Torsk for milliarder smides ud

Torsk for milliarder hældes over rælingen, som følge af EUs kvotesystemer skriver Jyllands-Posten

Torsk for milliarder hældes over rælingen, som følge af EUs kvotesystemer skriver Jyllands-Posten (Foto: Villy Vestergaard- DR)

Enorme summer er røget ud over rælingen på fiskekutterne sammen med de fisk, som fiskerne ikke må fange på grund af EU's kvotesystemer, eller fordi fiskerne har erstattet dem med større og mere værdifulde fangster, skriver Jyllands-Posten.

Det hævder i hvert fald den britiske tænketank, The New Economics Foundation, der for første gang forsøger at opgøre, hvor store værdier, det handler om, når fiskere smider døde fisk tilbage i havet.

Milliarder går tabt

I en ny rapport anslår organisationen, at der i perioden 1963-2008 er blevet dumpet døde torsk til en samlet værdi af 23 mia. kr. i den engelske kanal, Skagerrak og Nordsøen.

Danmark er næststørste nation på torskefiskeriet i disse farvande kun overgået af Storbritannien, og antallet af dumpede torsk svarer til, at hver gang 100 torsk blev bragt i land, blev 140 smidt over bord.

International undersøgelse

Tallet baserer sig blandt andet på data fra det internationale havundersøgelsesråd, ICES, der hvert år vurderer omfanget af fiskedumpning, kombineret med fiskenes salgsværdi.

Rapporten kommer, netop som EU-Kommissionen har fremlagt et nyt udspil til en fiskeripolitik, hvor forbud mod fiskedumpning er et centralt tema.

Facebook
Twitter