- '95 procent af din nyre er kræft'.

Så kontant var beskeden fra lægen til 51-årige Torben Poder Svendsen efter en scanning i starten af 2017.

Han havde gennem længere tid haft nogle mærkelige smerter i den ene side af maven, og hans praktiserende læge sendte ham derfor videre til en scanning på Horsens Sygehus, selv om blodprøver ikke viste tegn på noget mistænkeligt.

Da resultatet af scanningen forelå, gik der blot tre dage, før han blev opereret, og den syge nyre blev fjernet. Dermed burde han have været kureret.

- Kirurgen sagde noget i retning af, at nu skulle vi bare fjerne det lort, og så kunne jeg betragte mig selv som rask, husker Torben Poder Svendsen.

- Og det stoler man jo på. Så det tog jeg sådan oppe fra og ned. Det var først senere, at det viste sig ikke at holde stik.

Medicinudgifter stikker af

I dag er Torben Poder Svendsen erklæret uhelbredeligt syg. Kræften fra den syge nyre, som ellers er fjernet, har spredt sig. Han har pletter på både lungehinder, lever og den anden nyre - og han er blevet opereret flere gange.

- Man kan behandle på alle mulige måder, bremse det i perioder, fjerne noget af det og få det til næsten at forsvinde. Men en kur eller raskmelding – det skal jeg ikke regne med, konstaterer han.

Selv om lægerne aldrig kan gøre ham rask, kan de stadig forlænge hans liv. Men behandlingerne har en pris – og den pris vokser i størrelse og hastighed, hvor hospitalernes budgetter ikke kan følge med.

For hver eneste krone, der blev brugt på medicin på danske hospitaler i 2017, gik 56 ører til kræft- og gigtmedicin. Samlet løb beløbet dermed op i 6,2 milliarder kroner, når prisen er renset for inflation, og det er næsten dobbelt så meget som i 2007, viser tal fra Medstat under Sundhedsdatastyrelsen.

Så meget fylder kræft- og gigtmedicin:

Sideløbende med de stigende udgifter til medicin er behandlingsmulighederne også blevet bedre, fortæller Lotte Engell-Nørregaard, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi. Det er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

- Vi er blevet bedre til at livsforlænge i forhold til at holde sygdommen i ave. Vi ser for eksempel patienter, som har en uhelbredelig sygdom, men som stadig lever efter fem år, og det er nyt, siger hun.

At overlevelsen for kræftpatienter er blevet bedre, viser rapporten Kræftoverlevelse i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen også.

'Hvis man giver op, har man tabt'

For Torben Poder Svendsen betyder stemplet som uhelbredeligt syg også, at han er begyndt at tænke over, hvor længe han kan overleve:

- Specielt fordi jeg har mindre børn, vil jeg gøre hvad som helst for at overleve så længe som muligt. Men det er ikke sådan, at jeg hele tiden tænker over, om det lige bliver et, to eller fem år. Det er der alligevel heller ikke nogen, der ved. Ikke engang lægerne.

Derfor har han det også bedst med at forsøge at fortsætte sit liv, som det var før sygdommen.

- Hvis man først sætter sig ned og giver op på grund af lidt dårlige fremtidsudsigter, så har man jo allerede tabt, siger Torben Poder Svendsen.

Han har for eksempel ikke været sygemeldt fra sit job bortset fra perioderne med operationer. For så skal såret jo lige have lov til at vokse sammen, som han siger.

Indtil videre har han fået to forskellige medicinske behandlinger, der skal holde kræften nede. Først med en type piller, som forsøger at forhindre cellerne i kroppen i at dele sig. Dermed kan kræftcellerne heller ikke sprede sig.

Behandlingen var effektiv til at starte med, men havde også nogle hårde bivirkninger. Blandt andet mistede han smagssansen næsten 100 procent, ligesom også hår- og hudfarve forsvandt.

Og efter et halvt års tid begyndte kræftsymptomerne at dukke op igen hos Torben Poder Svendsen. Han fik væske omkring lungerne, fordi lungehinderne var generede, og måtte have det drænet ud ad flere omgange, ligesom også en knude ved ribbenene krævede strålebehandling.

Held i uheld undervejs

Herefter blev pillerne i slutningen af 2018 skiftet ud med immunterapi. En relativt ny kræftbehandling, der i korte træk forsøger at sparke gang i patientens eget immunforsvar, så det genkender og angriber kræftceller. Samtidig svækkes kræftcellernes evne til at forsvare sig.

For Torben Poder Svendsen har behandlingen virket langt bedre, end han selv turde håbe på. Faktisk så godt, at han lige nu slet ikke bliver behandlet.

Ved en form for held i uheld blev han efter at være blevet behandlet intravenøst hver fjerde uge ad tre omgange ramt af en hård bivirkning i form af en tarmbetændelse. Derfor måtte immunterapien sættes på pause, mens betændelsen blev slået ned med binyrebarkhormon.

- Det positive var så, at da jeg kom til den næste scanning for at komme i gang med behandlingen igen, så viste det sig, at immunterapien havde virket så godt, at selv i den periode, hvor jeg ikke havde fået behandlingen, der var mit immunsystem fortsat med at nedkæmpe kræften, fortæller Torben Poder Svendsen.

- Lægerne var ret overraskede, og resultatet var så positivt, at vi besluttede at sætte behandlingen på pause indtil videre.

En uholdbar situation

Det er ikke kun for Torben Poder Svendsen, at behandlingen med immunterapi har vist gode resultater. Den er generelt effektiv - men den er også meget dyr.

Fra 2018 til 2019 kostede det i gennemsnit 56.000 kroner om måneden at behandle én patient med de mest brugte typer immunterapi, har Kræftens Bekæmpelse beregnet. Prisen på ny kræftmedicin er generelt steget kraftigt, viser en analyse fra Amgros, der køber ind for sygehusene og har set på introduktionsprisen for ny kræftmedicin.

Med til billedet hører dog også, at patenter på ældre kræftmedicin løbende udløber, og så bliver den medicin billigere. Men pilen peger stadig i en forkert retning, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.

- Vi vil få en situation, hvor medicin sluger alle merbevillinger til sundhedsvæsenet. Det er en uholdbar situation, og det kan vi ikke leve med, siger han.

Torben Poder Svendsen kan også sagtens få øje på dilemmaet:

- Den behandling jeg får, koster jo en formue. Det er næsten absurd, men den vil jeg da nødig undvære. På den anden side ved jeg jo også godt, at vi ikke har en uudtømmelig kilde af penge, så vi bare kan fortsætte i det uendelige.

I dag er Torben Poder Svendsens behandling fortsat sat på pause. I slutningen af juli skal han igen til scanning på Skejby Sygehus for at se, hvordan det står til. Men indtil videre er han ved godt mod.

- Der er jo ikke nogen, der vil sige nej tak til at leve 30-40 år mere. Det skal jeg nok bare ikke regne med. Men allerede nu er der gået to og et halvt år, siden den første operation, og selv om jeg ikke er kureret, så kan det næsten føles sådan nogle gange, siger han.