Tosprogede får ikke danske børn til at læse dårligere

Danske skoleelever bliver ikke dårligere til at læse, selv om de går på en skole med mange børn af ikke-vestlig afstamning. Kun når indvandrerbørnene er i flertal skader det færdighederne.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer bl.a., at den støtte, eleverne får i hjemmet, betyder mere for udbyttet af undervisningen, end det som foregår i skolen. (© Corbis RF/Scanpix)

Danske skoleelever bliver lige så gode eller lige så dårlige til at læse, uanset om de går på en skole uden indvandrere, eller på skoler med 10 eller 40 procent børn af ikke-vestlig afstamning.

Kun på de få skoler, hvor de udenlandske elever er i flertal, går det ud over læsefærdigheden hos deres danske kammerater.

Det påvises statistisk i undersøgelsen 'Pisa Etnisk 2005', som Rockwool Fonden har gennemført blandt eleverne i 9. klasse på 112 skoler med en stor andel af udenlandske børn.

Undersøgelsen bygger på den internationale Pisa-metode, der tidligere har skabt stor debat ved at placere danske skoleelevers læseevner lavt i sammenligning med andre lande.

Tosprogede halter bagefter

Rockwool Fondens undersøgelse viser også, at de ikke-vestlige elever klarer sig væsentligt dårligere end de danske børn i læsning, matematik og naturfag.

Undervisningsminister Bertel Haarder finder det overordentligt bekymrende, at halvdelen af de tosprogede elever i folkeskolen stadig har, hvad fagkundskaben betegner som "funktionelle læsevanskeligheder".

- Problemerne er ikke nye. De har været kendt i mere end 10 år. Jeg vil derfor opfordre kommunerne til at benytte sig af den række af lovændringer og initiativer, som regeringen har gennemført. Vi har skabt grundlaget for at gøre en forskel, og vi arbejder stadig, siger Haarder i en udtalelse.

Blandt regeringens initiativer kan nævnes fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn, der har behov for det, fra tre års alderen.

Fremtidens underklasse

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at det kræver en meget bred politisk indsats, hvis tosprogede børn skal have de samme chancer i livet som danske børn.

- Indsatsen starter i børnenes hjem hos forældrene. Hvis ikke man politisk vil eller tør træde ind over tærsklen til privatlivet, er det ganske vanskeligt at se, hvordan vi kan forhindre, at tosprogede børn næsten med garanti bliver fremtidens store underklasse i Danmark, mener hun.

Facebook
Twitter