det vigtigste at have en fast indtægt til at dække deres udgifter med fjernvarmedriften. Det forklarer analysechef i Dansk Fjernvarme Jesper Koch.

- Man kan synes, at det er uretfærdigt, og man kan stille op til generalforsamling og sige, at vi skal have et andet princip. Problemet er bare, at hvis Tommy betaler noget mindre, så er der andre, som skal betale noget mere, siger Jesper Koch.

Tommy Johnsen er dog ikke gået kold i at energirenovere, selv om de faste afgifter snart udgør halvdelen af forbruget. Næste projekt bliver at skifte skydedøren ud til terassen til en mere energivenlig model.